11. April 1915

Minder om Viggo Jarl.

Efter at jeg havde læst Aviserne og set, at der endnu ikke er svageste Håb om Ende på den forfærdelige Krig skrev jeg en Del Breve, 1½ kom Bentzen med Automobilet og kørte mig ad Bogense til på en Mindetur. Vi var 2 Timer om Turen, da det er et gammelt dårligt Automobil, der rystede og stødte sådan, at jeg var ved at slå min Hjerneskal fordærvet en Gang mod Vognens Loft. Det var en underlig vemodig frydefuld Følelse at træde ind i Hotel Bogense, hvor jeg nøje mindedes Omgivelserne fra den uforglemmelige Dag jeg var der med Viggo. Jeg sad under Måltidet akkurat hvor jeg sad den Gang sammen med Viggo. Opvarteren underholdt mig, medens jeg spiste. Han fortalte om ”Greven”, det er Bernstorff-Gyldensteen, det er Bogenses ”Greven”, ligevis som jeg er Kertemindes. Opvarteren havde ikke Sans for det romantiske i at Bernstorff giftede sig Dagen før han drog i Krigen 1914, han synes bare det var underligt, for Konen tjente jo ikke noget ved det uden hun fik en Søn, og Manden faldt nok. Jeg kiggede op i det minderige Værelse No 1 og gik så ud til den yderste Spids af Havnemolen, der hvor jeg dengang stod og vinkede til Viggo.

Billedhuggeren Viggo Jarl (1879-1965) som ældre. Udateret fotografi. Privateje.

Sted
Årti