12. November 1936

Et monument for kong Frederik 8.

En Kreds af Menneske har henvendt sig til mig for at få mig til at tage Initiativet til Rejsningen af et Monument for Frederik den ottende! Hvilket nonsens! Frederik den ottende regerede i 6 År, og de få År var prægede af indbyrdes Kiv og Strid i Landet, Albertiskandalen og den optrækkende Verdenskrig; Kong Frederik, der i øvrigt var en venlig Mand, var upopulær, skønt han jagede efter Popularitet i den Grad, at han gjorde sig til Nar ved det; husk hans Henvendelse til Borgerne i Assens efter en Dags Besøg i Byen: ”Det er med Vemod, at jeg skilles fra alle de kære i Assens.” og så hans Død udenfor et Bordel Schwiegerstrasse i Hamburg.

Kong Frederik 8. af Danmark (1843-1912). Udateret fotografi af Lars Peter Elfelt. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Sted
Årti