2. August 1936

Karl Gustav Ahlefeldt kommer på besøg.

I Dag kom Karl Gustav hertil på sin Motorcykel og besøgte mig, han var kønnere end nogensinde og med dette Præg af Livsglæde over sig. Direktør Knutzon har anmodet ham om at overtage Hovedrollen i Melodien der blev væk ude i Riddersalen, da Indehaveren af Rollen er blevet overanstrengt af det Utal af Gange, han har måttet spille den. Karl Gustav, der åbenbart er Kælebarnet ved Batteriet, har uden Vanskelighed fået Lov til at spille derude i Riddersalen, både i August og September; Karl Gustav, der er i fuld Gang med at vinde en Position indenfor den københavnske Teaterverden, var strålende glad, men ikke forbavset, han har denne morsomme Selvtillid, der bevirker, at han ventes at komme op på de højeste Højder. 

Skuespilleren Karl Gustav Ahlefeldt (1910-1985). Fotografi cirka 1940. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti