I Dag har jeg fordrevet Dagen under en fortsat lys og lykkelig Stemning. Selv Besøget hos Fader i Morges var jeg tilfreds med, jeg gik for Resten tidligt derfra for at spille Tennis med Gohr.
Folk i Odense vare ængstelige for hvad der ville hænde os den ominøse 18. Februar, når den preussiske Trussel skal sættes i Værk, nogle mene at Preusserne ville lægge Beslag på vor Udførsel og samtidig fylde vore Sunde og Bælter med Undervandsbåde.
I dag er det Kejser Wilhelms Fødselsdag. Jeg mindes svundne Tider, når jeg fra mit Vindue i Hotel Imperial i Frankfurt på den Dag så på Paraden på Operapladsen. Hvor mange af hine Officerer og Soldater mon Krigen har skånet.
Jeg har hele min Åndsnærværelse behov, særlig ved Måltiderne for at holde det gående og hindre at Moders latente Irritation mod Frøken Blumer kommer til Udbrud. Frøken Blumer tier bumstille til alle Moders Udfald mod Tyskerne og deres Krigsførelse.
Kørte i åben Vogn til Odense, under hvilken Tur det blæste sådan op, at Jens var lige ved at blæse ned ad bukken.
Var ene i Kupeen til Odense, hvor jeg gik lige hen til Beyer at blive barberet. Han fortalte at en Mand, der lige kom fra Leipzig, havde berettet om de revolutionære Tilstande, der herskede i denne så vel som i andre tyske Storbyer som Følge af Sulten.
Meget glad over at skulle til Odense. Tog afsted med 3 Toget, talte i Toget med Fru Bichel og om hvad andet end den russiske Revolution, den fylder jo alles Sind.
Der var mange, som skulle med Toget fra Kerteminde, var glad over at skulle til Odense, disse Ture er jeg kommet til at holde meget af. Talte på Stationen med Pastor Bierre om Prebens eventuelle Foredrag.
Tog med 3 Toget til Odense. Hentede først min Billet på Teatret og var så henne at blive klippet og barberet hos Bayer. Hvilede inden Middag på mit Værelse på Grand Hotel. Fik en udmærket Gedde til Middag. Var i Teatret og så Czardafyrstinden.
Var oppe på Amalienborg for at kondolere. Det klædte Axel at se bedrøvet ud, hans Udtryk havde ikke det sædvanlige markante. Havde en nydelsesfuld Aften i Folketeatret, hvor Bodil Ipsen spillede i Bissons Hvem er hun? Jeg var dybt grebet og græd under den sidste Scene.
Skrev til Starck og lykønskede ham til hans Engagement til Odense Teater, skrev langt Brev til Prins Gustav og sendte ham Generalen III, skrev også til Prebens Fødselsdag. Moder var langt flinkere i dag, hvad jeg glædede mig inderligt over.
Tænkte en Del over Stykket i går og finder mere og mere, at der er noget råt i denne gøren Løje med den frygteligste af alle Krige, hvis Afslutning kun ligger 12 år tilbage i Tiden.
Det glæder mig, at Rektor Holbech har taget til Orde i Fyns Stiftstidende mod disse teaterkritikere, der har gjort Odense Teater så megen Skade. Artiklen er holdt i Rektorens urbane, slebne Tone, men for den, der forstår at læse mellem Linjerne er Artiklen meget skarp.
Den snedige Satan til Fru Simpson har nu fundet på at proklamere i Bladene, at hun giver Afkald på Kong Edvard, et bedre Middel til at holde ham fast kunne hun næppe have fundet på.
Skrev efter Anmodning af Direktør Thorvald Larsen et Indlæg til Berlingske Tidende for at råde Bod på den sønderlemmende Kritik af Folketeatrets nuværende Forestilling.
Arbejdede på Storkansleren. Var til Generalprøve på Folketeatret Kl. 1, det var Howalts Asfalten synger, et farligt Stykke med dets Proklamering af at alt er tilladt er yderst farlig.
Mine Udtalelser til Berlingske Tidende er bleven til en hel Lavine, Pressen over hele Landet har travlt med Sagen og holder absolut med mig; i dag skriver Professor Ellinger om Stykket og forlanger, at Det Kongelige Teater, at Forestillingen ikke må finde Sted, men skal aflyses.
Meget smukt Brev fra Hass Christensen som Tak for Teaterlegatet. Kongen har fået det lidt bedre.
Overordentlig smukt Brev fra Direktør Svend Melsing. Også Paul sendte en Takkeskrivelse, fordi jeg havde bidraget til Gaven, til hans 60 Års Fødselsdag, en Buste af ham. Det er langt pænere på den Måde, et trykt Takkecirkulære er ingen Opmærksomhed.
Efter Massagen hvilede jeg, til jeg skulle spise Middag og derpå med Linje 15 til Folketeatret. Overalt på Gaderne så man Folk tilkendegive deres Glæde over, at Kongen havde genoptaget Regeringens Førelse. Så Giraudoux' Amfitryon 38 med Henrik Bentzon og Else Skouboe i Hovedrollerne.