Den russiske zars besøg og ”Den skønne Helene” på Folketeatret.
»Se dette opslag i Tidslinjen
I Dag har jeg fordrevet Dagen under en fortsat lys og lykkelig Stemning. Selv Besøget hos Fader i Morges var jeg tilfreds med, jeg gik for Resten tidligt derfra for at spille Tennis med Gohr. Jeg fandt denne endnu i Sengen, han erklærede (Pjalt at han var for forkølet til at spille, men han kunne nok spadsere). I Bredgade hørte vi en vældig Kanonade, der fik alle Vinduerne til at klirre og – – vi blev Vidner til hvad ingen Avis i København havde anet noget om, at kejseren landede på Reden i Stedet for ved Humlebæk, Sa Majeste aime les farces, på Tilbagevejen fra Storfyrstinde Pauls Begravelse. Kejseren må dog holde utroligt meget af at være her, siden han kommer tilbage hertil Dagen efter sin Svigerindes Begravelse og efter at have været seks Dage i sit Rige. De kørte alle til Banegården, i første Vogn sad Kejserinden og Dronning Olga på Forsædet. De hilste alle venligt på Folk; jeg har så ondt af Dronning Olga, at hun skulle miste så pludseligt sin 21-årige Datter. I den næste Vogn sad Storfyrsttronfølgeren og hans Broder samt Prins Valdemar og Prins Georg af Grækenland, derefter fulgte Hoffolkene. Gohr og jeg fulgtes et godt stykke op ad Østergade, jeg gik hjem og spiste Frokost, læste Kreutzer-Sonaten ud og begyndte på Hauchs Slottet ved Rhinen. Så gik jeg op til Fru Tobiesen og havde mig en længere fornuftig Samtale med hende. Hun var forfærdet over at jeg endnu ikke havde gjort en Visit hos Prins Christian. Jeg forklarede hende, at det var fordi jeg var bange for at være påtrængende, jeg ikke havde gjort det. Hun sagde at det var aldeles nødvendigt, at jeg gik derop, at Prins Christian så ofte havde talt til hende om os og at han vist gerne ville have fat i os. Tilsidst erklærede hun at det ville se ud som om jeg var Venstremand eller uloyal hvis jeg ikke besøgte Prins Christian, hvis Barndomsven jeg var. Ja jeg må derop, det kan ikke være anderledes, jeg må derop. Han ligger af en dårlig Fod for Øjeblikket; jeg går derop i Morgen. Så gik jeg på Strøget og slog mig der sammen med Otto Reedtz-Thott. Vi gik en Times Tid sammen. Efter Middag sad jeg og snakkede hyggeligt med Graaes, gik så hen at hente Haffner til Folketeatret. Jeg morede mig denne Gang meget bedre endnu over Den skønne Helene, nød de lette iørefaldende Melodier og Frøken Anna Petterssons bravourmæssige Udførelse [Udførelse] af Helenes Rolle. Hvad der især forøgede min Glæde var den Omstændighed at jeg af Fader, der tilfældigvis også var kommen til Helene sammen med Grev Mogens Frijs, Kammerherre Scavenius-Basnæs og Treschow, fik at vide at han allerede rejste hjem i Morgen!! Uheldigvis var jeg dum nok til at rippe op i den gamle Historie om Lundsgaardsjagten og hvordan det nu gik eller ikke gik, arrangerede vi at jeg sammen med Constantin Leth skulle tage over til Lundsgaard Lørdag og Søndag og skyde Agerhøns. Alle Melodierne af Helene stå for mig i Hovedet men jeg kan ikke holde fast på dem alle.
