Jeg så på Det Kongelige Teater Holbergs Don Ranudo. Det er det mindst morsomme af Holbergs Stykker, egentlig en Tragikomedie, og det har ikke været opført siden 1826.
Borgmester Chemnitz i Haderslev er bleven afskediget som følge af hans brutale Adfærd overfor de danske Skuespillere. Der kan man dog se at det var ganske godt vi for en Gangs Skyld satte os på Bagbenene, ellers var den Sag helt dødt hen.
I Det Kgl. Teater var jeg til Stede ved Førsteopførelsen af Emma Gads Rørt Vande. Kommandørindens nye Lystspil forekom mig endnu mere dilettantisk end hendes tidligere Arbejder og Satiren over en vis litterær Klikes løse Ægteskabsforhold var hverken dyb eller rammende, knap nok morsom.
Vi spiste med Forældrene og var henne i det kgl. Teater og så Hetzes poetiske Kong Renés Datter og Holbergs De Usynlige. Fru Hennings var vidunderlig dejlig som den blinde Jolanthe, men stod desværre uden nævneværdig Støtte fra de andre agerendes Side.
Kl. 1 kørte Moder og jeg til Fredericia, mon jeg nogensinde mere får Grandmama at se? Ved Dampfærgen skiltes Moder og jeg og lidt efter sad jeg i Kupeen, mit højeste Ønske, at komme til at rejse alene til Udlandet, var opnået og henrykt var jeg.
Jeg spiste her hjemme sammen med Siegfried Scheel og gik med ham hen at se Otto Benzons nye Stykke Moderate Løjer, der naturligvis blev spillet a la perfection og der blev le[e]t meget men klappet lidt.
Jeg var ude på Frederiksberg hos Fru Oda Nielsen for at tale med hende om hendes Assistance ved Klubbens Fest. Hun ville helst synge franske Sange, da hun ikke var vant til at læse op. I højeste Grad venlig, næsten indsmigrende er hun og trods sin ret modne Alder ser hun ud som en lille Pige.
Jeg så om Aftenen Eventyrersken med Fru Oda Nielsen i Titelrollen samt Gustav Wieds ganske nette Skærmydsler. Baron og Baronesse Gyldenstjerne talte jeg med i Teatret.
Jeg var om aftenen henne at høre Lohengrin. Skønt jeg har hørt Opera i Gud ved hvor mange Byer Verden over har jeg dog ingen Tenor hørt, der kunne nå op imod Herold i Stemmecharme og dramatisk Begavelse.
Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.
På Vejen til Ministeriet mødte jeg Professor Rosenfeld, med hvem jeg fulgte til Kongens Nytorv. Han beklagede sig over Forholdene ved Operaen, de indstuderede altid kun en Opera ad Gangen, derved trættedes Stemmerne.
På Trappen mødte jeg Peter Cornelius, som jeg til hans synlige Glæde standsede.
Talte med Hans Rosenkrantz, han og Kone agte at tilbringe Vinteren her i Byen. Spiste hos Forældrene, var med Moder henne at se til Tante Ida, der fortalte en hel Del fra gamle Dage.
Jeg gik ud at se til Fru Graae. I Ministeriet var der meget at gøre. Der taltes meget deroppe om de ynkelige Figur som Deuntzer gør særlig med Hensyn til de Vestindiske Øers Salg og til hans Kandidatur i Sønderbrobykredsen.
Jeg spiste med Moder og Frøken Blumer og var bagefter med Moder henne hos Tante Ida. Tante Ida fortalte meget interessant om den Tid, da hun var Gesandtfrue i Hamburg, det var fra 1844-48. Hun og manden havde boet på Hjørnet af Dammtorstrasse og Jungfernstieg.
Jeg gik hen at høre på Militærkoncerten foran Slottet og møder der Emil Holm sammen med nogle andre fra Teatret. Da jeg havde spist begav jeg mig til Urbanstrasse 130.
Deuntzer har gjort Alvor af sin Trussel og har hjemsendt Rigsdagen efter at Traktaten med Amerika om Afståelsen af de vestindiske Øer er bleven forkastet af Landstinget med 2 Stemmers Majoritet.
Toft fortalte, at han fra sin Fader havde arvet en Sko, der havde tilhørt Pepita. Under den berømte spanske Danserindes Optræden i København hørte de to Busenfreunde Lars Toft og Frits Holst til hendes mest begunstigede Tilbedere. Pepita yndede åbenbart grimme men intelligente Herrer.