Danmark

For 25 År siden ved denne Tid stod de første Slag nede i Slesvig dengang to Stormagter overfaldt det lille Danmark, dengang Preussen hævnede de Prygl, den fik i 48.

Da jeg havde læst med Reventlow gik jeg hen og spillede Tennis med Oscar. Den ”fine” og ”chikke” Klub havde flyttet sit Lokale op på det Kornloft, som ligger over Citadellets Bageri, det er et rart Sted at klæde sig om!

Efter at min Engelsktime var endt, gik jeg en Tur på Østervold og hjem gennem Anlægget. Medens jeg sad og læste min Jura kom der et Bybud, der skulle spørge fra Fader om jeg kunne spise med ham Klokken fem.

Jeg holdt mig inde hele Eftermiddagen på Grund af Forkølelsen og læste med ublandet Nydelse Wilhelm Holstes (Frøken Holstes Faders) bog om Felttogene i første Krig, især Ulykken i Eckernförde Fjord med ”Christian den ottendes” Sprængning er levende beskrevet.

Talte med Hans Rosenkrantz, han og Kone agte at tilbringe Vinteren her i Byen. Spiste hos Forældrene, var med Moder henne at se til Tante Ida, der fortalte en hel Del fra gamle Dage.

Jeg gik ud at se til Fru Graae. I Ministeriet var der meget at gøre. Der taltes meget deroppe om de ynkelige Figur som Deuntzer gør særlig med Hensyn til de Vestindiske Øers Salg og til hans Kandidatur i Sønderbrobykredsen.

Jeg spiste med Moder og Frøken Blumer og var bagefter med Moder henne hos Tante Ida. Tante Ida fortalte meget interessant om den Tid, da hun var Gesandtfrue i Hamburg, det var fra 1844-48. Hun og manden havde boet på Hjørnet af Dammtorstrasse og Jungfernstieg.

Deuntzer har gjort Alvor af sin Trussel og har hjemsendt Rigsdagen efter at Traktaten med Amerika om Afståelsen af de vestindiske Øer er bleven forkastet af Landstinget med 2 Stemmers Majoritet.

Jeg havde Besøg af Løjtnant Dons om Morgenen, han ville høre om Udenrigsministeriet kunne gøre noget for hans Søster i Anledning af de Haderslevske Autoriteters Vægring ved at lade hende synge i deres By.

Toft fortalte, at han fra sin Fader havde arvet en Sko, der havde tilhørt Pepita. Under den berømte spanske Danserindes Optræden i København hørte de to Busenfreunde Lars Toft og Frits Holst til hendes mest begunstigede Tilbedere. Pepita yndede åbenbart grimme men intelligente Herrer.

Jeg kørte om Aftenen ud til Arendrups fjerntliggende Bopæl i Faxe Tværgade. Gärtner kom lidt efter mig og noget senere Bjørnbach. Sidstnævntes Ydre skuffede mig en lille Smule. Han er noget tyk og har et sløvt Udtryk.

Fred og Ro nyder jeg i disse Dage, sådanne Dage er mig så sjældent tilmålte. Men hvor går det dog ned ad Bakke med mig, mere og mere åndelig svækket og mere og mere i Fare for en Skandale og Flugt, for jeg er og har været uforsigtig, ligesom blindt og sløvt styrtet mig ind i det.

Jeg sad Kl. 5½ og læste, da Jomfru Olsen kom ind i min Stue og meddelte mig, at Kongen var død, der var blevet telefoneret desangående herop til Lundsgaard både af Svendsen, Fru Teisen og Gjellerup. Efter Middag kom Svendsen op til mig for at tale om den betydningsfulde Nyhed.

Særlig Unter den Linden ser man betydelige Forberedelser til Kejserens 50-årige Fødselsdag. Misstemningen mellem ham og Folket synes jo nu at være trukket over, Krigsfaren ligeledes.

Gik om Formiddagen ind til Kerteminde at besørge nogle Ærinder og skimtede lidt af Valgrøret. Lige efter Frokost gik jeg ind til Teknisk Skole og stemte på Redaktør Andersen, gik så hen over alle Markerne, talte ude i Strandmarken noget med Poul og gennemstrejfede så Skovene på kryds og tværs.

Valgene Landet over betyde en stærk Forskydning i konservativ Retning og et Nederlag for J.C. Christensen.

Jeg vågnede med Bevidstheden om, at jeg var bestemt at bryde op og tage ud på den årlige Sommerrejse. Jeg tog mit blå Tøj på og efter Påklædningen og Kaffen gik jeg tilbage til Sovekammeret for at fremlægge det meget Tøj, jeg skulle have med.

Stor Vrede over at J.C. Christensen er blevet Forsvarsminister. Forsvarsminister? Forsvarssagen har udelukkende været benyttet som Skalkeskjul for J.C. Christensen og de andre, der blot tænke på at blive Ministre og skrabe til dem og plyndre Landet til Fordel for dem selv.

Der modtog vi Meddelelse om Ministeriets Zahles Dannelse. Hvad der mest overaskede mig var Erik Scaveniuses Udnævnelse til Udenrigsminister. Zahle har jeg gået i Skole med i Roskilde, han var en Del Klasser over mig. For min Erindring står han som en stille og beskeden Yngling.

Faderen ankom fra København. Med Hensyn til Ministeriet Zahles Udnævnelse glædede det ham, at Bønderne var blevne distancerede, dem er han nemlig for Tiden meget på Nakken af.

Havde Brev fra Erik Scavenius, der skriver beroligende, at han og hans Kolleger ikke er så slemme.

Jeg blev vækket 6 ¾ og røg glad og oplivet ud af Sengen og glædede mig til at komme hjem til Lundsgaard. Jeg tog kun og pakkede Toiletrekvisitterne ind i min Håndkuffert og lod alt det øvrige ligge da jeg jo kommer igen Torsdag Aften.

Da jeg kom hjem forefandt jeg et Brev fra Paul Jørgensen. Efter mange Omsvøb mundede Brevet ud i det hvori så mange af mine erotiske Forbindelser er udmundede: i en Anmodning af et Pengebeløb.

Da vi kom hjem, sad den Gamle og var meget optaget af, at Fynboerne havde måttet krybe til Korset og bede ham om at modtage Genvalg til Landstinget, da det ikke var muligt [at] opdrive en dertil egnet Godsejer på hele Fyn.

Tog med halvsyv Toget nd til Odense og kørte i Kupé med Borgmsteren og Frits Juul-Brockdorff. I Odense gik vi først hen til Barberen og så op at høre Parolen på Industripalæet. Der traf jeg den Gamle og Onkel Julius.

Gik en Formiddagstur med Moder, der stadig er amée de tous ses nerfs over den formentlig slette Behandling Faderen har været Genstand for ved Landstingsvalget.

