Brev fra Houmark, der meddeler mig, at hans Ven, Prins Vilhelm af Sverige så gerne ville til Lundsgaard når han holdt foredrag i Odense. Havde Christian Jørgensen oppe at forbeholde ham, at han skulle holde Fred med sine Folk derude på Revningegården.
Nu er den skændige Handling, Vedtagelsen af Grønlandstraktaten fuldbyrdet i Rigsdagen, det er alt hvad Ministeriet Stauning har udført i denne Sommersamling, efter al den megen Forhåndspraleri og den ledsagende Hån af Ministeriet Neergaard.
Måtte ind til Odense til Tandlæge Riis-Petersen, og det viste sig, at der atter var kommet Rodbetændelse. Bagefter var jeg henne i Landsarkivet at tale med den nye Arkivar om det, jeg efter min Død efterlader Arkivet, det er mine Dagbøger, og så de Breve, jeg gennem mit hele Liv har modtaget.
Helge Rode kom Kl. 1, hvor han bliver gammel og distræt, men det rolige, stille og behagelige beholder han. Morsomt at Moder har leget med hans Fader på Vallø, at hans Bedstefader og min Oldefader syntes så godt om hinanden som det fremgår af Brevene til og fra Orla Lehmann.
Imorgen kommer altså Viggo, han er dog næst efter Moder og Preben det menneske, der står mig nærmest, de lange Adskillelser kan intet forandre i det Forhold.
Sad i Spænding og ventede på Viggo, der kom kørende ind i Gården Kl. 1 med sin nye store Renault-Automobil, styret af en spansk Chauffør.
Viggo kom ind at sige farvel til mig imorges tidligt inden han rejste.
Var til den store Diskussionsaften i Studentersamfundet, det er blevet stærkt radikaliseret siden jeg var Medlem i Halvfemserne, de ældre og yngre Medlemmer synes alle at være overbeviste Socialdemokrater. Redaktør Reventlow og Professor Knud Berlin.
Havde en yndig Dag. Havde meget skriftligt Arbejde om Formiddagen. Medens jeg klædte mig om til Turen til Odense, kom Godsfuldmægtig Andersen for at bede om sin Afsked.
Læste Korrektur på Generalen. Budtz kom Kl. 2 og blev hos mig lige til 5½, jeg var glad ved hans Besøg og ved at høre ham fortælle om Rejsen i fjor.
Indsatte en Del nyindbundne i mit Bibliotek. Telefonerede med Starck, jeg holder meget af ham.
Et smukt Brev fra Starck, skrevet lige før han forlod Odense for at rende tilbage til København, han skriver med megen Glæde om vort Samvær, navnlig om Dagen på Lundsgaard.
Smukt at læse om de Skarer af begejstrede unge Mænd, der fra overalt i Europa strømmer til de finske Faner for at beskytte det heltemodige Finland mod russisk Despoti; Prins Valdemars Svigersøn, Prins René af Parma, er på Vej derop, han kom til København i går på Vej til Finland.
Pænt Brev fra Thyra, der fortæller, at Svogeren Knud Juel nu også er draget mod Nord for at indtræde som Frivillig i den finske Hær; det er den anden af mine Slægtninge, der er ilet Finnerne til Hjælp; den anden er min Grandnevø, Erhard Frijs; Agnes Sønnesøn.
Jeg begynder at håbe på, at en Revolution i Rusland skal bringe en Afslutning på Krigen; det ulmer overalt i det store Rige, og Banditten Stalin er blevet urolig.
Pænt overalt at møde Medfølelse med Finland; i dag sagde Fru Thomsen til mig, at hun troede den strenge Kulde var sendt os af Gud, for at vi skulle tænke på, hvor ondt Finnerne havde det.
Om Aftenen havde jeg en Del Skriveri i Anledning af de finske Børns Anbringelse, der skal 100.000 her til Danmark. Lad os håbe at Systemet i Rusland er så råddent og Landet så overmodent til Revolution, at der ikke bliver noget af Finlands Erobring.
Skrev et langt Brev til Fru Betty Nansen for at udtrykke min Beundring for Udførelsen af Planken ud.
Den engelske Radio taler i et truende Sprog til Danmark og vil have, at vi Danske skulle tilkendegive vores Uvilje mod Tyskland og tage åbent Parti for England. Hvorledes skulle vi dog bære os ad dermed, vi er erobrede af Tyskland, og kæmper vi, risikerer vi, at det går os som Norge.