1. December 1915

Brev fra Viggo, blev noget skuffet over det. Tonen var så underlig reserveret, måske kommer det af nogen Depression over Sygdommen hos Moderen. Men disse Anfald hos Viggo, hvor han ligefrem glider bort fra mig og ligesom ser på mig med trætte Øjne kan jeg til Tider læse ud af hans Breve som når jeg er sammen med ham, og hvor klippefast jeg end tror på ham og hans Kærlighed til mig, piner det mig dog. Tog ind til Odense og havde en udmærket Aften, Toget kom om lidt over halv fem, jeg gik først hen at blive barberet og så hen på Grand Hotel, hvor den flinke Portier børstede mig. Føret var jo fælt. Spiste Middag og var så i det kære Teater og så Leo Tolstojs Opstandelse. Mærkeligt nok gjorde Stykket langt mere Indtryk på mig iaften end da jeg i sin Tid så det på det Kgl. Teater. Noget ligger der vel i, at mit Livssyn er blevet et andet end dengang, men noget eller meget det også deri, at Stykket her i Odense blev spillet med meget mere Varme, medens Liebmann var korrekt og akademisk spillede her Direktør Kornbeck med intens Inderlighed og Fru Glahn stod langt over afdøde Emma Lange. Jeg græd stærkt flere Gange. I Mellemakten talte jeg med Alfred Rasmussen fra Bregnor. Den georgistiske Gårdmand kom med flere gode Udtalelser om Stykket og om Tolstoj.