Et langt Brev fra Moder, der stadig er opfyldt af Faderens Nederlag ved Landstingsvalget og de fynske Godsejeres Optræden ved den Lejlighed. Kongen skal nok være forbavset over Rudolph Juels Valg.

Den Gamle kom meget glad tilbage fra Audiensen hos Kongen, der havde tilkendegivet sin Beklagelse af hvad der var sket i Odense samt takket ham fordi han straks havde taget Hensyn til hans Ønske.

Svendsen fortalte, hvorledes Meyer i Søndags fra Præstolen havde skældt ud over de Homoseksuelle, han har jo fået Parolen fra Indre Mission, der har fået en hyklerisk Rabies; et uhyggeligt Væv af Rænker og Forfølgelseslyst ligger bagved Præsternes Virksomhed her.

Var til Konfirmationsmiddag for Bent hos William. Det er det sidste af Bedstefaders Børnebørn, der bliver konfirmeret. Jeg havde den nydelige og elegante Grevinde Alice Danneskjold, født Hasselbalch til Bords, forbavsende så hurtigt hun har fundet sig til Rette med sin Fornemhed.

Da jeg kom hjem læste jeg andet Bind af Lessings kritiske Værker ud og tog så fat på Knud Fabriciusses interessante Værk om Griffenfeld.

Jeg havde endnu ikke læst Aviserne så jeg blev ganske bestyrtet, da Mettegang meddelte mig, at Kongen var død på Gennemrejse i Hamburg Tirsdag Nat.

Jeg kørte i Automobil ned til Roskilde sammen med Faderen og Onkel Julius. Den uniformerede Forsamling ude på Domkirkepladsen så imponerende, men noget for broget ud til den sørgelige Anledning.

Da jeg havde spist på Hotellet gik jeg en meget lang Tur, først op på Højderne ved den nordlige Side af Fjorden og så på Villaerne[,] derpå ud ad Kolding Landevej der hvor Tyskerne kom marcherende ind i Vejle 1864.

Bladene melde, at Estrup er død. Det går næsten lige så upåagtet hen som i sin Tid, da Hall døde, jeg hørte dengang til Ungdommen og jeg tænker den nuværende unge Generation føler lige så lidt ved Estrups Død som vi Unge dengang ved Halls.

Aviserne beskæftige deres Spalte op og Spalte ned med Einar Christiansens nye Stykke Tronfølgeren. Da det handler om en ung Kronprins med homoseksuelle Tilbøjeligheder, har Sladderen naturligvis straks fået fat på, at det skulle være vor Kongefamilie der er tale om.
 

Læste om Aftenen Einar Christiansens opsigtsvækkende nye Drama Kongemagt, der med så stor Dristighed og Alvor drøfter det homoseksuelle Spørgsmål.

Sov slet ikke hele Natten og var glad da Natten var overstået, og Morgenen gryede. Nede ved Stalden stod Gerhard, Jens og Chaufførerne og læste Løbeseddelen, jeg råbte ud af Vinduet at de skulle bringe mig Løbeseddelen.

En rar Formiddag. Besørgede en Del Skriveri og begav mig per Cykel ind til Kerteminde, hvor Folk stod i Grupper foran Husene og på Gadehjørnerne og talte med Ængstelse om Krigen.

Alle hvem man taler med er glade over Belgiernes Sejr ved Liège og under Tyskerne den Ydmygelse at blive afbankede af det lille Folk.

Skrev til Gradewitz og søgte at gøre ham begribeligt, at alle her i Danmark, fra Kongen ned til Proletaren, kun ønskede et nemlig absolut Neutralitet. Skrev også til Albrecht Schmidt, talte i Telefonen med Federiet, hvor det går meget småt, takket være Krigen.

Tyskernes Sejre over Franskmændene piner og alterer mig, og så dette Damoklessværd, der hænger over vore Hoveder, at vi skulle blive viklede med ind i Konflikterne.

Fik et dybt bedrøvet Brev fra Fru Tobiesen, der i sin dybe Medfølelse for Frankrig, har hængt det smukke Billede af den franske Soldat, der står på Forpost nede i Afrika og med Længsel i Blikket følger Trækfuglens Flugt mod Frankrig.

Jeg kørte i Automobil sammen med Sophy, Børnene og Frøken Bjørner ned til Hjortholm, hvor Hans modtog os på Trappen. Koch var der endnu, men tog af sted efter Frokost.

Var henne hos den gamle forhenværende Vejmand Hans Larsen i Sibirien og lovede ham den ledigblevne Portion af Revningelegatet, da han sidder småt i det. Selv i dette fattige afsidesliggende Hjem er der en flammende Indignation over Tyskernes Skændselsgerninger i Belgien.

I Vejle spiste jeg Frokost på Hotel Royal og gik så hen at se på de Huse, i hvis Mure, der endnu sidder Kugler fra 1864.

Efter Frokost var jeg med Moder oppe på Amalienborg, hvor Stemningen var om muligt endnu mere antitysk end ude i Byen, hos Kongen er det mest udpræget, Dronningen går bedrøvet rundt, er så dansk som nogen, men hun har jo sine nærmeste Slægtninge med i Krigen.

Til en hyggelig og rar og stemningsfuld Frokost hos Albrecht Schmidt. Sønnen Kai var blevet syg af Fåresyge i Oktober ferien og kunne nu ikke foreløbig vende tilbage til Latinskolen i Hillerød, det er en sød Dreng. Vi talte meget om Krigen, der ganske fyldte min Værts Sind.

Fra Korsør til Slagelse kørte jeg med Kai Lerche, der med Gru talte om vor mulige Indblanding i Krigen nu efter Preussens desperate Udæskning af alle søfarende neutrale Nationer.

Folk i Odense vare ængstelige for hvad der ville hænde os den ominøse 18. Februar, når den preussiske Trussel skal sættes i Værk, nogle mene at Preusserne ville lægge Beslag på vor Udførsel og samtidig fylde vore Sunde og Bælter med Undervandsbåde.

En aldeles fortrinlig Artikel om Krigen af N.P. Jensen, det bedste og klareste, jeg endnu har læst om det Emne. Det munder ud i det jeg helst af alt ønsker: At Krigen lakker mod Enden, idet General Joffres store Fremstød, der skal bringe de Allierede Sejren, nærmer sig.

Tog med Toget til Odense, hvor jeg straks tog ind på Grand Hotel, var derpå henne hos Fru Møller at blive manicureret og pedicureret. Var til en god Aften henne i Sønderjysk Samfund: Pastor Jensen, der et helt År har været Præst for de sønderjyske Krigsfanger i Frankrig.

Christian havde fyret lidt for stærkt inde i Sovekammeret, og jeg behøvede blot at gå fra dette ind i den koldere Stue ved Siden af for straks at blive forkølet. Var til overmåde behagelig Middag hos de rare Juels på Hverringe.

Kørte i Kupe til Odense med Fru Brienne, der var meget tilfreds med det stedfundne Fjerkrækursus og med min Ledelse af samme, vi talte også om de forbavsende hurtige Virkninger af den meget høje Spiritusafgift, Kønssygdommene er således i de 3 Uger gåede ned med 30 Procent.

Det var en nydelig Middag hos Generalkonsul Svenné, jeg havde den pæne og rare Frue til Bords. Bordet var smukt dækket med Tulipaner i alle Regnbuens Farver.

Jeg tog med første Morgentog til Korsør. Pressen er noget beroliget ved vor Erklæring, men Chauvinistpressen rejser endnu Børster. Jeg kom til at tænke på hvad Clan sagde i går, at Danmark lever af Det tyske Riges Nåde, alt får vi dernedefra, både Kul, Petroleum og Benzin.

Havde en ret ubehagelig Køretur til Nyborg, idet Jens Kusk i en ret brøsig Tone klagede over, at Fru Nielsen gav ham stødt Sukker i Stedet for Hugget i Kaffen og truede oven i Købet med at bringe Sagen frem i Aviserne.

Blev barberet henne hos Beyer.

Jeg havde – halvt modstræbende bestemt mig til at gå hen i Biografteatret at se den så meget omtalte Film Terje Wigen.

Lå det meste af Natten med Feber og havde den største Lyst til at blive liggende i Seng, men jeg ville nødig sende Afbud til Enkedronningen, og det ender jo altid med, at jeg tager mig sammen. Jeg havde fået en pæn Vogn fra Jørgensen med hvilken jeg kørte op til Døren på Charlottenlund.

Var til Audiens hos Kongen, det medfører i alt Fald en Fordel at være Lensgreve nemlig den, at jeg straks kommer ind til Kongen når jeg skal til Audiens, selvom der er nok så mange Generaler og Kammerherrer i Forgemakket. Kongen var meget venlig imod mig, sagde han ville besøge mig.

Oppe på Amalienborg hilste jeg på Frøken Wedel-Heinen, der knap vidste om hun skulle le eller græde over den Stauningske Episode.

Kærligt Brev fra Viggo, der nu endelig lader til at ville vende hjem til Danmark, jeg tror det vil give mig Ro at have ham her i Landet, han er og bliver dog min store Kærlighed, og der har manglet mig noget de År, jeg har måttet undvære ham.

Provsten kom op til mig om Formiddagen og sad og passiarede lidt med mig.

Det var en hel Vognpark, der rykkede ud fra Slottet mod Lohals, først de 3 Damer med Kammerjomfruer i Lundsgaardsvognen, så jeg i den gule og endelig Bagagevognen. I Lohals måtte vi vente lidt på Damperen. Det var så varmt, at Damerne kunne sidde oppe på Dækket.

Der var langt Brev fra Viggo – i denne Måned må han da komme, jeg længes så meget efter ham.

Fra Viggo hører jeg stadig ikke, han kunne for den Sags Skyld lige så godt være i London.

Gik ud ad Alleen. Bagfra kom den unge Erik Moltke, der ferierer på Nedergaard.

De Allieredes Fremskridt er ganske forbløffende. Moder og jeg var nede hos Sørups for at bevidne vor Deltagelse i Anledning af Sønnens Død. Han blev skudt ned af en Officer ombord på en tysk Undervandsbåd ude på Vesterhavet.

Et langt overstrømmende kærligt Brev fra Viggo fyldte min Sind med Glæde. Også fra Axel Jarl var der Brev, han glæder sig over Viggos og min Lykke. Store Begivenheder!

Jeg kunne ikke dy mig for at gå op til Dr. Broch for at tale om den sønderjyske Adresse, han mindede om, at mange imellem de Allieredes Befolkninger ville tale Sønderjydernes Sag, når Fredskongressen nu snart trådte sammen. Professor Werrier ville blive hørt i Frankrig, Roosevelt i Amerika.

Vi var alle i Kirke. Inden Prædiken holdt Provsten en Bøn, hvori han takkede Vorherre fordi han havde skabt Fred i Verden samt takkede ham fordi vi nu snart fik Sønderjylland tilbage.

Samtlige fynske Majoratsbesiddere holdt Møde henne i Klubben angående Loven om Len og Stamhuse, som alle var enige om at erklære for et eksempelløst Rov, men alle var også enige om, at der var intet at gøre.

Rudolph Juel telefonerede til mig, at han ville give 10.000 til den sønderjyske Fond, så må jeg give det samme.

Måtte trods Mathed og Sløjhed tidligt op for at træffe den unge Elefantridder H.N. Andersen oppe i Østasiatisk Kompagni. Han lovede meget beredvilligt at skaffe Landet så meget Kyllingefoder som muligt.

Jeg havde et Par rigtig hyggelige Timer med Starck herhjemme. Jeg fortalte ham hvad Eline havde sagt om hans Fremtidsudsigter. Læste med Uhygge om de blodige Begivenheder i München.

Arbejdede med Hinrichsen på Imødegåelsen af den truende Lov om Len og Stamhuse, men nu forsvinder formodentlig Ministeriet Zahle, og I.C. Christensen lader formodentlig denne radikale Lov gå i sin Moder igen.

Inde hos Barberen traf jeg den unge Bent Holstein, han var som altid Fyr og Flamme for den sønderjyske Sag, arbejdede for Flensborg, meget eksalteret er han. Havde en meget interessant Aften ude i Politikens Sal, hvor Strindbergs dybt virkelighedstro Frøken Julie blev opført.

I dag ratificeres Freden, og vi begynder at kunne tælle Dagene til vi efter 56 Års Forløb skal have Sønderjylland tilbage. Var oppe hos Manthey-Wagner at drøfte forskellige Sager vedrørende Sønderjylland.

I Niels Juelsgade mødte jeg minister H.P. Hansen, der bad mig følge med op i det sønderjyske Ministerium for at vi kunne tale lidt om afstemningen derovre og om den internationale Kommissions Arbejde.

Rart Brev fra Therkildsen, der giver begejstrede Skildringer af Jublen i Sønderjylland; han var tilstede, da Wilhelm den førstes Statue blev nedrevet i Haderslev. Hvem der var rask og kunne ile derned. Kedeligt med den Uorden i Statsministeriets Regnskaber.

Talte i Telefonen med Redaktør Andersen, der for et Par Dage siden havde talt med Landbrugsministeren, der havde sagt, at selvom Kommissionen gav os Flensborg, ville Regeringen ikke tage derimod, ifald der var dansk Mindretal.

Der var langt Brev fra Hans Ehlers fra Sønderborg, der uden mange Omsvøb lod mig forstå, at han ”som Beboer af Als og Søn af en flensborgsk” Fader ikke kunne dele min Glæde over Sønderjyllands Løsrivelse fra det tyske Fædreland.

