Top

våbenskjoldFrits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947) var lensgreve på Tranekær og forfatter. Hele sit liv havde han en passioneret interesse for den danske og europæiske kultur- og teaterverden, og han havde ressourcerne til at forfølge disse interesser i hele Danmark og på rejser i Europa. Han førte en detaljeret dagbog, som gøres tilgængelig i uddrag her på denne platform.

Frits Ahlefeldt-Laurvig levede i en interessant periode af dansk kultur- og teaterhistorie med store forandringer. Han gennemlevede både Estrup-tiden, 1. og 2. Verdenskrig. Det betyder på den ene side, at han oplevede skuespillerne fra guldalderens Danmark på deres ældre dage i 1890’erne og de unge stjerner på teatret i 1930’erne og 1940’erne. På den anden side betyder det også, at han oplevede både at møde flere markante politiske personer og Danmark under besættelsen i 1940-1945. Dermed var der en stor spændvidde i de begivenheder, han var øjenvidne til. » Læs mere om projektet her

Under menupunktet Tidslinje kan du bladre og læse i hans dagbøger eller via tidslinjen vælge at læse inden for en afgrænset periode. » Læs i dagbøgerne her

Under menupunktet Søg kan du gennemføre en fritekstsøgning eller søge inden for emner, steder og årtier. » Søg i dagbøgerne her

Platformen bliver jævnligt opdateret. Den er senest opdateret den 11. oktober 2024.

Teatergreven

Udvalgte dagbogsopslag

Efter Middag styrtede vi over Hals og Hoved til Aladdin og kom fem Minutter for tidligt. Stykket varer fra syv til tre Kvarter på Tolv, har 22 (toogtyve) Tableauer og Forspil af Orkestret er strøget for at det ikke skal vare endnu længere.

Bladene melde, at Estrup er død. Det går næsten lige så upåagtet hen som i sin Tid, da Hall døde, jeg hørte dengang til Ungdommen og jeg tænker den nuværende unge Generation føler lige så lidt ved Estrups Død som vi Unge dengang ved Halls.

Blev meget ubehageligt berørt af Meddelelsen om Krakket i Landmandsbanken, det er en Begivenhed, der er af langt støre Rækkevidde end Alberti-Affæren, da det drejer sig om langt større Summer.

Arbejdede på Storkansleren. Tog til Odense, hvor jeg spiste på Grand Hotel. Blev betjent af den kønne Opvarter med hvem jeg talte lidt. Var så henne til den opreklamerede Forestilling, Ordet af Kaj Munk.