18. Oktober 1925

Opgør om Den Russiske Kirke i København.

Tog varmt Bad og blev inde hele Dagen. Arbejdede med Christian den sjettes Datter. Mary kom et Øjeblik, hun kom lige fra Messen i den russiske Kirke, i morgen falder Dommen ved Højesteret, og Resultatet vil sikkert blive at Kirken overlades Bolsjevikkerne, der agte at åbne en Film derinde. Kejserinde Dagmar havde været til stede, hun er fortvivlet over at Bolsjevikkerne får Kirken, som hun holdt så meget af, det var da også Alexander den tredje, der var Ophavsmanden til den russiske Kirke i København. Ejendommeligt at se Forskellen i Bladenes Opfattelse af Begivenhederne i Locarno: de radikale med ”Politiken” i Spidsen, jubler, de se rent indrepolitisk på det, idet det kan støtte det danske Afrustningsforslag, de konservative Blade er betydelig mere reserverede. 

Kejserinde Dagmar af Rusland (1847-1928). Fotografi 1926. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Årti