Det endelige Resultat blev 75000 danske og 25000 tyske Stemmer, et smukt Resultat efter 56 Års fortsat Undertrykkelse. Og så må man også tænke på de mange indvandrede og på de mange Stemmer sydfra som f.eks. en 55-årig Kvinde, der kom rejsende fra München til Haderslev for at stemme.

Det er et fuldstændigt Triumftog, H.P. Hansen har foretaget fra Sønderjylland til København, i Korsør og Roskilde var der Jubel, i København var der samlet 40.000 Mennesker foran Banegården for at tage imod ham.

Der er udbrudt Oprør nede i Hertugdømmerne, den slesvig-holstenske Stat er proklameret i Rendsborg.

I dag finder Flensborgtoget Sted i København, det vil vist få en umådelig Tilslutning.

Moder og jeg blev meget begejstrede ved Beretninger om det mægtige Flensborg-Tog i København, endog ”Politiken” er revet med af den store Begejstringens Bølge, om det da ikke fra dets Side er Opportunisme parret med Sansen for Aktualitet.

Hvilken Vrede der er mod Danmark i hele det tyske Rige, et tysk Blad skriver således, at Tyskland hader ikke Danmark, dette Land er ikke det tyske Riges Had værdigt, man foragter det.

Helge Rode har sendt mig Moderen med en smuk Dedikation, Stykket bliver nok Elverhøjs og Der var engangs Afløser.

Preben havde spist hos Enkekejserinden i går, og hun havde sagt: ”Jeg tog ikke imod Kongen af Italien forleden, jeg ville ikke have noget at gøre med den Mand, der har trykket min Søns Mordere i Hånden.” Deraf fremgår det at Kejserinden ikke tror, at Sønnen er i Live.

Atter et stort Nederlag for Lloyd Georges, Tyrkerne trænger frem på Balkanhalvøen og ville snart igen være Herrer i Konstantinopel.

Danmarks største Skuespiller Olaf Poulsen er død og samtidig er Verdens største Skuespillerinde Sarah Bernhardt død.

Gik så hen til Graae, med hvem jeg havde en lang Forhandling om Godssager; Graae mente, at Socialisterne ville blive kaldet til Regeringen efter, men han mente ikke der ville blive nogen videre Fare ved det.

Den socialdemokratiske Regerings Forslag om Formuekonfiskation er blevet grundigt nedsablet i Folketinget, de Radikale var ikke de mindst ivrige til at angribe Forslaget.

Nu er den skændige Handling, Vedtagelsen af Grønlandstraktaten fuldbyrdet i Rigsdagen, det er alt hvad Ministeriet Stauning har udført i denne Sommersamling, efter al den megen Forhåndspraleri og den ledsagende Hån af Ministeriet Neergaard.

Preben var her til Frokost, i Eftermiddag rejse han og Mary ud til Hellebæk for alene med Kai og Ingegerd at fejre deres Sølvbryllup. Fryde kom og modtog Manuskriptet til min nye Bog. Var ude at se til Viggo Jarl. Han er dog altid den samme trofaste Ven.

Det blev et meget langt Møde i Danmarks Fjerkræavlerforening, fra 10 til 5½, jeg mindes aldrig at det før har varet så længe.

Højesteretssagfører Graae var oppe hos mig for at tale om Lenets Afløsning eller ej, han sagde, at både Lenssekretæren og Justitsministeren var meget irriterede over mine Udtalelser angående Majoratsloven. Graae mente de for at hævne sig ville søge at fremtvinge hurtigere Afløsning.

Jeg fik besørget meget Arbejde, var også i Lag med min nye Bog. Var længe henne hos Houmark, da B.T. gerne ville høre mine Udtalelser i Anledning af Justitsministerens Trusler om ministerielt Sagsanlæg imod mig, jeg udtalte mig med Fynd og og Klem.

Da jeg kom hjem var Preben der, han kom lige fra Kejserinden, der var meget irriteret over at Storfyrst Cyril havde udråbt sig selv til Kejser, skønt hun fastholder, at begge hendes Sønner lever.

Udlandet håner os over Forsvarsministerens Afrustningsforslag og Folkets Ligegyldighed heroverfor. Vore Skandinaviske Brødre ængster sig på Grund af Østersøen i Krigstilfælde under de Forhold.

Carl Moltkes Tale om Afrustningen i Folketinget bliver meget strengt bedømt, efter Talen stod han ganske rådvild over for Interpellanterne, navnlig Holger Andersen gik ham hårdt på Klingen.

De radikale Blade håner Borgbjerg og kalder ham upålidelig, ikke desto mindre er Partiet med til at give ham et [Mis]Tillidsvotum – Hinrichsen sagde engang, at det Radikale Parti var det eneste Parti, der tog ideale Hensyn!

Meget forpint af Nervøsitet. Julie Reedtz Thott kom kørende på Visit, man har Indtrykket af, at hun mere er Dronningens Veninde end Hofdame, hun er mærkeligt nok Dus med Kronprinsen. Julie fortalte om Kronprinsens Forlovelse.

Hvilken Tåbelighed med al den Snak om Afrustning, nu har der i Estland været en meget blodig Bolsjevikopstand, som heldigvis er blevet undertrykt, de infame russiske Banditter lå med deres Flåde i den finske Bugt og lurede på Resultatet.

Helt uhyggelig ved det enevældige Regimente, de nye Ministre føre: En Mand, der af Domstolene erklæres for fuld tilregnelig dømmes, udstår sin Straf og efter Straffens Afsoning holder Justitsministeren ham tilbage idet han erklærer, at Manden er gal.

Jeg var henne at høre [at høre] Vilhelm Andersens Foredrag om Holberg.

Om Aftenen var jeg ude i Studenterforeningen at høre vor Kredses Folketingsmand Christmas Møllertale. Han talte om at Landstinget i Virkeligheden var uopløseligt, eftersom der skulle 3 Nyvalg til, før det kunne opløses.

Preben fortalte om Kejserinde Dagmars Lidelseshistorie, som han har hørt af den høje Dames egen Mund, hun betragter ham åbenbart som en virkelig Ven, nå, Preben har også gjort meget for hende.

Var inde i Odense til Majoratsbesiddermøde, jeg føler mig i Grunden vel i den Kreds. Tabte ganske mit Hjerte til Bernstorff-Gyldensteen, han minder noget om Viggo med en Tilsætning – ganske svag – af tysk Schneid. Jeg mærker, at den så tiltalende Erik Schaffalitzky føler sig tiltrukket af mig.

Hvilket Held, at Stauning og hans Kompagni sidder som Ministre nu under Kæmpestrejken, tænk om de gik løse nu i denne Tid, nu graver de for hver Dag der går på deres egen Grav, og Splittelsen inden for Socialdemokratiet vokser.

Rent galt at vor Landbrugseksport nu bliver standset som Følge af Lockouten, selv Arbejderne er kede af det for største Delen, men Lyngsie vil hævne sig på Stauning fordi han i 20 År er blevet holdt udenfor Politikken!

