23. April 1918

”Det gamle Hjem” på Odense Teater.

I Odense gik jeg straks hen på Grand Hotel, glad over at være i Odense, det var grønnedes stærkt i Kongens Have, rart at jeg havde fået min nye Sommerfrakke, for det var meget lunt. På Grand Hotel er der indrettet Salon straks i Indgangen, der hvor Portieren før havde sin Loge. Jeg fik det store Værelse No. 9. Gik ned at spise en god Middag i Restauranten, talte med Kornbech, der ville give Der var engang i Lundsgårds Skov i Juni Måned, Starck er Prinsen. Hvilede på min Sofa efter at have spist. Så på Teatret Gustav Esmanns Det gamle Hjem. Mærkeligt så hurtigt Esmanns [Stykker] er blevne forældede, i min Tid virkede de oprørske og ultramoderne. Fru Hennings var Frøken Rabe. Jeg lagde Mærke til Direktricen, hun spillede godt. Fik mig et Sukkeræg til Cacaoen da jeg kom tilbage på Hotellet.

Forfatteren og journalisten Gustav Esmann (1860-1904). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti