1930-1939

Det var en god Opførelse af Elverhøj på Odense Teater, navnlig Poul Flemming og Albert Ebbesen, der er det ømme Punkt alle Dagene, også på Det Kgl. Teater; blev godt spillede af Carl Jørgensen og Mervild.

Var så henne på Teatret og drøfte dets Fremtid med Direktør Larsen, jeg tilbød at yde det samme årlige Tilskud som Staten og Odense Kommune mod at jeg fik nogen Indflydelse på Repertoire og Engagementer.

I Teatret var jeg til Premiere på Morten Korchs Affæren i Mølleby. Stykket er slemt en Kopi af Ebberød Bank blot ikke tilnærmelsesvis så morsomt. Ved Spillet blev lagt op i et højere Plan, en fremragende Komiker er Axel Bro, mon han ikke ender med at få Halvdelen af mit Legat.

Så kom det glædelige Budskab gennem Telefonen fra Thorvald Larsen, at han var blevet genvalgt som Direktør for Odense Teater, derefter fulgte en uafbrudt Opringning fra Bladene i Odense og København for at høre om de nærmere Omstændigheder ved mit Årstilskud til Teatret, særlig var ”Politiken” me

Fik Brev fra Starck, der er meget glad over, at jeg har skaffet ham Engagement til Odense Teater; han rejser i Vinter med Erik Lassens Trup. Lassen var en pæn Mand, jeg husker ham fra Odense Teater.

Gik hen på Hotel Axellus og traf Starck på hans værelse, han så frisk og køn ud, kom fra i går at have spillet i Assens og skulle i morgen spille i Sakskøbing.

Læste en Del om Stalin. Mærkeligt at Stalin, der har gennemgået så store Lidelser som Deporteret til Sibirien og nær undgældt med sit Liv, kan være så grusom og blodtørstig, han kan da umuligt være en Idealist. Stakkels Rusland, som han mishandler, men enhver Djævel regerer til sin Tid.

Morer mig over Det Kongelige Teaters Skuespillere. Ved sidste Folketingsvalg gik de med bram og brask til Valg højt proklamerende at de ville stemme socialdemokratisk.

Det er nogle ordentlige Spektakler på Det kgl. Teater i Anledning af Adam Poulsens Udnævnelse til Teaterchef, der er en almindelig Udvandring af de bedste Kræfter fra Teatret.

Jeg så Bjørnsons Daglannet. Fru Berthelsen-Grünwald var Ragna, og selv om hun er halvgammel og ligesom lidt afrakket, er det behageligt at se på hende, da hun kan sine Ting.

Efter Anmodning af Christopher Borch læste jeg hans En Forårsaga grundigt igennem for eventuelt at kunne anbefale det til Opførelse på Odense Teater, det er pænt.

Talte lidt med Grosserer Thrige, der ligesom jeg var meget forarget over, at Borgbjerg har brudt sit Løfte til Odense Teater og nu nægter Statstilskud. Havde en udmærket Aften på Teatret, det var Carit Etlars Tordenskjold i Dynekilen. Carl Jørgensen illuderede komplet som Søhelten.

Havde en lang Forhandling med Direktør Larsen oppe på Teatret og enedes med ham om Opførelsen af Yrsa måske efterfulgt af Sct. Hans Aften Spil; vi talte endvidere om Brand, Syvsoverdag og Schillers Røverne.

Aftalte telefonisk med Thorvald Larsen, at Karl Jørgensen og Fru Lauritzen skulle have mit Skuespillerlegat – mærkeligt med Jørgensen, der hidtil kun har været ved Serveringsteatre, at han ved Energi og Kunstbegejstring har kunne tvinge sig så højt op på en Sæson.

Både de københavnske og Odensebladene have lange Artikler om mit Tilskud til det Odense Teater, alle fulde af Ros, dog råber Fyens Venstreblad Vagt i Gevær og forlanger, at jeg ikke må få alt for megen Indflydelse på Repertoiret, der ikke må blive for ensidigt.

Pænt langt Stykke i Fyens Socialdemokrat i Anledning af mit Tilskud til Odense Teater. Bladet håner tykt de 5 Bestyrelsesmedlemmer, der lader mig om det alene… Var først henne at bestille Billetter til Hammer og mig til Teatrets Festopførelse på H.C. Andersens 125 Års Fødselsdag.

Dronningen af Sverige er død. Jeg husker hende fra Sommeren 1881 i Sankt Moritz gående hver Dag på Promenaden med sin Forlovede, den daværende Kronprins af Sverige, hvor var han lang og tynd! Prinsessens Forældre, Storhertugen og Storhertuginden af Baden-Durbach, var også med.

Brev fra Direktør Thorvald Larsen med Underretning om, at Starck var engageret til Odense Teater og at Betty Nansen, der nu opgive sit Teater, ville optræde som Gæst i Odense som Dronning Margrethe i Oehlenschlägers Tragedie.

Sad længe oppe på Teatret inde på Direktørens Kontor, man kunne inde fra den nærliggende Scene høre Prøverne på Hotel Stadt Lemburg. Thorvald Larsen havde på mine Vegne skreven til Fru Betty Nansen og bedt hende spille Yrsa og i Ristes Rust her på Teatret.

I Teatret så jeg Operetten Hotel Stadt Lemberg. Talte i Mellemakten med Redaktør Dreyer, der er blevet noget dårlig til livs.

Tænkte en Del over Stykket i går og finder mere og mere, at der er noget råt i denne gøren Løje med den frygteligste af alle Krige, hvis Afslutning kun ligger 12 år tilbage i Tiden.

Preben og Kai kom Kl. 3. Preben er meget optaget af Kronprinsens og senere Kongens [og] Dronningens Besøg, det var, som jeg intet Øjeblik har været i Tvivl om, en Frierfærd, og den mislykkedes så grundigt som muligt.

