5. Maj 1939

”Puslespil” på Folketeatret.

Var inviteret til Premiere på Folketeatrets Kaj Munks Puslespil. Det er ikke for Konfirmandinder, på sine steder unødig rart og slibrigt, og så er der endda strøget forskelligt af Censor, det må være lidt flovt for en Præst, men Kaj Munk morer det sikkert. Der er også virkelig poetiske Steder i Stykket, og Sange, der minder om Hostrup, hvad der vist ville krænke Munk blodigt, om nogen sagde det til ham. Carl Alstrup spiller syv vidt forskellige Roller i Stykket, der vel er skrevet for ham, undrede mig over, hvad det Menneske formår og tænkte på, at han i sin Tid blev så glad over det jeg skrev i Gyldendals Julekatalog i Fortalen om Skuespillerne, at de uden for Scenen spiller mindre Komedie end de fleste andre Mennesker.

Præsten og forfatteren Kaj Munk (1898-1944). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti