10. Oktober 1909

Da jeg kom hjem forefandt jeg et højst ubehageligt Brev fra Slubberten i Claragade i Odense, ham Barberen. I en meget brøsig og truende Tone fortæller han mig, at den til Amerika rejste Svend trods sin skriftlige Erklæring må have sladret af Skole. De derved opståede Rygter have bevirket, at Kunderne søge til andre Barberstuer. Barberen forlanger nu, at jeg skal indrykke en Erklæring i de 3 Odense Blade, gående ud på, at jeg er den ene skyldige i det som er forefaldet, hvis jeg ikke gør det, forlanger han ikke mindre end 1000 Kroner i Skadeserstatning. Det som jeg hele Tiden har haft Mistanke om, at det hele Sammensurium er en Løgnehistorie, beregnet på ganske almindelig Pengeafpresning, står mig nu ganske klart, og jeg skrev derfor til Fyren, at jeg havde gennemskuet hans Net af Løgne. Iøvrigt lovede jeg at forære ham 400 Kroner, som han skulle få, når jeg i næste Uge kom hjem fra ”København”, hvilket sidste jeg bildte Slynglen ind, for at han skulle holde sig i Ro, medens jeg er på Tranekær til Barnedåben. I den Retning har jeg et mærkeligt Uheld, at sligt altid hænder mig, når jeg har Gæster eller står på Nippet til at tage bort. Et Uheld kommer aldrig alene; Allerup, som jeg ville tage med på Råd, var cyklet til Odense. Jeg lod Emma telefonere til Broderen i Odense, men han var ikke der, og under alt dette indtraf det Tidspunkt, hvor Telefonen lukkede. Jeg gav så Ordre til at telefonere i morgen ganske tidligt til Allerups Broder på Søndergaard og bede ham møde mig i Ventesalen på Odense Banegård i morgen Kl. 12. – Ulykkerne lære mig dog, om ikke andet, så Snarrådighed.