19. Januar 1932

Forhandlinger med Adam Poulsen.

Kørte så til Odense, hvor jeg blev behandlet af Lind og Fru Jørgensen og havde så en længere Forhandling med Direktør Thorvald Larsen henne på Teatret. Thorvald Larsen var meget i Vinden i Anledning af, at Adam Poulsen havde sendt det som Kammerherre Fallesen kaldte en ”betinget Sygemelding”, idet han skrev, at han ikke havde Kræfter til at spille Hakon Jarl og tilbød i Stedet for at spille Napoleon i Madame Sans-Gêne, som han p.t. spiller på Folketeatret, han ville så spille Hakon Jarl her til Efteråret. Thorvald Larsen og jeg blev enige om at afslå begge Tilbuddene, så spiller vi i Stedet for Dronning Margareta med Teatrets egne Kræfter. Var en Omgang på Teatret sammen med Direktøren og Maskinmesteren. Det morede mig at se Apparatet, hvormed Optrædende skal synke i Dybet eller stige op af Jorden, den såkaldte Lem.

Skuespilleren og teaterdirektøren Adam Poulsen (1879-1969). Fotografi 1930. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti