Kørte i åben Vogn til Odense, under hvilken Tur det blæste sådan op, at Jens var lige ved at blæse ned ad bukken.
Gik hen på Hotellet for at hvile lidt inden Middag og lige som jeg havde strakt mig ud på Sofaen, bankede det stærkt på Døren, og ind tråde Robert Dinesen, meget opfyldt af de store Forberedelser til Aladdin-Opførelsen.
Var ene i Kupeen til Odense, hvor jeg gik lige hen til Beyer at blive barberet. Han fortalte at en Mand, der lige kom fra Leipzig, havde berettet om de revolutionære Tilstande, der herskede i denne så vel som i andre tyske Storbyer som Følge af Sulten.
Starck kom halv tre og blev straks ført ind i min Stue, hvor han fik noget Te og så på mine Billeder, bagefter gik vi mine Kunstsager igennem i de andre Stuer og gik så ud i Sneen, en god lang Tur i Haven, op på Avlsgården, hvor vi var inde hos Køerne.
Vi sov temmelig længe begge to, vi havde brugt os godt i går. Starck ”sidder” sært åndeligt ned, han lægger overfor mig ingen Skjul på, at han er en af vore, men foragter denne Sag som Samtaleemne. Sneen væltede ned, vi gik en lang Tur i Skovene, da vi kom hjem, viste jeg ham Lejligheden ovenpå.
Meget glad over at skulle til Odense. Tog afsted med 3 Toget, talte i Toget med Fru Bichel og om hvad andet end den russiske Revolution, den fylder jo alles Sind.
Tog med 3 Toget til Odense. Hentede først min Billet på Teatret og var så henne at blive klippet og barberet hos Bayer. Hvilede inden Middag på mit Værelse på Grand Hotel. Fik en udmærket Gedde til Middag. Var i Teatret og så Czardafyrstinden.
Preben og jeg gik hen at lade os barbere, så lidt på Butikker, gjorde os i Stand på vore respektive Værelser og gik så i Teatret at se Henrik Ibsens Vildanden.
I Odense gik jeg straks hen på Grand Hotel, glad over at være i Odense, det var grønnedes stærkt i Kongens Have, rart at jeg havde fået min nye Sommerfrakke, for det var meget lunt. På Grand Hotel er der indrettet Salon straks i Indgangen, der hvor Portieren før havde sin Loge.
Hvilken Fryd for Øjne og Øren at se og høre Regnen strømmede ned fra Himlen. Kørte til Rudkøbing. Talte i Kahytten lidt med Hotelvært Sørensen, der med sin Familie skulle på Lysttur til Faaborg. Gik en rar Tur, de halvanden Time jeg havde i Svendborg.
Det var en virkelig god Forestilling på Teatret, Skjoldborgs Ideale Magter, i hvilket Drama den Utålsomhed og Uretfærdighed, som ellers kommer frem i hans Romaner, ikke viser sig.
Var i Folketeatret og så Hertzes Audiensen, Richard Christensen meget indtagende, og det uopslidelige Rejsen til Kina.
Brev fra Houmark, der meddeler mig, at hans Ven, Prins Vilhelm af Sverige så gerne ville til Lundsgaard når han holdt foredrag i Odense. Havde Christian Jørgensen oppe at forbeholde ham, at han skulle holde Fred med sine Folk derude på Revningegården.
Nu er den skændige Handling, Vedtagelsen af Grønlandstraktaten fuldbyrdet i Rigsdagen, det er alt hvad Ministeriet Stauning har udført i denne Sommersamling, efter al den megen Forhåndspraleri og den ledsagende Hån af Ministeriet Neergaard.
Skønt jeg var forkølet og ilde tilpas tog jeg dog til Odense, Odenseturene have før hjulpet. Jeg kørte afsted i Automobil Kl. 2. Var først henne hos Fru Møller at blive manicureret og pedicureret, så gik jeg hen til Lind.
Skrev en Afhandling til Fyns Stiftstidende om Faust-Opførelser på Odense Teater.
Hindenburg er opstillet som Kandidat til Præsidentværdigheden, det tiltaler min monarkistiske Følelse, men mon det dog ikke er en farlig Leg? Jeg håber han vil gøre det bedre end MacMahon i sin Tid.
Glad Brev fra Direktør Gregaard i Anledning af min Omtale af hans Faust-Opførelse.
Måtte ind til Odense til Tandlæge Riis-Petersen, og det viste sig, at der atter var kommet Rodbetændelse. Bagefter var jeg henne i Landsarkivet at tale med den nye Arkivar om det, jeg efter min Død efterlader Arkivet, det er mine Dagbøger, og så de Breve, jeg gennem mit hele Liv har modtaget.
Helge Rode kom Kl. 1, hvor han bliver gammel og distræt, men det rolige, stille og behagelige beholder han. Morsomt at Moder har leget med hans Fader på Vallø, at hans Bedstefader og min Oldefader syntes så godt om hinanden som det fremgår af Brevene til og fra Orla Lehmann.