Amerika
Vi var komne til halvtropiske Egne og kørte gennem virkelige Urskove fulde af Skildpadder og Sumpene og Ådselgribbe oppe i Træerne. Jo mere man kommer mod Syd des mere mærker man til Negerne og til de Hvides Foragt for disse.
Aftenen tilbragte vi i et ret kedeligt Varieteagtigt Teater, hvor de arme Negre havde en bestemt Plads oppe i Galleriet, andre Steder måtte de ikke [være], her have de endog bestemte Sporvogne.
Tyskerne have begået en ny forfærdelig Skændselsgerning, idet de have torpederet den store engelske transatlantiske Damper Lusitania. Da flere højst ansete Amerikanere er mellem Ofrene, deriblandt en Vanderbilt, kan det vist komme Slubberten nede i Berlin dyrt at stå.
Jeg kunne ikke dy mig for at gå op til Dr. Broch for at tale om den sønderjyske Adresse, han mindede om, at mange imellem de Allieredes Befolkninger ville tale Sønderjydernes Sag, når Fredskongressen nu snart trådte sammen. Professor Werrier ville blive hørt i Frankrig, Roosevelt i Amerika.
Vi var alle i Kirke. Inden Prædiken holdt Provsten en Bøn, hvori han takkede Vorherre fordi han havde skabt Fred i Verden samt takkede ham fordi vi nu snart fik Sønderjylland tilbage.
Krigen mellem Kina og Japan er nu udbrudt til Trods for det latterlige Folkeforbunds Bestræbelser for at forhindre det. Blot vi nu ikke står over for en ny Verdenskrig. Jeg gyser.
Alle er meget optagne af Præsident Roosevelts Budskab til Hitler og Mussolini, de tvende Diktatorer vender sikkert det døve Øre til disse Lokketoner, vestigia terrent, Tyskerne ved af sørgelig Erfaring, hvad der kom ud af Præsident Wilsons Mægling i 1918.
Værten bemærkede i Dag ved Middagen, at hele Verden står bag ved Finland; det er for så vidt rigtigt; Amerika sender mange Penge, men når kommer det, der mest af alt trænges til, Soldater?
Arbejdede på Storkansleren. Var til Generalprøve på Folketeatret Kl. 1, det var Howalts Asfalten synger, et farligt Stykke med dets Proklamering af at alt er tilladt er yderst farlig.
Det er vist meget slemt med Bombardementerne over Tyskland, særlig Berlin, men det skjules naturligvis så meget som muligt; nu lader det til, at også Spanien vil slutte Forbund med Tyskland og Italien. Er nu helt færdig med fjerde Del af Storkansleren.
Begivenhederne styrter over hinanden, Hitler har ikke alene haft Forhandlinger med Franco på den fransk-spanske Grænse, men også med Laval inde i Frankrig, og nu meddeles det officielt, at det tyske og det franske Statsoverhoved forhandler om Separatfred.
Hvorledes mon Roosevelts Genvalg til De Forenede Staters Præsident vil virke på Verdenssituationen? Amerika har fået en ordentlig Kapsun på England, hvis Verdensherredømme vist efterhånden vil glide over til Amerika, det er allerede godt på Vej.
Roosevelts Tale i Kongressen tyder på, at Amerika er bange for at skulle komme med i Krigen og måtte slås på to Fronter, ved Stillehavet mod Japan og ved Atlanterhavet mod Tyskland, hvis Front strækker sig fra Nordkap til Biarritz.
Den rasende Kulde vedvarer. Overretssagfører Anker-Jensen var her for fra Fru Betty Nansen at bede om den anden Halvdel af den Sum, jeg har lovet hende om Året, altså det, hun skulle have haft til Juni Termin, det kniber nok hårdt for hende.
Amerikanerne nærer åbenbart ikke megen Tro til, at England skal besejre Tyskland, Roosevelt har nemlig i Repræsentanternes Hus fået Bemyndigelse til at købe den engelske Flåde, som man er bange for skal gå over på tyske Hænder efter en eventuel tysk Sejr.
