Top

våbenskjoldFrits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947) var lensgreve på Tranekær og forfatter. Hele sit liv havde han en passioneret interesse for den danske og europæiske kultur- og teaterverden, og han havde ressourcerne til at forfølge disse interesser i hele Danmark og på rejser i Europa. Han førte en detaljeret dagbog, som gøres tilgængelig i uddrag her på denne platform.

Frits Ahlefeldt-Laurvig levede i en interessant periode af dansk kultur- og teaterhistorie med store forandringer. Han gennemlevede både Estrup-tiden, 1. og 2. Verdenskrig. Det betyder på den ene side, at han oplevede skuespillerne fra guldalderens Danmark på deres ældre dage i 1890’erne og de unge stjerner på teatret i 1930’erne og 1940’erne. På den anden side betyder det også, at han oplevede både at møde flere markante politiske personer og Danmark under besættelsen i 1940-1945. Dermed var der en stor spændvidde i de begivenheder, han var øjenvidne til. » Læs mere om projektet her

Under menupunktet Tidslinje kan du bladre og læse i hans dagbøger eller via tidslinjen vælge at læse inden for en afgrænset periode. » Læs i dagbøgerne her

Under menupunktet Søg kan du gennemføre en fritekstsøgning eller søge inden for emner, steder og årtier. » Søg i dagbøgerne her

Platformen bliver jævnligt opdateret.  Den er senest opdateret den 12. juli 2024.

Teatergreven

Udvalgte dagbogsopslag

Jeg glædede mig enormt til Kameliadamen og nød det i høj Grad, mere end sidst. Fru Sechers ”Kameliadame” kan ikke overtræffes af nogen dansk Kunstnerinde. Man føler sig overbevist om at hun er således som Marguerite var i 1845 i Alexandre Dumas Hjerne.

Blev meget ubehageligt berørt af Meddelelsen om Krakket i Landmandsbanken, det er en Begivenhed, der er af langt støre Rækkevidde end Alberti-Affæren, da det drejer sig om langt større Summer.

Mødte Robert Neiiendam, der ligesom jeg var henne at se på Nedrivningen af Dagmarteatret, der gjorde ham ondt, ligesom det gør mig ondt.

Arbejdede på Storkansleren. Var henne i Skolen på Nyelandsvej for at afhente mit Legitimationskort; den Mand, der ekspederede mig udtalte, at jeg altid måtte have Kortet ved Hånden, da jeg ellers risikerede at blive kaldt i Dagmarhus, hvilket var meget ubehageligt, tilføjede han.