2. Februar 1917

Vi sov temmelig længe begge to, vi havde brugt os godt i går. Starck ”sidder” sært åndeligt ned, han lægger overfor mig ingen Skjul på, at han er en af vore, men foragter denne Sag som Samtaleemne. Sneen væltede ned, vi gik en lang Tur i Skovene, da vi kom hjem, viste jeg ham Lejligheden ovenpå. Efter Frokost gik Samtalen særlig behageligt, Starck sagde impulsivt: ”Man har det alt for godt her på Lundsgaard”. Han fik mit Billede med, i øvrigt så vi på gamle Skuespillerportrætter, for Resten også på nye. Ved Afskeden sagde han smukt: ”Tak for de Dage, det var overordentlig dejligt”. Og så kørte han ud i Snetykningen. Mærkeligt at det er hos en Datter af gamle Postmester Holmblad i Roskilde han bor, hun kunne huske Preben og mig fra Skoledagene. Jeg er uhyggeligt til Mode ved Preussens Erklæring at ville blokere England, hvad skal der nu blive af os, det er vist for os det farligste Øjeblik, der er indtrådt siden August 1914, jeg søgte at ryste Indtrykket af mig og tænke på de to gode Dage, jeg har haft.