Der bryder vist snart Krig ud mellem Jugoslavien og Aksemagterne.
Jeg begynder alvorligt at ængstes for, hvorledes det skal gå Aksemagterne, Englænderne trænger Italienerne længere og længere tilbage i Afrika, og Hitler har åbenbart opgivet Tanken om [at] besætte England.
Store Begivenheder: Tyskerne er trængt ind i Ægypten og truer nu Englændernes Adgang til Suezkanalen, Irak ligger i Revolution og vil ikke vide af Forbindelse med England, Serbien ligger knust, på Ruinerne opbygges en selvstændig Stat, Kroatien.
Var inde på Købmagergades Posthus at telegrafere til Karl Jørgensen og Svend Fridberg for at meddele Dem, at Odense Teaters Legat ville blive delt mellem de to; hvor er det rart at kunne skabe Glæde hos to Mennesker, for det ved jeg da, at de to vil blive glade….
Frankrig går sikkert med Tyskland imod Amerika; Hertugen af Windsor, der gerne går sine egne Veje, fraråder offentlig USA at slås, råder dem til Mægling.
Den Øverstkommanderende for de engelske Tropper, General Wavell, er blevet afskediget efter Skandalen på Kreta, det er sikkert velfortjent; der er megen Vrede i England over den slette Krigsførelse, og Churchill vil sikkert falde som Offer, ligesom Chamberlain faldt.
Meget tidligt op og ind at arbejde på Det Kongelige Bibliotek, Brev fra Karl Gustav, der lever og ånder i Ambrosius og synligt lettet ved at være blevet af med Konen og Drengen, som han har sendt til Hornbæk for at få Ro til at arbejde på sin Rolle.
Nu ser det uroligt ud i Østasien, hvor Japanerne formodentlig skal have fat i Olien fra Hollands Indiens Oliekilder; det ser England og Amerika næppe roligt på, så får Tyskland Ro til uforstyrret at bekæmpe Rusland og bringe ordnede Tilstande tilveje der.
Nu begynder Tyskerne at indrømme, at de er begyndt at vige for de femtrængende Russere. Det arme Finland, skal det nu atter oversømmes af Østens Barbarer? Chefen for den amerikanske Flåde er blevet afskediget efter det store Nederlag, der skal altid en Syndebuk til.
Besøgte Houmark Kl. 4. Han sagde, at i det Berlingske Tidendes Redaktion ventede man, at Krigen snart skulle være tilendebragt.
På Forsiden i alle Bladene er der Beretninger om Kauffmanns nyeste Handling; Fyren optræder ganske som Oberst Gaulle og modarbejder Konge og Regering.
Bremer talte interessant om Udsigterne for den store Kamp: Det bliver mere klart, at Tyskland, halvt med, halvt mod sin Vilje, spiller Englands og Amerikas Spil ved at trænge Russerne længere og længere tilbage.
De store Begivenheder vælter ind over Verden, nu have Amerikanerne erobret Algier og Marokko, noget effektivt Forsvar havde de franske Tropper i Nordfrankrig [Nordafrika] næppe ydet.
Den tyske Hær rykker mod Syd i Frankrig for at hindre Amerikanerne i at indskibe sig til Marseille. Det arme Frankrig er blevet hårdt straffet for den Letsindighed, hvormed det erklærede Tyskland Krig i 1939. Mon dette nu ikke skulle blive Begyndelsen til Enden på Krigen?
Nu er Rommel Rykket ind i Tunis, så nu bliver Nordafrika sikkert en Musefælde for Englænderne og Amerikanerne, hvordan skal de slippe væk, og hvordan skal de få Levnedsmidler? Admiral Darlan er en Gåde!
Sverige venter engelsk Indfald i Landet og ruster sig til Tænderne; underligt er det ikke, at Svenskerne frygter en engelsk Sejr, efter at Eden i Underhuset har udtalt, at efter Freden skal hele Østeuropa overlades til Rusland.
Arkitekt Petri var oppe hos mig; han havde talt med en tysk Officer, der var flygtet fra en russisk Fangelejr; Officeren havde med sine egne Øjne set, hvorledes Russerne pinte deres Krigsfanger.
Darlan er blevet myrdet; man mener, at Ugerningsmanden er blevet lejet af den engelske Regering, nu gnider Banditten de Gaulle sine Hænder, men hvad siger Amerika?
Vågnede glad og tænkte på Musikken igår. Fotografen fra Gyldendal var her for at portrættere Maleriet af Michael Rosing til Doktor Schybergs Bog. Fotografen gav Udtryk for den sig almindelig bredende Opfattelse, Skræk for at de Allierede skal skænke Rusland Danmark.
Meget pinligt berørt af Tyskernes Nederlag ved Stalingrad. I Tyskland lægges der slet ikke Skjul på Nederlaget, der åbent omtales som en national Ulykke, samtidig med at man hævder, at Heltene fra Stalingrad have reddet Tyskland og Europas Fastland.
Læser med Skræk [med Skræk] den Tale, som Goebbels har holdt, Goebbels udtaler med rene Ord, at der er Fare for, at Bolsjevikkerne snart vil oversvømme Europa og tilintetgøre Civilisationen. Gud give Tyskerne Sejren.
Hellan Kolbye besøgte mig lige inden han skulle tilbage til Odense; fra mig skulle han hen at spise Frokost hos Svend Fridbergs Forældre og derefter være ene med den Elskede, lige til han skulle afsted på den i vor Tid så ubehagelige og besværlige Rejse til Odense.
Havde en rar Eftermiddag henne i Kinopalæet, hvor jeg for anden Gang så Hans Onsdagsveninde. Karl Gustav så så godt ud; det upålidelige, der er i hans Karakter, har han ikke vanskeligt ved at gengive i Rollen her; lo hjerteligt over Peter Malberg som Baldur Svanemose.
Nød rigtig Haven og dens Blomster. De allierede trænge stærkt frem på Sicilien; Russerne er sikkert meget opbragte over, at dets Allierede ikke opfylde Stalins inderlige Ønske om, at de må angribe Balkanhalvøen.
Arkivar Hassø var her for at tale med mig om forskellige Sager; han var meget betaget af, at Rigsarkivar Axel Linvald har måttet flygte, da hans Kone er Heljøde, han er i Sverige, hvorhen de Tusinder af danske Jøder er flygtede.
Præsident Roosevelt er død af et apoplektisk Anfald; så nu er da begge Ophavsmændene til den nuværende Krig; han og Chamberlain, døde uden at erfare, hvad der kom ud af Krigserklæringen mod Tyskland i 1939; endelig en Gang har nemesis vist sig.
Den engelske Radio melder store Begivenheder: Mussolini er blevet dræbt af sine egne Landsmænd i Norditalien.
Var oppe hos Thomans for at få gjort noget ved min Bandage.
Arbejdede hele Eftermiddagen med Fru Reinhold-Jacobsen, der i Pauserne fortalte om alt det, hun havde fået at vide af den unge Holm, der lige er kommet hjem fra Tyskland.
Vågnede, da Atombomben eksploderede, men mærkede ikke noget. Atombomben er en god Kakkelovn, der, hvor den eksploderer, stiger Termometret til 68 Millioner Graders Varme; det bliver en forfærdelig Krig, den som formodentlig snart kommer.
Det var uhyggeligt at overvære Gadekampen udfor Tivoli, hvor amerikanske Soldater skød løs på fredelige københavnske Borgere; et Par Negersoldater stak løs med Knive; gid vi snart var af med alle de Amerikanere og Englændere.
Arbejdede på Storkansleren. Besøg af Ingegerds Tilkommende, Flemming Juncker; han gør et klogt og intelligent Indtryk; lidt distræt; det er ikke nogen fin Mand.