Kl. 1 kørte Moder og jeg til Fredericia, mon jeg nogensinde mere får Grandmama at se? Ved Dampfærgen skiltes Moder og jeg og lidt efter sad jeg i Kupeen, mit højeste Ønske, at komme til at rejse alene til Udlandet, var opnået og henrykt var jeg.
Jeg spiste med Moder og Frøken Blumer og var bagefter med Moder henne hos Tante Ida. Tante Ida fortalte meget interessant om den Tid, da hun var Gesandtfrue i Hamburg, det var fra 1844-48. Hun og manden havde boet på Hjørnet af Dammtorstrasse og Jungfernstieg.
Forholdt mig temmelig roligt i dag, havde en god Aften i Altonaer Stadttheater med Opførelsen af det nye Stykke af Paula Busch og Hermann Stein Akrobaten, Stykket er lidt naivt, men taler til Hjertet, i alt Fald til mit.
Vincens Leth kom om Morgenen for at følges med Hans og mig til Onkel Julius’ Begravelse. Vi kørte i Automobil til Rudkøbing, hvor Ekstraskibet, der skulle sejle Langelænderne over til Svendborg, havde Dampen oppe.
Da jeg åbnede Posttasken forefandt jeg et Brev fra Tom, der skildrer Forholdene i Hamburg som meget lidt prægede af Krigen, Teatrene melde hver Aften udsolgt Hus, og Levnedsmidlerne er ikke blevne dyrere.
Arbejdede længe på Det Kongelige Bibliotek, ude i Forhallen talte jeg med Robert Neiiendam, vi drøftede Hans Chr. Knudsen i Anledning af at jeg skriver om ham i tredje Del af ”Generalen” og Neiiendam har overladt mig et interessant Billede af Knudsen til Bogen.
En stor, betydningsfuld Dag er det i dag, Chamberlain, Daladier, Mussolini og Hitler er blevne enige, og de have underskrevet en Protokol, der udleverer Sudeterlandet til Tyskland.
Preben kom til Middag, optaget af de store Begivenheder; han bliver ikke træt af at kalde Hitler en Skurk, en Forbryder: Prebens Motivering er den, at Hitler kunne få Sudeterlandet gratis og dog ville fremkalde en Verdenskrig. Preben læste et Par Breve op fra Ingegerd fra London.
Til Europas Forfærdelse er Hitler rykket ind i Prag og har erobret hele Bøhmen og Mähren. Nu er der intet mere sikkert.
Besøgte Starck, der var glad over den lille usle Rolle, han havde i Hendes gamle Nåde, han vil som alle Skuespillerne gerne arbejde.
Arbejdede på Storkansleren, lige til Karl Gustav kom; han prøvede hver dag i Fru Inger til Østraat men så ellers ikke lyst på Betty Nansen Teatrets Fremtid, da der stadig var gabende tomt til Forestillingerne.
Klokken 12 frøs det 16 (Seksten) Graders Reaumur, mærkeligt tre Vinter i Træk, Krigsvintre, Polarkulde, en Ulykke kommer aldrig alene. Karl Gustav kom Kl. 3 og medbragte Krokus samt nogle Prøvebilleder, hvoraf jeg skulle vælge to, der lignede ham, og her som altid var han aldeles naturlig.
Nåede at arbejde på ”Storkansleren” inden jeg skulle til Eftermiddagsforestillingen på Frederiksberg Kl. 3; det var det amerikanske Stykke Vor By af Thomas Wilder; jeg syntes godt om Stykket, dets Alvor, Bredde og Poesi.
Havde Besøg af Karl Gustav Kl. 2. han var meget ked over, at han var gået glip af Direktør Melsings Engagementstilbud for næste Gang, men han måtte afslå det, skønt han overhovedet ikke aner, om der eksisterer noget Betty Nansen Teater til August.
Spiste i Drachmannskroen en udmærket Middag og var så henne på Frederiksberg Teater at se Shakespeares Trold kan tæmmes. Direktør Melsing var kommet godt fra Iscenesættelsen; Skuespillerne råbte lovlig meget, hvilket gik ud over Talens Tydelighed.
Havde en dejlig Dag med Karl Gustav, der var smuk som en græsk Gud, og i Modsætning til sidst, glad og meddelsom, han føler det vist til syvende og sidst alligevel som en Lettelse at være blevet af med den gnavne og besværlige Kone.
Karl Gustav er ked af Betty Nansen Teatret og længes efter at komme til Frederiksberg Teater, hvis Direktør Melsing havde sagt til ham, at [han] meget ønskede at få ham til sit Teater: ”ikke fordi De er en Ahlefeldt eller på Grund af Deres Faders mange Penge, men på Grund af Deres store Talent”.