Hindenburg er opstillet som Kandidat til Præsidentværdigheden, det tiltaler min monarkistiske Følelse, men mon det dog ikke er en farlig Leg? Jeg håber han vil gøre det bedre end MacMahon i sin Tid.
Jeg havde gået i Spænding angående Præsidentvalget så jeg telefonerede straks om Morgenen til Kerteminde Avis for at få Resultatet at vide: Hindenburg er valgt!
Hvad skal man tro om de engelsk-franske Aftaler? Mon virkelig England vil tillade at Frankrig dekreterer hele Rhinlandet som sit Operationsområde, ifald nogen af Frankrigs Allierede (Polen og Tjekkoslovakiet) bliver angrebet.
Var ude hos Kejserinden, der modtog mig på det venligste. Hun var for Resten meget irriteret over at Prinsesse Thyra var blevet tvunget til at forlade Amalienborg for at bo i en beskeden Lejlighed i Østbanegade uden så meget som en Dame om sig.
Mussolini har skrevet til Borgmesteren i Odense og spurgt ham, hvorledes han bærer sig ad med at gennemføre en så billig Administration af Byen og samtidig skaffe Borgerne så mange Goder. Mussolini er en mærkelig Mand, at han endog ved Besked med Odense.
Besøgte så Carlberg, der var meget optaget af sin Deltagelse i Pressekongressen i Köln og aldeles imponeret af Tysklands Opkomst de sidste År, Tyskland var rigt og fuldt af Initiativ, i Skjul skabtes en ny Hær, Republikken var konsolideret, mente han.
Så på Betty Nansen Teatret Frøken Kirkemus med de to Filmberømtheder Gunnar Tolnæs og Karina Bell i Hovedrollerne, sådan noget, det trækker.
Havde mange Breve at skrive, lovede Budtz at kautionere for ham over for Justitsministeriet i Anledning af, at han overtager Friluftsteatret i Næsbyhoved Skov ved Odense.
Marstrand spiste hos mig i dag, bagefter var vi i Betty Nansen Teatret og så O’Neills Drifter, man må beundre som der arbejdes på den lille Scene, også fra den så sympatiske Henrik Bentzons Side.
Kørte fra Vissenbjerg lige til Axelhus i Odense, og op til Starck, da jeg havde sendt Automobilet afsted; Starck var lige så deprimeret og klagende, som han havde været højt oppe forrige Gang – jeg er også Stemningsmenneske, men lader mig ikke så meget mærke med det.
Et smukt Brev fra Starck, skrevet lige før han forlod Odense for at rende tilbage til København, han skriver med megen Glæde om vort Samvær, navnlig om Dagen på Lundsgaard.