Hans og Kai rejste om Morgenen tidligt. Mary kørte om Eftermiddagen ind til Damefrisøren i Odense, og Preben og jeg gik en god Tur. Preben fortalte meget fra Verdenspolitikken, blandt andet fra Forholdene i Rusland.

Arbejdede på Generalen og kørte så til Odense, hvor jeg var henne at besøge Starck. Han har fået en god Lejlighed i Christiansgade med en yndig Udsigt til Muuses gamle Have, fra Sovekammeret ser man Nyborg Landevej.

Det var velgørende at sidde i den lune Kirke, hvor der var opvarmet. Pastor Nielsen tordnede løs mod det nye Forlystelsesetablissement, der lige er åbnet i København, National-Scala, der har kostet 9 Millioner og kan rumme Tusinder af Mennesker, og det midt i Dyrtiden.

Læste om Aftenen videre i de Stykker Direktør Thorvald Larsen havde sendt mig.

Skrev til Direktør Thorvald Larsen for at meddele ham mit Skøn over de dramatiske Værker, han havde sendt mig. Tog fat på en længere Afhandling om Schillers Røverne for at retlede Tilskuerne, inden Tragedien kommer frem på Odense.

I Odense så jeg Carl Gandrups Det sidste Regnskab. Det glædede mig at se Frøken Clara Schwartz, der spillede Hovedrollen, hun er finere og dybere end Teatrets andre Damer.

Store Begivenheder i Tyskland, hvor det synes som om Højre skal komme til Magten. Gid så Republikken må blive fejet væk.

Langt Brev fra Direktør Thorvald Larsen i Anledning af Rollebesætningen i Røverne, kedeligt at Starck ikke kan blive Carl Moor, men hvem skulle i så Fald spille Frantz? Umuligt anderledes.

Læste Die Räuber grundigt igennem og skrev derefter til Direktør Thorvald Larsen angående Indstuderingen og Rollebesætningen.

Tilbragte nogle meget hyggelige Timer hos Starck i hans mere og mere tiltalende Lejlighed, han har så megen Sans for Hygge og køber stadig enkelte Billeder og Møbler eller Nipsgenstande. Starck fortalte mig om P.A.

I Teatret så jeg Skjoldborgs Ideale Magter, der egentlig tiltalte mig ved Stykkets Ærlighed, det smigrer ikke for nogen, og det er ikke således, at Baghusets Beboere er Engle og Forhusets Djævle.

Arbejdede på min Afhandling om Schillers Røverne, det bliver en temmelig lang Ledetråd, men Fyns Stiftstidende vil gerne have sine Læsere orienterede.

Stor Opstandelse i Aviserne over Elith Reumerts Erindringer.

Min Afhandling om Røverne var kommet frem i Fyns Stiftstidende. Desværre kommer Røverne ikke frem på Torsdag.

Kørte til Odense og var straks henne at se til Starck, der havde det en Del bedre, jeg bragte ham nogle Bøger. Jeg fik Indtrykket af, at der blev sørget godt for ham, Dr. Nander tilser ham og lader en Sygeplejerske komme til ham en Gang imellem, så der var åbenbart ikke noget for mig at ordne.

Inden jeg skulle til Behandling hos Dr. Wegge sad jeg nogen Tid hos Starck, der havde det meget bedre, han kan, med små Midler skabe Hygge omkring sig, nu havde han fået Planter i Vinduerne.

Var inde til Opførelsen af Nøddebo Præstegård. Det Stykke har jeg altid holdt så meget af, også fordi det minder mig om Moder, der som Barn og ung Pige kendte godt Beboerne i Nøddebo Præstegård, alias von Wylichs, Greve.

Modtog fra Direktør Thorvald Larsen et maskinskrevet Eksemplar af Riis-Knudsens Oversættelse af Røverne, som jeg fordybede mig i om Aftenen.

Var inde i Odense til Førsteopførelsen af Schillers Røverne. Rektor Holbechs sad som sædvanlig lige bagved mig og var som jeg fuld af glad Forventning.

Kørte så til Odense hvor jeg først var henne på Teatret hos Direktøren og havde en lang Samtale med ham, om Opførelsen af Røverne, også han var af den Mening, at Starck var den bedste af alle de Optrædende.

Skrev til Thorvald Larsen og fremsatte en Del Forslag vedrørende Opførelsen af Hakon Jarl, blandt andet henstillede jeg, at Kjærulf-Schmidt fik Gribs Rolle, som han så meget ønsker, han fortjener så sandt en Glæde efter den Iver, han har udvist i Røverne.

Om Aftenen læste jeg en Del dramatisk Litteratur med Henblik på Odense Teater.

Skrev et langt Brev til Direktør Thorvald Larsen for at forklare ham et og andet om den rent ydre Side af Mussets Et Lune, således om hele Interiøret og Dragterne.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Odense Teater, og så for fjerde og sidste Gang Røverne. Var atter meget bevæget og grebet, denne Gang særlig ved Carl Moors sidste Møde med Faderen.

Langt Brev fra Thorvald Larsen, der er i København for at forhandle med Neiiendam om iscenesættelsen af Dronning Margareta, han anmoder om min endelige Bestemmelse med Hensyn til Rollebesætningen.

Skrev en Del Råd til Odense i Anledning af Et Lune

Langt Brev fra Thorvald Larsen angående Opførelsen af Dronning Margareta, Starck har foretrukket at spille Emil Poulsens gamle Rolle som Abbeden, så bliver Kjærulff-Schmidt Oluf.

Skrev langt Brev til Thorvald Larsen i Anledning af de forestående Opførelser af Et Lune og Dronning Margareta, bad ham indtrængende om ikke at lade Margareta optræde nedringet og med bare Arme.

Kørte til Odense 4¼. Var først inde hos Lind at blive adoniseret og så henne på Teatret at hente Billetter. Spiste på Grand Hotel, hvor jeg bagefter talte lidt med Apoteker Schulzes, der også skulle i Teatret.

