Meget smukt, barnligt-sværmerisk Brev fra Egon Madsen, der fortæller mig, hvorfor han græd sidste Gang han var oppe hos mig, han havde syntes at han gennem mig så sin afdøde Fader. Skrev langt Brev til Direktør Larsen angående den forestående Opførelse af Hakon Jarl.
Langt Brev fra Adam Poulsen i Anledning af at han ikke kan spille Hakon Jarl i denne Sæson, skrev straks til ham, at jeg ikke kunne gå med til at tage Hakon Jarl frem til næste Sæson.
Preben var til Frokost på Ringsgården og han og Ingegerd mødtes med ved Garderoben i Odense Teater til Eftermiddagsforestillingen.
Så ud til Pløjningen, Eleverne takkede pænt for Teateraftenen. Stupide Kritiker af Kejseren af Amerika, i de dumme Odenseblade, som jeg foragter for dybt til at ærgre mig over.
Skrev langt Brev til Karl Gustav Olsen som Svar på hans Breve. På Fredag kommer han altså herud.
Arbejdede med Storkansleren til Kl. 1 og gik så ud. Alle Eleverne kom hver for sig hen at takke for Romeo og Julie-Aftenen, det er fire pæne og tiltalende unge Mennesker med gode Interesser. Gik med Tange ud at se til Gødningekørslen i Nymarken.
Kl. 2 kom Karl Gustav Olsen kørende. Ludvig var med Thorvald inde at hente ham, og Henrik stod i Forhallen og tog imod. Jeg gik ham i Møde i den røde Stue og vi gik så ind i min Stue, hvor vi under Samtalen straks faldt godt i Tråd med hinanden.
Et meget smukt og varmt Brev fra Karl Gustav Olsen. Havde en lang Forhandling med Friis om Formiddagen. Var ude at se til Såningen, går meget langt i denne Tid og er ikke træt om Aftenen. Visit af den nye Toldforvalter og af Fru Andersen, der kom for at takke for min Støtte til Korforeningen.
Det trækker op til en Krig mellem Tyskland og Rusland – mon virkelig det nu så røde Frankrig med Blum i Spidsen vil benytte Lejligheden til at falde Tyskland i Ryggen?
Fik Besøg af Redaktør Garde fra Tilskueren, han kom dels for at sige, at han sympatiserede med mig i min Strid med Odense Teater, i hvilken Strid efter hans Mening alle retsindige Mennesker holdt med mig.
Fik fat i et Par Numre af Kommunisternes Organ ”Arbejderbladet” og læste til min Forbavselse de hårdeste Angreb på Stalin, der blev kaldt Tyran og de russiske Arbejderes Undertrykker.
Hitlers med så megen Spænding af hele Verden ventede Tale er holdt i forholdsvis rolig Toneart, men han lader dog skimte, at han næppe holder Fingrene fra Danzig i Længden.
Tyskland har nu afsluttet Militæralliance med Italien. England vil ingen Alliance slutte men vil have Rusland og Frankrig til at rage Kastanjerne ud af Ilden for sig, ifald der udbryder Krig mellem Polen og Tyskland.
Nu er det sket. Rusland har under det elendigste Påskud, der endnu har indledt en Krig, kastet sig over Finland.
Smukt at læse om de Skarer af begejstrede unge Mænd, der fra overalt i Europa strømmer til de finske Faner for at beskytte det heltemodige Finland mod russisk Despoti; Prins Valdemars Svigersøn, Prins René af Parma, er på Vej derop, han kom til København i går på Vej til Finland.
Kom et langt Stykke frem i Storkansleren, nød rigtig det Arbejde, ligesom de andre Dage. Medens jeg hvilede efter Spadsereturen, kom Karl Gustav for på Fru Betty Nansens Vegne, at takke for min Hjælp til Teatrets Drift.
På Tilbagevejen sad Sporvognen, som jeg var med, fast i Trængslen på Rådhustorvet, hvor der var Slagsmål mellem Kommunister og Medlemmer af Frikorpset Danmark.
Ser stadig ikke noget til Karl Gustav, der formodentlig spiller fornærmet; han har skrevet i B.T. om Gösta Ekman. Var henne hos Rydgaard at få den sædvanlige Indsprøjtning; nu har jeg fået ti siden første August, men der var også meget at indhente efter min lange Sygeperiode.
Tunis og Bizerta er erobrede af de Allierede, mon det vil rykke Freden nærmere? Vil de Allierede prøve på at trænge ind i det europæiske Fastland over Sicilien eller over Tyrkiet? Men hvorledes vil det gå med Tyrkiets Neutralitet? Måske har England lovet Tyrkiet Beskyttelse mod Rusland.
Hellan Kolbye besøgte mig lige inden han skulle tilbage til Odense; fra mig skulle han hen at spise Frokost hos Svend Fridbergs Forældre og derefter være ene med den Elskede, lige til han skulle afsted på den i vor Tid så ubehagelige og besværlige Rejse til Odense.