Prinsesse Thyras ægteskab.
»Se dette opslag i Tidslinjen
Maveuordenen vedvarer, idag har jeg dog spist noget Grød, koldt Kød og drukket kold Mælk til. Jeg er ganske forbavset over den Alliance mellem de gamle Arvefjender, Rusland og Tyrkiet. Forhåbentlig er det et Bevis på, at Rusland mere og mere går over til at blive det det var inden Peter den store, en asiatisk Magt; nu er det heller ikke større end det var dengang. Arbejdede godt med min nye Bog, det interesserer mig at komme til Bunds i det svenske Tronfølgespørgsmål i Midten af det attende Århundrede. [Læser] Læser Kriegers Dagbøger. Han delte øjensynligt de Nationalliberales Uvilje mod Christian 9., som han stadig river ned på i sine Optegnelser, blandt andet gør han det kraftigt i Omtalerne af det Cumberlandske Bryllup. Hertuginde Thyra står så tydeligt for mig fra før hun blev forlovet, jeg stod i Vinduet på Skt. Anna Plads og så hende køre med den yndige Enkedronning Caroline Amalie, der holdt så meget af hende. Når man læser Kriegers Dagbøger om Thyra kan man ikke få andet ud af det, end at den eneste Grund til Partiet fra vor Kongefamilies Side var det, at Prinsessen havde fået et Barn med Marcher, det har man sikkert gennem Diplomaterne fået at vide ved de andre Hoffer, og det har derfor været vanskeligt at få hende anbragt, man tog så til Takke med Hertugen af Cumberland, der, som Krieger skriver var grim, kedelig og fattig. I København var ingen vist i Tvivl om Prinsesse Thyras Eventyr, Folkevittigheder lavede af ”hvad de offentlige Fruentimmer gør for Kronen, det gør Thyra for Marker (Marcher)”. Løjtnant Marcher hængte sig oppe på Husarkasernen, hvor Gustav Wedell skar ham ned, det har han selv fortalt mig. Barnet, der blev født på den lange Udrejse, som Christian den niende og Dronning Louise foretog, mente man blev betroet til Madmoiselle Lescailles.