Var inde i Odense at se Opførelsen af Selma Lagerlöfs Husmandstøsen, der blev opført af Steins Selskab med Ellen Gottschalch i Titelrollen. Det er et smukt Stykke, som jeg fulgte med megen Interesse. Ellen Gottschalch var nydelig og rørende.

Besøgte Starck, der var misfornøjet med alt og alle, jeg har aldrig hørt det Menneske udtale sig rosende eller blot overbærende om en anden Skuespiller; han kunne ikke forstå, at jeg fandt hans Maske i Et Lune grim.

I Odense Teater så jeg Anker Larsens og Eigil Rostrups Karen, Maren og Mette. Jeg kom på Tanker om en anonym Bog Hugo Stelling, der udkom i halvfemserne og om hvilken Elisabeth Christensen sang i Sommerrevyen: 

Var inde at tale med Thorvald Larsen om Opførelsen af Dronning Margareta, der først skal finde Sted om 14 Dage, så der er er god Tid til Indstuderingen, som allerede er i god Gang. Det glæder mig, at Direktøren ligesom jeg tror på Snertinge og genengagerer ham til næste Sæson.

Var for tredje Gang inde at se Et Lune og Feriegæsterne. Det var lykkedes Fru Andersen at få Pladsen ved Siden af mig, hvad hun åbenbart nød i høj Grad, Fru Hartmann havde fået Pladsen lige bag ved, så jeg var under dobbelt Ild. Nød Synet af Snertinges Skønhed som Knud Salling.

Var inde i Odense til Premieren på Dronning Margareta.

Mine Fingre klør efter at gribe Pennen for at give de uvidende og udannede Odenseblade en Omgang i Anledning af Dronning Margaretas Opførelse, flere af Bladnegerne former af deres stupide Kritik som et Angreb på mig og min Forbindelse med Odense Teater.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Odense Teater, hvor Dronning Margareta blev opført. Det var tillige Skoleforestilling. Hvor Nutidens Børn er forskellige fra min Tids. Dengang var Børn fulde af Andagt når de kom i Teatret, de sad stille og artige.

Var inde at se den gamle barnagtige Rabalderkomedie Madame Sans-Gêne med de to celebre Gæster, Fru Liva Weel og Adam Poulsen i Hovedrollerne.

Sidder til op over begge Øren i Skuespilmanuskripter fra Odense Teater.

Efter Chokoladen hjemme læste jeg i lykkelig Stemning Max Halbes Hans Rosenhagen om igen og tænkte på, at måske var noget for Odense Teater.

Havde en Del Skriveri vedrørende Odense Teater, Gæstespillet i København har nok ikke været stærkt besøgt, det er sikkert den Æsel til Welblund ved Fyns Vestreblad, der har foretaget Undermineringsarbejde.

Houmark-Interview i B.T. med Direktør Thorvald Larsen i Anledning af Odense Teaters Gæstespil i København. Omtalen af mig meget venlig.

Digteren Axel Juel, der er gået polsk Tiggergang til de københavnske Teatre for at få sit Drama Knud Lavard frem, har nu også sendt mig et langt Brev for at få mig til at bringe Knud Lavard frem på Odense Teater.

Starck skriver fra Berlin, at Elendigheden i den tyske Rigshovedstad er endnu større end de første År efter Krigens Slutning, Folk, der have kendt bedre Dage, ligger på Gadehjørner og er glade ved at få 5 Pfennig. Det bærer efter Starcks Mening hen mod Monarki, Folk længes efter Orden.

Forelagde Direktør Thorvald Larsen mine Planer for den kommende Sæson, lovede at tage under Overvejelse, om Axel Juels Drama Knud Lavard kunne komme frem. Juel bombarderer mig stadig med Bønner om at skaffe Stykket frem til Opførelse.

Lang Redegørelse fra Thorvald Larsen, det bliver så Romeo og Julie, Bernhard Shaws The Apple Cart og det nye Stykke af Axel Juel Knud Lavard, der kommer frem.

Læste Manuskripter til Odense Teater.

Havde en Del Skriveri angående Odense Teater, blandt andet i Anledning af Knud Lavard, Axel Juel bliver lykkelig over at jeg skaffer Stykket frem, jeg har foreslået ham at ændre Slutningen noget.

Digteren Axel Juel overraskede mig med et Besøg på Vejen til Jylland, det var for at tale med mig om Opførelsen af Knud Lavard på Odense Teater.

Havde et Morgenbesøg af Thorvald Larsen, der kom oppe fra Frøken Breum. Vi drøftede indgående Rollebesætningen i Romeo og Julie, The Apple Cart og Knud Lavard.

Langt Brev fra Direktør Thorvald Larsen angående Repertoireplanerne, hvor der svirrer med Intriger om det Teater! Thorvald Larsen er en meget svag Mand fra Karakterens Side, ser altid frygtsomt til højre og venstre, navnlig er han bange for Fyns Venstreblad.

Nyt Undermineringsarbejde mod den rare Thorvald Larsen, en af hans egne Skuespillere, Lind, skriver til mig for at høre, hvorledes jeg ville stille mig til Teatret, ifald han blev Direktør ved Sæsonens Udgang.

Langt Brev fra Direktør Larsen angående Indstuderingen af Kejseren af Amerika. Axel Juel og Komponisten Hakon Børresen telefonerede til mig i Anledning af den forestående Opførelse af Knud Lavard. De er begge i Odense i Anledning af Stykket, afværgede deres Besøg her.

Aviserne er meget optagne af, at jeg bringer Axel Juels Knud Lavard, medens Teaterchefen ikke tør, Fyns Venstreblad har naturligvis nogle giftige Artikler i den Anledning med rigeligt Gift til Andreas Møller og mig.

Vågnede i en meget nedtrykt Stemning. Ked af det med Odense Teater. Er også noget trykket ved Tanken på de politiske Forhold og min egen dårlige økonomiske Situation. 

