9. Oktober 1932

”Bundne Kræfter” på Odense Teater.

Preben var til Frokost på Ringsgården og han og Ingegerd mødtes med ved Garderoben i Odense Teater til Eftermiddagsforestillingen. Jeg havde forudset, at Preben og Ingegerd ville more sig kostelig over Bundne Kræfter, hvad de da også gjorde, Ingegerd kom med kloge og rigtige Bemærkninger om Stykket, der gik med større Sikkerhed og mere afrundet end på Premiereaftenen. På Hjemturen til Lundsgaard talte vi meget om Stykket, spiste Middag straks efter at vi var komne hjem. Om Aftenen forærede jeg Ingegerd den Broche, som Dronning Alexandra havde givet Moder.
 

Odense Teater. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti