Da jeg kom hjem forefandt jeg et højst ubehageligt Brev fra Slubberten i Claragade i Odense, ham Barberen. I en meget brøsig og truende Tone fortæller han mig, at den til Amerika rejste Svend trods sin skriftlige Erklæring må have sladret af Skole.
Jeg har ikke reageret på Olauf Nielsens sidste Brev med Opfordringen til at sende ham Resten af Erstatningen. Efter hvad jeg har bragt i Erfaring har han virkelig forladt Odense og har begivet sig til Nykøbing på Falster, hvor Faderen har en Barberforretning.
Barber Nielsen skrev til mig fra Nykøbing at han om cirka 14 Dage kom til Odense og der agtede at overgive Sagen til Sagfører Frandsen. Så må jeg nok en af Dagene til Odense at tale med Frandsen. Lukkede som sædvanlig om Søndagen Døren til min Stue i Lås for at have Fred.
I Odense gik jeg i det øsende Regnvejr op i Overgade 3 for efter Aftale at træffe Frandsen. Sagfører Krarup, en ung smuk, stærkt blond Mand, kom mig i Møde og meddelte mig, at Frandsen havde været nødsaget til at tage til København men havde efterladt et Brev til mig.
En lykkelig, mindeværdig Dag! Jeg tog ind til Odense med 11 Toget, afleverede den store Buket ved Garderoben, lod mig barbere hos Beyer og sad derpå roligt en ¾ Tid på mit Værelse henne på Grand Hotel. Gik så hen på Banegården og mødte Viggo på Perrontrappen, han så smuk og god ud, den kære.
I Anledning af mine Udtalelser til Fyns Stiftstidende fik jeg smukke Breve fra Teatrets Kunstnere, et særlig smukt fra Fru Berthelsen-Grünwald.
Var inde i Odense at se Opførelsen af Selma Lagerlöfs Husmandstøsen, der blev opført af Steins Selskab med Ellen Gottschalch i Titelrollen. Det er et smukt Stykke, som jeg fulgte med megen Interesse. Ellen Gottschalch var nydelig og rørende.
Jeg var inde i Odense at se de senere Års største Teatersucces, Pastor Kaj Munks Cant. Forinden havde jeg det som altid rart på Grand Hotel, hvor jeg spiste Middag.