Var oppe i Den Sønderjyske Fond for at tale om Bogpakkerne derover.

Tog varmt Bad og blev inde hele Dagen. Arbejdede med Christian den sjettes Datter. Mary kom et Øjeblik, hun kom lige fra Messen i den russiske Kirke, i morgen falder Dommen ved Højesteret, og Resultatet vil sikkert blive at Kirken overlades Bolsjevikkerne, der agte at åbne en Film derinde.

Maveuordenen vedvarer, idag har jeg dog spist noget Grød, koldt Kød og drukket kold Mælk til. Jeg er ganske forbavset over den Alliance mellem de gamle Arvefjender, Rusland og Tyrkiet.

Læser med Interesse hos A.D. Jørgensen om Christian den ottende. Mon der ikke har været Lighed mellem denne Konge og Frederik den ottende. Egentlig var Frederik 8. den af de 3 Konger, jeg har kendt, der var mig den mest tiltalende.

Efterretningen om Enkedronningens Død gjorde Moder meget bedrøvet, også mig gjorde det ondt, fra Dreng af har jeg haft Hengivenhed for den høje Dame, der var så kongelig af Væsen og Karakter, så fri for al Banalitet.

Bisættelsen var meget højtidelig. Man har Indtrykket af, i hvor høj Grad den afdøde Enkedronning har været respekteret, endog Politikken har skrevet pænt og passende om hende.

Jeg havde Besøg af General Arendrup, der ville tale om Planerne om en Indsamling til et Legat, hvis Renter skal uddeles af Kejserinde Dagmar.

Var ude hos Kejserinden, der modtog mig på det venligste. Hun var for Resten meget irriteret over at Prinsesse Thyra var blevet tvunget til at forlade Amalienborg for at bo i en beskeden Lejlighed i Østbanegade uden så meget som en Dame om sig.

Var ude at gengælde Lautrup-Jørgensen hans Visit, han bor på Gjørlings Vej ude i Hellerup, hvor han er Adjunkt ved Gymnasiet, efter at Staten har opslugt hans Seminarium. Skønt han er konservativ sætter han Pris på Fru Nina Bang.

Meddelelse fra Kabinetssekretariatet om at jeg var blevet Kammerherre. Hvilken latterlig Udnævnelse, som Lensgreve har jeg en meget højere Rang end Kammerherre, både Moder og jeg ærgrede os over denne Tåbelighed, der skal havde Udseende af en Venlighed.

Var til den store Diskussionsaften i Studentersamfundet, det er blevet stærkt radikaliseret siden jeg var Medlem i Halvfemserne, de ældre og yngre Medlemmer synes alle at være overbeviste Socialdemokrater. Redaktør Reventlow og Professor Knud Berlin.

Arbejdede hele Formiddagen på Generalen. Overhofmesterinden kom på Visit, hun talte en Del om det forestående Kronprinsebryllup i Oslo.

Da jeg kom ud på Østergade blev der omdelt Løbesedler om at Højre havde væltet Ministeriet Madsen-Mygdal. Lars Dinesens bevingede Ord om, at Højre aldrig lader en Lejlighed til at gøre Dumheder gå fra sig, gælder dog stadig.

Graae beroligede mig med Hensyn til Valgene, han troede ikke Socialdemokraterne fik Flertal i Folketinget, for i så Fald skulle de vinde 18 nye Mandater, hvad der er lidet sandsynligt.

Var ude at tage Billet til Det Ny Teater. På Vejen derfra, ved Skt. Jørgens Sø talte jeg med Carlberg. Lidt efter mødte jeg Hans Beck, som jeg ikke havde talt med i mange År, den gamle Balletmester har endnu bevaret Spor af fordums Skønhed.

Læste med stor Interesse i det Aage Friis har skrevet om Christian den niende og David i 1863, mærkeligt som Opfattelsen af Christian den niende har forandret sig hos Historikerne, det glædede Kejserinde Dagmar så meget på hendes sidste Dage, det var noget, hun ofte kom tilbage til.

Preben forklarede mig, hvorfor kun to af de russiske Storfyrster var tilstede ved Kongens Taffel efter Kejserindens Bisættelse. Storfyrsinde Xenia havde sagt til dem alle, at de skulle blive derfra, da den danske Konge havde behandlet Kejserinden så dårligt.

Nu vil Stauning have Madsen-Mygdals Nedsættelse af Formueskatten afskaffet. Det er mindre morsomt.

I dag fylder Preben 57 År. Uhyggeligt med Folkebanken, der er gået fallit og så det dermed i Forbindelse stående Selvmord, Harald Plums.

Preben og Kai kom Kl. 3. Preben er meget optaget af Kronprinsens og senere Kongens [og] Dronningens Besøg, det var, som jeg intet Øjeblik har været i Tvivl om, en Frierfærd, og den mislykkedes så grundigt som muligt.

Skrev en lang Fortegnelse over testamentariske Gaver, Prins Viktor Napoleons Søn skal have alle mine Samlinger fra det andet Kejserdømme, Kongen testamenterer jeg den store Vase, som Christian den niende forærede Bedsteforældrene til deres Sølvbryllup.

Skrev til Viggo Jarl, der vist ikke i lang Tid mere kommer til Danmark, da han under sit Ophold her stadig blev forfulgt af Pengeafpressere, der end ikke undså sig ved at skrive til hans gamle, hårdtprøvede Moder.

Jeg græmmer mig over Begivenhederne i Sønderjylland.

Om Aftenen talte Preben og jeg om det Forhold, at Frederik den ottende var ilde lidt af Folket men afholdt af sine Omgivelser, medens den nuværende Konge er populær ude i Folket og meget ilde lidt af sine Omgivelser.

Om Aftenen fortalte Preben om Kongens Irritation over Ministeriets engelske Orientering, Kongen er da også meget irriteret på Preben over hans Iver for at støtte Ministeriet på det Punkt, også den engelske Udstilling var Kongen meget misfornøjet med. Det er H.N. Andersen, der står bag ved.

Vågnede i en meget nedtrykt Stemning. Ked af det med Odense Teater. Er også noget trykket ved Tanken på de politiske Forhold og min egen dårlige økonomiske Situation. 

Efter gudstjenesten talte jeg med Pastor Nielsen om Kaj Munks Ordet, han sagde, at Udgangspunktet i Stykket er forkert, et Menneske gør ingen Mirakler i Kraft af sin Tro, men Vorherre bruger Mennesker til gennem dem at gøre Mirakler.

Hertuginden af Cumberland er død. Jeg mindes langt tilbage i Tiden, allerede i Foråret 1878 så jeg hende fra Vinduet på Sct. Anna Plads No 5, hun var dengang ung Pige, jeg så hende stå udenfor Garnisonskirken.