Arbejdede på ”Storkansleren”. Kørte til Odense, hvor jeg spiste på Grand Hotel efter først at have været henne [at] hos Christophersen at købe en Blyantholder til Tange i Anledning af hans 29 Års Fødselsdag på Mandag. Var i Teatret at se Bjørnsons En Fallit.

Thorvald Larsen har i dag et godt og kraftigt Forsvar for sin og min Virksomhed på Odense Teater, blot han ikke havde brugt så mange og stærke Lovtaler om mig, det vil skade Sagen og øge ”Fyns Venstreblads” Had til mig. 

Var inde i Odense til Premieren, havde en Buket Krysantemum med til Frøken Breum.

Direktør Thorvald Larsen er blevet bange ved min lange Tavshed, for i Dag kom der et langt Brev med gyldne Løfter for næste Sæsons Repertoire og Forsikring om, at Romeo og Julie vil blive opført i År, i denne Sæson.

Efter gudstjenesten talte jeg med Pastor Nielsen om Kaj Munks Ordet, han sagde, at Udgangspunktet i Stykket er forkert, et Menneske gør ingen Mirakler i Kraft af sin Tro, men Vorherre bruger Mennesker til gennem dem at gøre Mirakler.

Så hen til Teatret, hvor jeg havde en lang Forhandling med Direktøren angående Planerne for næste Sæson.

Glæder mig over Hitlers Valg til Rigskansler, blot det må betyde Monarkiets Genindførelse.

Thorvald Larsen sendte mig Manuskripter til Gennemlæsning med næste Sæson for Øje. Rart for ham med den dundrende Succes Vi som går Køkkenvejen har, det er den Slags Juks, Folk vil se.

Kejserdømmets Genindførelse i Tyskland synes at være Spørgsmål om Dage.

Havde en dejlig Dag. Kørte lige til Teatret, hvor jeg af ganske Sind og Hjerte nød Kong Renés Datter med al Stykkets Skønhed og Romantik. Jeg var flere Gange så grebet over Skønheden i Værket at jeg kom til at græde. Karl Gustav Olsen var Tristan.

Var inde at overvære Premieren på den nye moderniserede Udgave af Landmandsliv, der er blevet forsynet både med Sange og Danse – det er en Skam, at ingen Love beskytter Digtere mod sligt Dramatiseringer.

Arbejdede længe på Storkansleren, hvilede en hel Time for at være helt oplagt til Teateraftenen. Spiste på Grand Hotel. Rektor Holbechs sad allerede i Teatret, da jeg trådte ind, og så begyndte Forestillingen.

Var oppe at besøge Direktør Thorvald Larsen og hans Kone. Direktøren kunne godt forstå min Bestemmelse at tildele Karl Gustav Olsen Legatet, men på den anden Side var han bange, at den unge 22-årige Mand ikke kunne bære det.

Hvor er det dog en smuk Årstid! I Dag så jeg de første Skovmærker. Ude i Verden er det ikke så smukt, men det trækker dog af til fredeligere Forhold.

Arbejdede med Storkansleren til Kl. 1 og gik så ud. Alle Eleverne kom hver for sig hen at takke for Romeo og Julie-Aftenen, det er fire pæne og tiltalende unge Mennesker med gode Interesser. Gik med Tange ud at se til Gødningekørslen i Nymarken.

Havde meget Skriveri og blev lige færdig med det vigtigste til jeg skulle hvile mig inden Omklædningen. Spiste tidlig Middag og kørte så til Odense at se Forår i Heidelberg. Fru Ellen Gottschalk er en god Operettesangerinde, hun har meget Humør og forstår at pointere en Vise.

Kl. 2 kom Karl Gustav Olsen kørende. Ludvig var med Thorvald inde at hente ham, og Henrik stod i Forhallen og tog imod. Jeg gik ham i Møde i den røde Stue og vi gik så ind i min Stue, hvor vi under Samtalen straks faldt godt i Tråd med hinanden.

Et meget smukt og varmt Brev fra Karl Gustav Olsen. Havde en lang Forhandling med Friis om Formiddagen. Var ude at se til Såningen, går meget langt i denne Tid og er ikke træt om Aftenen. Visit af den nye Toldforvalter og af Fru Andersen, der kom for at takke for min Støtte til Korforeningen.

Jeg er snart træt af at være Mellemmand mellem Starck og Direktør Thorvald Larsen i Anledning af Genengagementet, Starck hænger sig på en barnagtig Måde i ganske ligegyldige Formaliteter, det er den usalige Forfængelighed.

Veksler Breve i denne Tid med Direktør Thorvald Larsen om Planerne for næste Sæson på Odense Teater.

Kedeligt med de Uroligheder ovre i Sønderjylland, det er Slesvig-holstenerne, der på Spil, de vil benytte den nye Tingenes Tilstand i Tyskland til at løsrive Sønderjylland fra Danmark.

Var henne på Teatret at afhente de tvende Billetter til anden Påskedag, talte med Direktøren, der er i fuld[e] Gang med Prøverne på Hauptmanns sidste Stykke, Paul Reumert spiller Hovedrollen, blot det nu ikke må blive for meget Stjernekomedie.

Nåede at få arbejdet lidt på Storkansleren inden jeg kørte afsted til Odense. Kørte direkte til Teatret, hvor Romeo og Julie blev opført som Eftermiddagsforestilling. Det var 6te Gang jeg så Stykket i denne Sæson, og jeg nød Forestillingen i lige så høj Grad som første.

Arbejdede på Storkansleren Middag lige til jeg 4½ spiste Middag og kørte så til Odense at se Poul Reumert og Kone i det franske Stykke Aldrig et Kys. Det er rigtigt hvad Preben skriver, at der er noget hos Fru Reumert, der minder om Anna Larssen, navnlig hendes Inderlighed.

Var inde i Odense at se Nøddebo Præstegård. Jeg mindes aldrig i mit Liv at have set et så gabende tomt Teater! Og Aggerholm har ingen ny Forestilling at sætte i Stedet for, og Nøddebo kan måske højst gå 3 Gange. Hvad skal det dog blive til.

Skrev langt Brev til Preben, desuden til Dr. Nander og Starck, og en Del Forretningsbreve. Henvendelse om Støtte fra Otto Jacobsen, Helge Rungwald og Emil Bønnelycke, der er Liebhavere til Direktørstillingen ved Odense Teater.

Var et lille Løb i Frederiksberg Have bestilte Blomster til Karl Gustav i Aften, hvor jeg skal i Betty Nansen Teatret.

Om Aftenen fordyber jeg mig i Dr. Borbergs Drama, der har store Skønheder, men også lovlig stærke Scener.

Efter Direktør Thorvlad Larsens Ønske skrev jeg en kortere Afhandling om Et Dukkehjems Opførelse, jeg gjorde det så anerkende[ende] som jeg mente at kunne forsvare det.

Odensebladene melder, at Helge Rungwald er [er] udnævnt til Direktør for Odense Teater, i Fyens Stiftstidende udtaler den nye Direktør sig meget smigrende om mig og meddeler, at han vil opsøge mig med det første for at høre om mine fremtidige Stilling til Odense Teater.

Arbejdede på Storkansleren. Kl. 4 ¼ kom Karl Gustav fra Prøven på Leck Fischers nye Stykke Barnet ude på Betty Nansen Teatret.

Den nye Direktør på Odense Teater, Helge Rungwald, der har gjort sig så fordelagtigt bekendt som Leder af Riddersalen, især ved den store Succes Melodien der blev væk aflagde mig et Besøg.

Så ud til Betty Nansen Teatret at løse Billet til Premieren på Leck Fischers Stykke Barnet. Hvilede halvanden Time på Sofaen til Karl Gustavs Ankomst. Det er rørende af Karl Gustav, at han kommer op til mig, skønt han er til Prøve 3 Gange i Døgnet.

Alle Bladene er fulde af Ros over Leck Fischers Barnet, navnlig roses Udførelsen, Karl Gustavs Talent fremhæves stærkt. Var en god [Tur] i Solskin ved Søerne og ud ad Øster Alle og hjem ad Strandboulevarden.

Pænt Brev fra Rungwald, der er glad over det tilstundende Samarbejde, han foreslår på en taktfuld Måde, at Betegnelsen ”Greveforestillinger” bortfalder og ikke nævnes særskilt men under det samlede Repertoire, da de af mig anbefalede Stykker gerne betragtes som ”Kaviar for Folket”.

Aflagde et hyggeligt Besøg på Folketeatret hos den rare Direktør Thorvald Larsen, der nu efter den yderst vellykkede Sæson tager en Tur til London. Jeg fik Scenen og alt udenom forevist, det hele er noget gammeldags og beskedent i Forhold til Odense Teater.

Havde om Eftermiddagen en længere Konference med Direktør Rungwald, der forelagde mig de Stykker, han ville spille, han gjorde et Forsøg på at slippe for det ene af de tre Stykker, jeg kræver opførte, men jeg sagde bestemt nej.

Rungwald er en brusk Herre, han søger stadig at få mine Krav ned, nu erklærer han på en Gang, at når jeg fastsætter tre af Odense Teaters Forestillinger bliver Repertoiret ikke tilstrækkeligt præget af ham.

I Dag kom Karl Gustav hertil på sin Motorcykel og besøgte mig, han var kønnere end nogensinde og med dette Præg af Livsglæde over sig.

Da jeg kom hjem, lå der et Brev fra Holger Rørdam, der anmoder mig om at bringe et af ham nylig skrevet oldnordisk Drama frem på Odense Teater, det er altså endnu ikke kendt i litterære Kredse, at Direktør Rungwald ikke ønsker Samarbejde med mig på Odense Teater.

Fortvivlet Brev fra Starck, der e gået ind i de arbejdsløse Skuespilleres Række, der udgør 36 Procent af Landets Skuespillere; Starck har uden Resultat antichambreret hos de tarveligste Provinsdirektører.

Der er noget komisk ved den Enstemmighed, hvorved de fynske Blade lobhudler Direktør Rungwald på Forhånd, inden han endnu har præsteret noget som helst.

Alle Bladene er enige om at rose Karl Gustav for hans Udførelse af Hovedrollen i Melodien der blev væk. Mærkværdigt som Militærvæsenet stille sig velvilligt overfor Karl Gustav, han må være meget afholdt af sine Foresatte.

Det trækker op til en Krig mellem Tyskland og Rusland – mon virkelig det nu så røde Frankrig med Blum i Spidsen vil benytte Lejligheden til at falde Tyskland i Ryggen?

Lykkeligvis er Madrid snart ved at falde for Oprørernes Skarer, så kan der da endelig blive Ro i det ulykkelige Spanien.

Var henne at besøge Starck, der er fortvivlet over sin Uvirksomhed; han mente slet ikke, det gik så godt på Odense Teater, men Publikum var foreløbig så glad ved Rungwald, fordi man var kommet af med Aggerholm, enhver ville være blevet hilst velkommen.

Mon nogensinde i Verden en Kvinde er blevet så meget omtalt som Mrs. Simpson?

Den snedige Satan til Fru Simpson har nu fundet på at proklamere i Bladene, at hun giver Afkald på Kong Edvard, et bedre Middel til at holde ham fast kunne hun næppe have fundet på.

Langt Brev fra Preben, der skildrer Mrs. Simpson som en Rakkermær, der trækker Kongen ned, bringer ham i dårligt Selskab.

Direktør Thorvald Larsen har venligt sendt mig sit og Frøken Breums Værk Jul i Købmandsgården, det glædede mig at forny Bekendtskabet med dette stemningsfulde Spil.

Tyskland vil bemægtige sig Marokko, den spanske Del, hvorfor vil nu Franskmændene forhindre det og derved måske fremkalde en Verdenskrig, Tyskland må have Kolonier.

