8. April 1932

Situationen i Sønderjylland.

Jeg græmmer mig over Begivenhederne i Sønderjylland. De stadige Tvangsauktioner over Bøndergårde, der har været i de samme danske Slægter i Århundreder, og så de ulykkelige økonomiske Forhold, som der dog vist kunne have været bøde for, om der inden for vore skiftende Regeringer havde været en Finansmand til at gribe Sagen rigtig an. At der under disse Forhold let kan komme til Uroligheder, er intet Under, den elendige Zahle har ikke vidst andet Middel end at få Preussermann at sende Politi derover. Genforeningsglæden har rigtignok vendt sig til Sorg. Sverige har fået sig en meget slem Affære, langt værre end vore noksom berygtede Glückstadt- og Plumaffære, det viser sig nu, at Kreuger var en Kæltring, der har taget ikke alene den svenske Stat, men de Styrende i flere Stormagter ved Næsen.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Fotografi cirka 1930. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Emne
Årti