Forfærdelige Begivenheder nede i Berlin, ubegribelig er den Dumhed, der har drevet Kommunisterne til at afbrænde Rigsdagsbygningen et Par Dage før Valget og derved give Hitlers Regering et velkomment Påskud til Undtagelseslove imod Omstyrtningspartierne.

Venstre har gjort det godt ved Forliget. Bønderne er blevne beskyttede mod Skatteplyndringer, idet de Mennesker, der have over 3 Procent i Indtægt af deres Formue, rammes af den nye Formueskat.

Finansminister Bramsnæs bor altid hos Preben, når han er i London med Kommissionen. Preben synes så godt om ham og forbavses over denne socialdemokratiske Ministers Foragt for Rigsdage, Parlamentarisme og Folkenes Forbund.

Kedeligt med de Uroligheder ovre i Sønderjylland, det er Slesvig-holstenerne, der på Spil, de vil benytte den nye Tingenes Tilstand i Tyskland til at løsrive Sønderjylland fra Danmark.

Måtte atter mægle mellem Thorvald Larsen og Starck, det er jeg snart ked af.

Fortvivlet Brev fra Starck, der e gået ind i de arbejdsløse Skuespilleres Række, der udgør 36 Procent af Landets Skuespillere; Starck har uden Resultat antichambreret hos de tarveligste Provinsdirektører.

En Kreds af Menneske har henvendt sig til mig for at få mig til at tage Initiativet til Rejsningen af et Monument for Frederik den ottende! Hvilket nonsens!

Skrev et langt Brev til Preben og bebrejdede ham hans næsegruse Beundring for Stauning, der naturligvis har smigret Preben under sit Ophold i London, og det kan Preben ikke stå for. Stauning er en foragtelig Karl, fordrukken og usædelig.

Til Europas Forfærdelse er Hitler rykket ind i Prag og har erobret hele Bøhmen og Mähren. Nu er der intet mere sikkert.

Gik en Tur på Langelinie og slikkede rigtig Solskin, mødte Kai derude, han havde nylig talt med Kommandør Evers, der havde sagt til ham, at der fra Forsvarsministeriets Side var givet udtrykkelige Ordrer til at yde Modstand, ifald Tyskland angreb os.

Jeg kom i Snak med et Par Kommunister, der havde været i Moskva, de fortalte, at Stalin allerede havde underskrevet Dødsdommen på adskillige Danske, der straks skulle dræbes, når Rusland havde erobret Danmark.

Forsvarsministeren har indkaldt 9000 Mand som Følge af de urolige Forhold i Europa, også et Par Krigsskibe er blevne bemandede. Der er såmænd al mulig Grund til det, da Situationen ser meget truende ud.

Man mærkede absolut intet til, at det var Grundlovsdag, den Dag er Folk så ganske ligegyldig. Regeringen gnider sig i Hænderne af Glæde over, at det nye Grundlovsforslag blev nedstemt ved Folkeafstemningen, hvilken Komedie.

Arbejdede hele Formiddagen på en Afhandling om Vilhelm og Jacques Wiehe, det er en gammel Gæld til de to brødre for alt det, de gav mig i min Ungdom.

Smukt Brev fra Houmark i Anledning af min Afhandling om Vilhelm og Jacques Wiehe, også han mindes som jeg de to Brødre med Pietet, ja det var andre Tider og andre Mennesker dengang.

Ved Middagen var der meget livligt med de mange Landboere, der er komne til Byen i Anledning af den store Hoffest på Christiansborg i Aften.

Skrev langt Brev til Graae angående Køb af Villa, eventuelt den på Frydendahlsvej. Skrev til Erik, der ønsker at leje Godsinspektørboligen i Tranekær. Kørte hen til Fru Nyholms Fødeklinik i Rosenørns Allé at se Karl Gustavs nyfødte Dreng.

Om Aftenen havde jeg en Del Skriveri i Anledning af de finske Børns Anbringelse, der skal 100.000 her til Danmark. Lad os håbe at Systemet i Rusland er så råddent og Landet så overmodent til Revolution, at der ikke bliver noget af Finlands Erobring.

Meget uhyggelig ved de krigsførende Magters stadige Opmærksomhed på Skandinavien. Hans og Thyra Juel besøgte mig, efter at jeg hele Formiddagen havde arbejdet på Storkansleren.

Besøgte Starck, der var glad over den lille usle Rolle, han havde i Hendes gamle Nåde, han vil som alle Skuespillerne gerne arbejde.

Middag Kl. 5 og derefter henne i Studenterforeningen at høre Stauning om Situationen her hjemme og ude i Verden.

Kom et langt Stykke frem i Storkansleren, nød rigtig det Arbejde, ligesom de andre Dage. Medens jeg hvilede efter Spadsereturen, kom Karl Gustav for på Fru Betty Nansens Vegne, at takke for min Hjælp til Teatrets Drift.

Meget tidligt oppe og arbejde på Storkansleren, skønt jeg var dybt deprimeret. Var til den sædvanlige Hormonindsprøjtning hos Overlæge Rydberg, der som altid var særdeles godt underrettet.

Den engelske Radio taler i et truende Sprog til Danmark og vil have, at vi Danske skulle tilkendegive vores Uvilje mod Tyskland og tage åbent Parti for England. Hvorledes skulle vi dog bære os ad dermed, vi er erobrede af Tyskland, og kæmper vi, risikerer vi, at det går os som Norge.

Overlæge Borberg kom og så til mig, og jeg klagede min Nød til ham over Tvangstankerne. Det er en Sygdomsform, som er almindelig mellem hans Patienter; han gav mig nogle Piller, som skulle oplive og derved dulme Tvangstankerne.

På Forsiden i alle Bladene er der Beretninger om Kauffmanns nyeste Handling; Fyren optræder ganske som Oberst Gaulle og modarbejder Konge og Regering.

Fru Reinhold-Jacobsen er godt underrettet, hendes Mand benyttes som en Slags Agent i Berlin, hvor han får alt muligt at vide.

Arbejdede på Storkansleren. Var henne at få den sædvanlige Indsprøjtning hos Rydgaard. Kl. 4 kom Karl Gustav hen til mig og blev lige til Middag; han var blevet brun i en forbavsende Grad og atter meget slank.

Der var stor Opstandelse på Rådhuspladsen i Anledning af, at de mange, der har fået Ferie inden for det frivillige danske Korps i Rusland og som kommer hjem i dag.

Var om Aftenen i Studenterforeningen; godt at jeg kom i god Tid for der var stuvende fuldt til det Foredrag, som Socialdemokratiets Teateranmelder, Cand. mag. Svend Erichsen, holdt om dansk Teater, Tiden mellem Krigen 1914 og den nuværende Krig.

På Tilbagevejen sad Sporvognen, som jeg var med, fast i Trængslen på Rådhustorvet, hvor der var Slagsmål mellem Kommunister og Medlemmer af Frikorpset Danmark.