Smukt Brev fra Fru Elith Rode, der tror mig på Lundsgaard og takker mig for hvad jeg har været for Helge, ak, det var såmænd meget lidt. Skulle jeg sende Enken det dejlige Digt, Helge Rode sendte Moder på hendes 80 Års Fødselsdag?

Skrev et langt Brev til Preben og bebrejdede ham hans næsegruse Beundring for Stauning, der naturligvis har smigret Preben under sit Ophold i London, og det kan Preben ikke stå for. Stauning er en foragtelig Karl, fordrukken og usædelig.

Var i Det Kongelige Teater og så Strindbergs Dødsdansen med Poul Reumert og Bodil Ipsen i Hovedrollerne. Ja nu er altså Reumert vendt tilbage til Kongens Nytorv, Johannes Poulsen fnyser vist af Vrede, han har gjort hvad han kunne for at holde Reumert borte.

Var til Eftermiddagsforestilling på Folketeatret, hvor Vildanden blev givet. Det er en underlig Ide af Thorvald Larsen at ville drage Johannes Meyer så stærkt frem og navnlig at lade ham vedblivende være Pendant til Fru Skouboe.

Ved Middagen havde jeg en lang Samtale med Redaktør Paul Dreyer ved Fyns Stiftstidende, naturligvis om Odense Teater.

Var ude i Frederiksberg Have, hvor jeg talte med Fru Richter-Hartmann fra Odense, hun fortalte mig, at Odense Teater havde haft Underskud i denne Sæson, trods Direktør Rungwalds Leflen for Publikums dårlige Smag.

Odensebladene opgør facit af Odense Teaters sidste Sæson: Let Underholdning og ikke en eneste alvorlig Forestilling, kun Fyns Stiftstidende antyder, at Rungwalds Ufornuft, ikke at tage mod min Støtte, er Skyld i det magre Resultat.

Var i Folketeatret at se det pæne Stykke, Holger Rørdam har skrevet i Anledning af Kongens 25 Års Jubilæum. Det var sat godt i Scene af Thorvald Larsen, der overhovedet er den eneste københavnske Teaterdirektør, der kan klare sig, jeg har altid holdt på, at han var en dygtig Mand.

Et noget frækt Brev fra Overretssagfører Krarup, der på Odense Teaters Bestyrelses Vegne beklager sig over, at mit Legat ikke bliver uddelt i År, svarede omgående i en rolig bestemt Tone.

Karl Gustav vidste ikke endnu om han blev genengageret af Fru Nansen, men hvorfor skulle han ikke det, selvom Fru Nansen er en lunefuld Dame? Hans store Succes i I Brændingen må have givet ham en god position.

De flest af Bladene beskæftige sig indgående med min Strid med Odense Teater, ”Børsen” skriver meget pænt, at det er usømmeligt af Skuespillerne ved Trusler at ville tiltvinge sig en Gave; i Berlingske skriver ”Ærbødigst” et meget morsomt Vers om Sagen.

Arbejdede nogle Timer med Graae, der fortalte mig, at Direktør Rungwalds og Fyns Venstreblads gemene Overfald på mig havde skadet Odense Teaters Sag meget oppe i Undervisningsministeriet.

Havde en længere Forhandling med Graae, der mente, at det trak op til en Proces, efter hvad Hartvig Jacobsen havde meddelt ham, var det Personalet ved Odense Teater, der ville sagsøge mig, hvilket turde være Løgn.

Flere Breve fra Carl Lauritzen, der åbenbart er meget ulykkelig over, at der er faldet Mistanke på ham for at være med i Odense Teaters stygge Kampagne mod mig, skønt han står i Taknemmelighedsgæld til mig.

Redaktør Paul Dreyer fra Fyns Stiftstidende var her til Frokost med sin nydelige unge Frue.

I Ørstedsparken sad jeg ved Siden af en 80-årig Mand, med hvem jeg kom i Samtale.

Højesteretssagfører Hartvig Jacobsen er åbenbart meget pinligt berørt over at være grebet i Løgn, idet Sceneinstruktør Carl Lauritzen har meddelt ham, at han ikke har skrevet under på ”Klagen” fra Odense Teater.

Overkellneren fortalte mig, at den 3. September begynder Per Knutzon igen i Riddersalen, Erling Schroeder og Kjærulff-Schmidt var engagerede.

Mødte Robert Neiiendam, der ligesom jeg var henne at se på Nedrivningen af Dagmarteatret, der gjorde ham ondt, ligesom det gør mig ondt.

Fik fat i et Par Numre af Kommunisternes Organ ”Arbejderbladet” og læste til min Forbavselse de hårdeste Angreb på Stalin, der blev kaldt Tyran og de russiske Arbejderes Undertrykker.

Jeg benyttede Situationen til at skrive et langt Brev ud til Tisvildeleje for at give ham nogle Direktiver i Sagen contra Odense Teater.

Var henne at tage Billet på Folketeatret til Premieren på Kaj Munks Sejren, rart at Sæsonen nu begynder, blot jeg må få Kræfter til at glæde mig over Teatrene.

For første Gang i lang Tid trak jeg i Smoking og var til den med så megen Spænding imødesete Premiere på Kaj Munks Sejren.

Sendte Direktør Thorvald Larsen en lang Redegørelse for mine Indtryk af Sejren, meddelte ham også Sammenhængen i min Strid med Odense Teater, sendte ham også mit Fotografi.

Brev fra Starck om en Samtale med Skuespillerforbundets Formand, Olaf Fønss, der havde udtalt, at det hverken var ham eller Rungwald, der ville have Sagsanlæg mod mig, men Odense Teaters Bestyrelse!

Var henne i Teatermuseet og fordybede mig rigtig i dets Skatte. Fejrede Gensyn med min Ungdoms og Barndoms Teatersværmerier, hvor var dog Marie Hunderup, født Andersen yndig!

Skrev et langt Brev til Preben, derefter skrev jeg til Landsretssagfører Eigenbrod i Odense om Hjælpen til Chr. Jørgensen i Handrup og til Hæmmer og om Striden med Odense Teater.

Pænt Takkebrev fra Direktør Rungwald, også langt dito fra Krarup, men knap så taktfuldt, han er ikke for ingenting Prokurator, han ønskede Legatfundatsen forandret! Svarede venligt, men bestemt, at der ikke ville blive pillet ved Fundatsen.

Houmark havde talt med Teaterchef Andreas Møller, der omgikkes med Planer om at engagere Karl Gustav til Det Kongelige Teater, Fru Betty Nansen mente, at Karl Gustav havde godt af at blive lidt hos hende endnu.

Var i Det Ny Teater og så en fransk Folkekomedie Manden fra Gaden, den Slags Stykker skriver en Franskmand bedre end nogen anden; i Stykket er der slet ingen Smigren for de Små i Samfundet. Aldeles bedårende var Angelo Bruun i Hovedrollen, han fralokkede mig Tårer gentagne Gange.

Rart at se, som H.N. Andersen nu ved sin Død overalt i Verden omtales smukt, det gælder særlig England, han anses som en af vor Tids store Mænd; der kommer meget frem nu angående H.N. Andersens Virksomhed under Verdenskrigen, da han rejste fra London direkte til Berlin for at mægle Fred.

Kørte op til Kuren på Christiansborg. Fik talt med mange i Forgemakkerne, særlig glædede det mig at gense Grev Joachim Moltke, der naturligvis vidste, at jeg deltog i Bibeltingene, da han selv er i den øverste Ledelse, han vidste også, at jeg var Ven med Bartholdy.

Skrev efter Anmodning af Direktør Thorvald Larsen et Indlæg til Berlingske Tidende for at råde Bod på den sønderlemmende Kritik af Folketeatrets nuværende Forestilling.

Var ude i Betty Nansen Teatret og så Howalts Hvis jeg havde Penge.

Var henne på Folketeatret at besøge Direktør Thorvald Larsen, med hvem jeg som altid fik en god Samtale.

Besøgte Starck i Anledning af hans 50 Års Fødselsdag. Han fortalte, at Rungwald snart ville henvende sig til mig for at få Støtte til Odense Teater, Ministeriet havde sagt nej til Tilskud, og den første Del af Sæsonen havde bragt ham et Tab på 30.000.

Var i Det Kongelige Teater til en strålende Opførelse af Hoffmanns Eventyr, der var sat i Scene af Svend Gade.

Om Eftermiddagen kom den Tysker, som den tyske Præst Görnandt ved Petri Kirke havde bedt mig tale med; vedkommende hedder Frantz Glunke og er flygtet fra Tyskland med sin Kone efter i halvanden År at have været i Koncentrationslejr.

En stor, betydningsfuld Dag er det i dag, Chamberlain, Daladier, Mussolini og Hitler er blevne enige, og de have underskrevet en Protokol, der udleverer Sudeterlandet til Tyskland.

Preben kom til Middag, optaget af de store Begivenheder; han bliver ikke træt af at kalde Hitler en Skurk, en Forbryder: Prebens Motivering er den, at Hitler kunne få Sudeterlandet gratis og dog ville fremkalde en Verdenskrig. Preben læste et Par Breve op fra Ingegerd fra London.

Jeg ærgrer mig over denne Kreds af fynske Damer med Tulle Holck i Spidsen, der har fundet på at begynde en Indsamling til en Glædens Gave til Chamberlain som den, der har reddet Europa fra Krigen.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Folketeatret at se Nøddebo Præstegaard, som jeg så, da det kom frem i 1888; ude i Foyeren var der ophængt en Plakat fra Premieren.

Var om Aftenen i Det Ny Teater og så Leo Tolstojs Opstandelse, som gjorde et langt stærkere Indtryk på mig, end da jeg forrige Gang så Stykket på Det Kongelige Teater, hvor Emma Lange havde sin Glansrolle som Katusha.

Ved Frokosten talte jeg med Redaktør Orgier, der skildrede Forholdene ved Odense Teater som helt fortvivlede, der kommer kun ganske få Tilskuere, undertiden 50, Rungwald har tilsat hele den Formue han tjente i Riddersalen på Melodien der blev væk, og Aktieselskabet er fuldstændig ribbet.

Til Europas Forfærdelse er Hitler rykket ind i Prag og har erobret hele Bøhmen og Mähren. Nu er der intet mere sikkert.

Kørte så ud til Betty Nansen Teatret til Premieren på den tjekkiske Karel Capeks Drama Moderen.

Tyskerne have uden Sværdslag, erobret Memeldistriktet, der så skændigt blev dem berøvet ved Freden i Versailles.

Gik en Tur på Langelinie og slikkede rigtig Solskin, mødte Kai derude, han havde nylig talt med Kommandør Evers, der havde sagt til ham, at der fra Forsvarsministeriets Side var givet udtrykkelige Ordrer til at yde Modstand, ifald Tyskland angreb os.

Chamberlain har nu slået i Bordet og erklæret, at ifald en fremmed Magt anfalder Polen, vil England erklære vedkommende Magt Krig. Der kan af gode Grunde ikke være Tale om anden Magt end Tyskland, for England og navnlig Frankrig, har nærmet sig stærkt til Rusland.

Langfredag har Mussolini benyttet til at erobre Albanien, han kan ikke som Hitler foretage sine Erobringer uden blodsudgivelse. Mon England griber ind? Nej, såmænd gør det ej, lige så lidt som dersom Polen blive angrebet, trods alle de store Ord.

Var til Premiere på Leck-Fischers De sorte Fugle på Betty Nansen Teatret og syntes godt om dette alvorlige, stærkt gribende Stykke, der handler om den Dag, den nye Verdenskrig bryder ud, et Emne, som nu gribes med Begærlighed af Digterne, men som åbenbart ikke tiltrækker Publikum.

