Jeg har efterhånden fået adskillige Søndagsvaner, først den gamle at ligge længe om Morgenen, dernæst at springe Frokosten over og i Stedet for at drikke Fru Nielsens lækre Chokolade, dernæst ikke at gå ud hele Dagen og at samle en Del Brevskriveri til Søndag.
Besørgede en Del Skriveri og gik så en ganske kort Rundgang i Bedriften. Brev fra Wittrup, at man i Italien bestemt venter Landets Deltagelse i Krigen mod Østrig i Marts, han gruer for det da han samtidig venter en Revolution over hele Halvøen.
Tog afsted til Tranekær, led og ked af det hele, hvor Livet dog er en Plage. I Stenstrup kom Lof og Kone ind i min Kupe sammen med deres lille 15 måneders Pige. I en forrygende Snestorm og i Mulm og Mørke kørte jeg fra Rudkøbing til Tranekær, hvor Onkel Isses, Hanses og Kai var ankomne.
Til min store Glæde kom der Brev fra Viggo med Billede af hans sidste Værk, Sejrherren fra Marathon, jeg viste det til Moder, der taler med så varm Sympati om Viggo. Der var også et Kort fra Axel Heine med et smukt Vers. Med Faderen og Hans oppe at se det store Ostelager på Mejeriet.
Langt, kærligt Brev fra Viggo, skrevet på Løndal. Læste i Ibsens Brand, men måtte tænde Lys Kl. 12 på Grund af det buldrende Mørke. Efter Frokost aflagde jeg nogle Visitter nede i Byen.
Søndag Morgen og Solskin, og der blev intet af Viggos og min Tur. Pigen bragte mig en Telefonbesked fra ham: ”Hr. Jarl kommer op til Greven Kl. halv fire”, hverken mere eller mindre.
Talte med Viggo om Morgenen i Telefonen. Havde Møde henne hos Carlberg angående Årsberetningen. Sad længe henne hos Komtesse Lerche, jeg fortalte hende om, hvad Viggo betød for mig.
Tog med Toget til Odense, hvor jeg straks tog ind på Grand Hotel, var derpå henne hos Fru Møller at blive manicureret og pedicureret. Var til en god Aften henne i Sønderjysk Samfund: Pastor Jensen, der et helt År har været Præst for de sønderjyske Krigsfanger i Frankrig.
Var henne hos Tryde at bestille en stor Ladning nye Bøger, henne hos Hartfeld at bestille en Rugemaskine til Faderen og henne at se til min Myndling, den lille Jon Bille-Brahe og hans Moster. Havde Præsidiemøde hos Calberg.
Preben og jeg var til Eftermiddagsforestilling ude på Alexandrateatret, den søde Preben morede sig godt. Forleden ved Hoffet havde Kronprinsen sagt til ham, at han meget ønskede, at jeg skulle blive Chef for Det Kongelige Teater.
Der var mange, som skulle med Toget fra Kerteminde, var glad over at skulle til Odense, disse Ture er jeg kommet til at holde meget af. Talte på Stationen med Pastor Bierre om Prebens eventuelle Foredrag.
Medens jeg gik og klædte mig på om Morgenen, kom Christian ind i Sovekammeret og meddelte mig ganske bestyrtet, at der blev telefoneret fra Tranekær, at Fader var blevet syg og om jeg ville komme øjeblikkelig.
Jeg var så betaget, at jeg lå hele Natten uden at kunne sove, endelig blev det Morgen, og Albert kom ind i min Stue. Så snart jeg havde drukket min Havresuppe inde i min Stue gik jeg ind til Moder, der lå i Sengen og græd, Hans sad hos hende, vi græd længe sammen.
Moder og jeg talte om, hvorledes vi skulle indrette vort Liv nu efter Faders Død.
Albert hjalp mig med at hænge Uniformen og alle Ordnerne på. Hans og jeg kørte i god Tid ned at modtage Kongen på Aasø Skibsbro, Amtmanden og Borgmesteren var der alt. Kongen kom per. Torpedobåd og blev sat i Land af en Minekran.
Var til Eftermiddagsforestilling på Alexandra Teatret og så Fru Betty Nansen som Hedda Gabler, en Rolle, der ligger for hende. Stykket er et af de interessanteste, men mest utiltalende af Ibsen. Den Slags Kvinder er dog værre end Petroleuser.
Havde en længere Forhandling med Højesteretssagfører Graae angående Arveanmeldelsen. Han så mørkt på Fremtiden både udadtil og indadtil.
Ude på det ihærdigt arbejdende Betty Nansen Teater så jeg Bjørnsons Daglannet, hvor er der meget i dette Stykke, der minder om Forholdene på Tranekær. Ragna klædte Betty Nansen. Rart at gense Oda Nielsen, hvor er det meningsløst, at hun ikke er ved noget Teater.