10. April 1943

Overordentlig smukt Brev fra Direktør Svend Melsing. Også Paul sendte en Takkeskrivelse, fordi jeg havde bidraget til Gaven, til hans 60 Års Fødselsdag, en Buste af ham. Det er langt pænere på den Måde, et trykt Takkecirkulære er ingen Opmærksomhed. Var henne hos Karl Gustav, der havde det meget bedre, men han var tilsyneladende træt og uoplaagt; det gik imidlertid hurtig over, da han fik Besøg af den tidligere Svoger, den unge Parker, så blev han med et et helt andet Menneske, livlig og meddelsom. Da Fyren var gået, beklagede Karl Gustav sig over, at jeg havde truffet Aftaler med Svend Melsing, da min Søn hellere ville til Folketeatret, han havde fået et smigrende Tilbud fra Folketeatret. Hvor latterligt, for en Uge siden talte Karl Gustav med den største Uvilje om Thorvald Larsen og bestormede mig med Bønner om at støtte Frederiksberg Teater! Karl Gustavs skiften Venner og Standpunkter foregår med en næsten patologisk Hurtighed. Senere klagede han over, at jeg ikke gav ham nok at leve af. Om Aftenen var jeg i Studenterforeningen og hørte Oberst Wibolts Foredrag om den udenrigspolitiske og militære Situation i dag. Wibolt talte med den morsomme abrupte Facon, som især blev anvendt af de tyske Officerer inden 1918. Foredraget var klart og anskueligt og mundede ud i at vi endnu er langt borte fra Freden, da de tvende stridende Parter er lige stærke og ingen vil give sig. Der var helt dagslyst, da jeg tog hjem Kl. 8½, og jeg havde derfor ikke ladet Henrik afhente mig.