Brev fra Viggo, blev noget skuffet over det. Tonen var så underlig reserveret, måske kommer det af nogen Depression over Sygdommen hos Moderen.
Havde en rigtig yndig Dag. Først lå jeg længe og gassede mig i min gode gamle Seng, som jeg har ligget i siden Skoletiden i Roskilde. Langt Brev fra Viggo.
Brev fra Viggo, der meddeler mig, at han rejser til Paris over Bergen og England i morgen otte Dage. Han har ikke Tid til at komme til Lundsgaard forinden. Hans Breve er næsten altid en Variation over Temaet ”jeg har ikke Tid”. Fuld af Bitterhed mod Viggo og alle andre [andre] Mennesker.
Blodig Borgerkrig i Finland, de yderliggående Socialdemokrater synes at have tilrevet dem Magten, det er Bolsjevikkernes Propaganda, der virker, I Tyskland er der omfattende Strejker, ja, Verden knager i sine Fuger.
Mødtes henne på Højesteretssagfører Graaes Kontor med Baronesse Gerda Bille-Brahe, der var yderlig misfornøjet med hvad hun foreløbig ville få at leve af efter sin Svigerfader. Jeg manede hende til Sparsommelighed.
Var henne hos Pasfotografen for at blive fotograferet til Passet til min Rejse til Sønderjylland Dagen efter Afstemningen i første Zone – mit Hjerte banker stærkere hver Gang jeg tænker på den Rejse.
Nu er den skændige Handling, Vedtagelsen af Grønlandstraktaten fuldbyrdet i Rigsdagen, det er alt hvad Ministeriet Stauning har udført i denne Sommersamling, efter al den megen Forhåndspraleri og den ledsagende Hån af Ministeriet Neergaard.
Imorgen kommer altså Viggo, han er dog næst efter Moder og Preben det menneske, der står mig nærmest, de lange Adskillelser kan intet forandre i det Forhold.
Sad i Spænding og ventede på Viggo, der kom kørende ind i Gården Kl. 1 med sin nye store Renault-Automobil, styret af en spansk Chauffør.
Viggo kom ind at sige farvel til mig imorges tidligt inden han rejste.
Havde en yndig Dag. Havde meget skriftligt Arbejde om Formiddagen. Medens jeg klædte mig om til Turen til Odense, kom Godsfuldmægtig Andersen for at bede om sin Afsked.
Krigen mellem Kina og Japan er nu udbrudt til Trods for det latterlige Folkeforbunds Bestræbelser for at forhindre det. Blot vi nu ikke står over for en ny Verdenskrig. Jeg gyser.
Var i Dagmarteatret til en meget begivenhedsrig[t] Aften, Fru Bloch havde 50 Års Jubilæum og Poul Reumert kreerede en ny Rolle. Det var Sherwoods Dronningens Mand, der omhandler 1930’ernes Foreteelser Kongemagt-Diktatur-Folkevælde.
Mødte Robert Neiiendam, der ligesom jeg var henne at se på Nedrivningen af Dagmarteatret, der gjorde ham ondt, ligesom det gør mig ondt.