Hele Pressen er enig om at nedsable Leck-Fischers Stykke, hvor uretfærdigt. Heldigvis er der lige så stor Enighed om at rose Karl Gustavs fremragende Spil, lige så naturligvis Henrik Bentzons.

Sendte Karl Gustav de Papirer, jeg skal underskrive i Egenskab af Forlover ved hans Bryllup, men jeg lovede intet om at give ham flere Penge, han må vænne sig til at komme ud af med det, jeg giver ham hvert Kvartal.

Alle er meget optagne af Præsident Roosevelts Budskab til Hitler og Mussolini, de tvende Diktatorer vender sikkert det døve Øre til disse Lokketoner, vestigia terrent, Tyskerne ved af sørgelig Erfaring, hvad der kom ud af Præsident Wilsons Mægling i 1918.

Jeg kom i Snak med et Par Kommunister, der havde været i Moskva, de fortalte, at Stalin allerede havde underskrevet Dødsdommen på adskillige Danske, der straks skulle dræbes, når Rusland havde erobret Danmark.

Forsvarsministeren har indkaldt 9000 Mand som Følge af de urolige Forhold i Europa, også et Par Krigsskibe er blevne bemandede. Der er såmænd al mulig Grund til det, da Situationen ser meget truende ud.

Tyskland har nu afsluttet Militæralliance med Italien. England vil ingen Alliance slutte men vil have Rusland og Frankrig til at rage Kastanjerne ud af Ilden for sig, ifald der udbryder Krig mellem Polen og Tyskland.

Man mærkede absolut intet til, at det var Grundlovsdag, den Dag er Folk så ganske ligegyldig. Regeringen gnider sig i Hænderne af Glæde over, at det nye Grundlovsforslag blev nedstemt ved Folkeafstemningen, hvilken Komedie.

Preben er så opfyldt af Skræk over Verdenssituationen, skriver om, hvorledes ”den uhyggelige Djævel i Moskva, Stalin, ler i Skægget over Chamberlain og Hitler, der begge forgæves bejler til ham for at forhale Verdens Undergang”.

Yderst interessant Brev fra Preben fra London, han havde spist hos Chamberlain, der talte roligt og trygt om Situationen, mente ikke, der var nogen øjeblikkelig Fare for Krig, idet Hitler var klar over, at det var Englands og Frankrigs Alvor med Danzig.

Busck fortalte en hel Del om Kaj Munk, der udsender sine Bøger på Buscks Forlag. Forbindelsen mellem de to skriver sig fra Regenstiden, da Kaj Munk som så mange andre Regensianere fik sine Bøger fra Buscks Boghandel, ligesom de andre Regensianere kalder Munk Busck for ”Onkel Busck”.

Ganske overvældet ved Meddelelsen om, at Rusland og Tyskland har afsluttet en Handelstraktat; det kan nok være, at Stalin har narret Bonnet og Chamberlain!

Den største Begivenhed i lange Tider er indtrådt, en Begivenhed, der vil have sådanne Følger, at de slet ikke er til at overskue: Rusland og Tyskland have sluttet en ikkeangrebspagt!

Trods sit nærtforestående Bryllup og Glæden derover var Sørensen som alle Mennesker meget optaget af de store Verdensbegivenheder.

Tyskland synes noget at have forregnet sig med Hensyn til Virkningen af den nye Konstellation Rusland-Tyskland; England og Frankrig fastholder stadig, at ville støtte Polen i Tilfælde af Krig. De tyske Hære er på Vej mod den polske Grænse.

Situationen ser lidt roligere ud i Dag, idet Hitler har erklæret at ville nøjes med Danzig og Korridoren… Da jeg kom hjem, var Nyhederne atter dårligere, det lader til, at Hitler vil have tilbage de Dele af Polen, som Preussen havde inden 1919, det vil sikkert fremkalde Krig!

I dag ser det roligere ud, Hitler har sendt Chamberlain et nyt Brev, og der åbner sig Udsigt til en Stormagtskonference.

Det så roligere ud i Verden i dag, Magterne forhandler stadig, det er gode Tegn, og England og Frankrig vil så nødig indlade sig på den Krig, og Italien vist endnu nødigere.

Det første jeg fik at vide om Morgenen, var det forfærdelige, at Tyskerne er rykkede ind i Polen, og Krigen i fuld Gang; det er kun 21 År siden den sidste Krig hørte op, og atter skal Europa drukne i Blod.

Graae mente, England og Frankrig snart blev nødt til at indlede Fredsforhandlinger, de kan ikke klare sig mod de mægtige Stater Tyskland og Rusland; nu vil Rusland til at opsluge det ulykkelige Finland og strækker allerede sine Fangarme ud mod Sverige.

Var hele Formiddagen oppe på Det Kongelige Bibliotek, der har man det bedst i disse sørgelige og uhyggelige Tider.

Nu er det sket. Rusland har under det elendigste Påskud, der endnu har indledt en Krig, kastet sig over Finland.

Det forlyder nu, at da Frankrigs og Englands Sendebud i Moskva forhandlede om en Alliance med Rusland, stillede Stalin og Molotov Krav om frie Hænder overfor Finland og Østersøstaterne, det blev afslået; men så kom Ribbentrop og han gik på Hitlers vegne med på den værste.

Alle er, som rimeligt er, opfyldte af Medlidenhed med det ulykkelige Finland, medens ingen ynkes over Russerne, der vist døjer mere endnu end Finnerne, slet udrustede, klædte og ernærede som de er.

Karl Gustav havde talt med en Dame, der var rejst gennem Warnemünde; der havde hun set under en Presenning, det var Ligene af Mennesker, der havde gjort Oprør, nu skulle de ekspederes ud af Verden.

Var til Eftermiddagsforestilling på Det Kongelige Teater, hvor de opførte Kjeld Abells Anna Sophie Hedvig, som interesserede mig, selvom min tiltagende Tunghørhed generede mig.