Preben og jeg gik med Sophus hen i Dagmarteatret at se det nye svenske Stykke Fætter Georg. Det indeholder en hel Del lattervækkende Scener og det blev spillet godt af Dagmarteatrets flinke Skuespillere. Neumann vakte i en stærkt karikaturagtig Rolle ustandselig Moro.
Blodig Revolution i Lissabon. Det virkede uhyggeligt og deprimerende på mig.
Tanken om Revolutionen i Portugal piner mig vedvarende, jeg har jo lige fra mine tidligste År hadet Republikken og holdt af Monarkiet.
Efter at jeg havde læst Aviserne og set, at der endnu ikke er svageste Håb om Ende på den forfærdelige Krig skrev jeg en Del Breve, 1½ kom Bentzen med Automobilet og kørte mig ad Bogense til på en Mindetur.
Hvilken Tåbelighed med al den Snak om Afrustning, nu har der i Estland været en meget blodig Bolsjevikopstand, som heldigvis er blevet undertrykt, de infame russiske Banditter lå med deres Flåde i den finske Bugt og lurede på Resultatet.
Talte med Thormann, der tidligere var Konsul for Estland og stadig er godt underrettet om hvad der foregår i Rusland; han fortalte, at Rusland samlede nye store Troppemasser, som skulle besætte Rusland.