7. Oktober 1932

Preben og jeg kørte om Eftermiddagen ind til Odense, hvor vi tilbragte længere Tid på Teatret i Samtale med Direktør Thorvald Larsen, der gerne ville høre noget om den engelske Opførelse af Kejseren af Amerika. Preben bad ham lægge megen Vægt på, at Orinthia ikke var for ubehersket, og at Kongen intet Øjeblik må tabe sin Værdighed, selv i det Øjeblik, hvor han ruller rundt på Gulvet ovenpå sin Elskerinde. Direktøren var en lille Smule imponeret af Prebens Nærværelse. Preben og jeg spiste på Grand Hotel og var så i Teatret at se Jomfruburet. Laurits Hansen var meget morsom som Hofglarmesteren; jeg kommer mere og mere til den Overbevisning, at Snertinge har et betydeligt og mangesidigt Talent; Olsen spillede en ganske lille Rolle, men så meget kunne jeg dog se, at han [har] hele den Apparition, der kræves til Romeo.