 Fru Reinhold-Jacobsen, der har mange tyske Forbindelser, skriver, at de tyske Myndigheder har taget under Overvejelse at ansætte tysk Politi her i København, det er på Grund af de stadige Uroligheder. Kommer der tyske Domstole, vil vi ligesom i Norge få den ene Dødsdom efter den anden.

På Tilbagevejen mødte jeg Houmark med hvem jeg gik en Tur. Houmark fortalte, at Hitler var meget fortørnet over, at Kongen havde klaget til ham over de ferierende Frikorpsmedlemmers Opførsel her i København.

Begivenhederne udvikler sig med rivende Hastighed, den nye tyske Befuldmægtigede, von Hanneken, er kommert hertil og vil optræde med hård Hånd; blot nu ikk som Norge, Galgene vil rejse sig rundt omkring i Landet, en hel Del nyt Politi er allerede ankommet.

Det gik heldigvis helt roligt ved Frikorpsets Afrejse i dag, General Görtz var mærkeligt nok tilstede ved Paraden i Kasernegården; nu bliver her forhåbentlig Ro i Byen.

Meget bevæget ved Læsningen af Professor Bøggild-Andersens Tale til Kronprinsen i Anledning af Studenterjubilæet; Kronprinsens Tale var meget taktløs samt [med] Hentydninger[ne] til den Tid, hvor han skal være Konge; det er på Trods af alle Regler indenfor det gode Selskab.

Kongens Sygdom har taget en meget alvorlig Vending, idet han har fået Lungebetændelse; måske var det en Lykke for Kongen at dø nu, for det er vist en sørgelig Skæbne, der forestår ham.

Det går bedre med Kongen. Et næsvist Stykke i Fyns Venstreblad angående Legatuddelingen; Knud Hallest taler flabet i Interviewet, men hans Glæde giver sig dog et rørende Udtryk. Raars Kilde er udkommet i dag med min Afhandling om Heise.

På Vejen hen til Andreaskirken erfarede jeg, at Ministeriet Buhl er gået af, og at Erik Scavenius er stillet i Spidsen for den nye Regering. Erik kom i går tilbage fra Berlin, og Hitlers Ordre er prompte blevet udført, de ikke tysk orienterede Ministre er fjernede, således Fibiger.

Den tyske Hær rykker mod Syd i Frankrig for at hindre Amerikanerne i at indskibe sig til Marseille. Det arme Frankrig er blevet hårdt straffet for den Letsindighed, hvormed det erklærede Tyskland Krig i 1939. Mon dette nu ikke skulle blive Begyndelsen til Enden på Krigen?

Får en Del Breve fra Læsere af ”Storkanslerens” femte Del, særlig anerkendende skriver en så fin Kender af Historie som Landsarkiver Knudsen; også Lektor Schaustrup har læst Bogen med megen Interesse.

Så mange Arbejdsløse er vandrede til Tyskland, at Kommunen har svært ved at få Snemasserne kørte væk, og Barbererne kan ikke få Svende. Meget smukt Takkebrev fra Professor Søe i Anledning af et Rådyr fra Tranekær.

Der var fransk Brev fra Anna Sophie oppe fra Norge; hun skrev, at Quisling havde, efter den tyske Regerings Bud, sendt de norske Jøder til Polen; intet Under at Jøderne her i Landet med bange Anelser ser hen til den Dag, hvor Nazisterne tager Styret her.

Der er komme Appelsiner fra Spanien, det er et År siden, der har været Appelsiner i København.

90 Procent af Danmarks Vælgere have stemt ved Valget; det er den største Vælgerdeltagelse, siden vi fik Grundloven i 49; det er en vældig Tilkendegivelse for Samarbejdet mellem Partierne, og Nazismen har man så godt som ikke mærket noget til.

Nu er de tre Sabotører, der også er Kommunister, arresterede, og Føreren er af de tyske Myndigheder dømt til Døden; Erik Scavenius er gået i Forbøn for Manden, hvis Straf er blevet forandret til livsvarig Indespærring i et tysk Tugthus.

Havde en rar Eftermiddag henne i Kinopalæet, hvor jeg for anden Gang så Hans Onsdagsveninde. Karl Gustav så så godt ud; det upålidelige, der er i hans Karakter, har han ikke vanskeligt ved at gengive i Rollen her; lo hjerteligt over Peter Malberg som Baldur Svanemose.

Vågnede ved Lyden af et voldsomt Brag; senere på Dagen fik jeg at vide, at det var en engelsk Faldskærmsjæger, der havde kastet en Bombe ind i Dr. Perses Klinik, der var blevet overtaget af Tyskerne og anvendt til at danne Rum for Fabrikeringen af et eller andet.

Atter alvorlige Begivenheder, det er fremkaldt af en ny Strid mellem det danske Politi og den tyske Værnemagt, der utvivlsomt med rette, beskylder Politiet for roligt at se til, når der er Optøjer og Overfald, hvilket nu hører næsten til Dagens Orden.

Natten var rolig; hvor er det behageligt ikke længere at have Gestapo og SS.erne som Genboer. Georg Jørgensen kom af sig selv hen at barbere mig, da alt er lukket.

Var oppe hos Thomans for at få gjort noget ved min Bandage.

Der er endnu Flagning og Udplyndring af hele Byen, Frederiksberg Allés Dekoration med Dannebrogsguirlander tværs over Gaden er meget smukt.

Jeg fulgtes på Vejen hjem et Stykke med Frøken Brandt, der fortalte, at Erik Scaveniuses Elskerinde var arresteret af Frihedskæmperne, stærkt kompromitteret, Erik selv er så forhadt, at man [frygter] for, han vil blive lynchet; mon han trods alt stadig går rundt med sit spottende Smil?

En Masse jublende Frihedskæmpere kørte ud til deres Kvarter på Frederiksberg Slot; desværre blive Gadekampene ved, så jeg er urolig for min Søn, den tapre unge Roskildenser, som faldt ved Sorø, blev begravet i dag på Frederiksberg Kirke; hans Kiste var helt omviklet med et Dannebrogsflag.

Det, jeg har sagt i alle de seks År Krigen varede, indtræffer nu, Russerne har allerede slået sig ned på Bornholm og i fuld Gang med at befæste, som de selvfølgelig aldrig giver slip på, den næste Etape blive København og Göteborg.

Var henne hos Rydgaard at få den sædvanlige Indsprøjtning. Var inde i Olsens Barbersalon, hvor den smukke Lindstrøm smilede venligt til mig. Hvor Folk dog er blevet forråede under Besættelsen.

Frihedskæmperne bliver frækkere og frækkere, nu have de kastet Bomber ind i Apoteket i Haslev for at straffe Apotekeren, fordi han er Nazist; de have i dag besat Gamle Carlsberg for at ordne Strejken på egen Hånd.

Der skal udnævnes en Bøddel for Danmark; det er en så underlig Tanke og minder om det forrige Århundrede. Arbejdede i tre-fire Timer på Storkansleren, men nu er jeg også meget træt; Karl Gustav har jeg hverken set eller hørt noget til siden i Tirsdags; i Sandhed en kærlig Søn.

Uro er der stadig, de sidste Nætter er der blevet skudt her i Kvarteret; der bliver øvet sabotage mod tysksindede Medborgeres Huse og Forretning. Værst gør det til i Sønderjylland.

Arbejdede på Storkansleren. Blev barberet af Preben Christensen, der fortalte, at Barber Nielsen og Kone havde skjult sig i Dagmarhus efter Befrielsen, han havde udført adskillige Clearingsmord og stukket mange; det sidste havde Konen også gjort.

Hvad mon der kommer ud af Kommissionen angående 9. April 1940? Foreløbig synes Politikerne at holde Hånden over hinanden.
 

Sad og spiste, og straks kom den indtagende Erling Schroeder hen til mig og fortalte løst og fast, han filmede i Roskildeegnen og ved Ledreborg, han spillede, sagde han, en interessant ung Greve i Filmen.

Mikkelsen fortalte om Forholdene på Bornholm, hvor de russiske Soldater optræder som rene Banditter, når de er løshændede, og Mord, Voldtægt, Brandstiftelse hører til Dagens Orden derovre.

Hans besøgte mig, meget opfyldt af alt det, Erik Scavenius havde fortalt under Besøget på Stensballegård; Erik var indigneret over, at Gunnar Larsen skulle være Syndebuk for hele Ministeriet Buhl; Buhl, der selv var stærkt kompromitteret, havde på en grum Måde ladet Erik i Stikken.

Arbejdede på Storkansleren. Så den amerikanske Film, der har vakt så stor Opsigt over hele Verden Månen skjuler sig. Filmen foregår under Besættelsen i Norge, men den er uden Fanatisme.

Morer mig over Avisernes Festlyrik i Anledning af Kongen af Norges Ankomst og snakker op og ned ad Stolperne om Broderkærlighed mellem de to Kongebrødre; jeg, der har set dem vokse op, ved bedre Besked, de hadede hinanden som Drenge, det er sikkert og vist.

Var oppe hos Thorman for at lade Kai Nielsen rette på min Bandage; vi var enige om at misbillige Domstolenes undertiden aldeles forrykte Domme, således kom det for en Dag igår, at Højesteret frikendte en såkaldt Landsforræder, der var idømt syv Års Tugthus af Østre Landsret.

Det lader til, at Russerne vil blive hele Vinteren på Bornholm, som de næppe nogensinde forlader; der bliver ingen Engangsskat, men der vil forhåbentlig kunne presses tre Milliarder ud af Værnemagerne.

Fik et rart langt Brev fra Karl Gustav, der skriver, at man i vide Kredse venter mig til Odense, når Premieren finder Sted; han er meget bange for sin første Optræden som Hamlet. Var henne på Hollændervej, stemte naturligvis på det konservative Folkeparti.

Hvor er det farligt med de mange Våben, man har ladet de afdankede Frihedskæmpere beholde, i går har en 13 Års Dreng dræbt en jævnaldrende Kammerat med et Gevær, en Frihedskæmper havde været letsindig nok til at låne ham.

Det har gjort mig ondt at erfare Prinsesse Thyras Død, hun var det Medlem af Kongefamilien, jeg satte mest Pris på, hun var den mest menneskelige af dem alle, talte til en, som om man var hendes Lige, aldrig de haut en bas; Moder holdt også så meget af hende.

Man ser åbenbart forskelligt på Behandlingen af tyske Flygtninge, for Rydgård fortalte Köller, der står for Folkekøkkenerne, giver Flygtningene det samme, som serveres i Folkekøkkenet, og den Mad er god og rigelig.

Generalstrejken er trådt i Kraft; den er foranstaltet af Pøblen med vores hjemlige Kommunister og de røde Djævle i Moskva som Bagmænd; det er Straf fordi Domstolene ikke har villet dømme Klagenberg til Døden.

Der kom to Medlemmer af Kriminalpolitiet for at tale med mig om nogle Plattenslagere, som de mente havde henvendt sig til og udgivet sig for Politibetjente, der ville flygte for Gestapo og bad om Hjælp til Flugten.

De Radikale bliver sig selv lig; inden 1914 proklamerede de, at der aldrig mere blev Krig i Verden, i 1939 erklærede de, at Danmark absolut ikke kom med i den anden Verdenskrig, nu råber de højt op om, at Konflikten mellem England og Rusland ikke kan fremkalde en tredje Verdenskrig, skønt alle an

Karl Gustav kom herop lige inden Prøven; han var glad ved sin nye Lejlighed og ved at være trådt Ingegerd nær, naturligvis er Erling Schroeder ypperlig som Markis Posa.

Hvor latterligt, at man vil holde store Mindefester den 5. Maj; med Fakkeltog etc. efter alle de Skuffelser, det År, der er gået siden Befrielsen, har bragt; jeg agter at lukke mig inde i min Stue.

Så Kongen og Dronningen køre forbi hen til Korset ved Runddelen, i Aften skal der være Asfaltbal omkring Korset, en mindre passende Sammenblanding.

Arbejdede på Storkansleren. Læser med Interesse den oprindelige Udgave af Gjenboerne, den, Hostrup skrev til Studenterforeningen.

Kom et langt Stykke frem i Storkansleren. Det ærgrer mig, som Folk skaber sig med deres forlorne Indignation over Franco.

Kehler talte om, at der var så mange Teaterfolk, som var Kommunister; Grunden, mente han, var den, at de pågældende mente, der i Rusland var en Klan, der levede højt, og at de in casu ville komme ind i den Klan.

Arbejdede på Storkansleren. Besøg af Ingegerds Tilkommende, Flemming Juncker; han gør et klogt og intelligent Indtryk; lidt distræt; det er ikke nogen fin Mand.

Eyvind Johan-Svendsen har fået en Ende på sit ulykkelige Liv, der til sidst var ganske opslugt af Druk og endnu værre Strabadser; han var allerede langt nede, da jeg sidste Gang så ham som Baronen i Strindbergs Båndet.

Karl Gustav besøgte mig inden Middag, han var meget opfyldt af, at han med kort Varsel skal spille Prologus i Antigone, da Hans Henrik Krause nu skal prøve på Frederiksberg Teater.

Skrev til Hellan Kolbye og ønskede ham tillykke med hans Ægteskab med Skuespillerinden Grethe Carlsen; bare det må gå, Hellan er så decideret homoseksuel. Besøg af Karl Gustav.

Kongen er død i Nat. Jeg bevægede mig mod Christiansborg, hvor Frederik den niende skulle udråbes til Konge.