I Neues Theater så jeg Nitouche. Den ellers så nydelige Operette virkede, da der blev taget på den med alt for plumpe Hænder, som et Varietenummer.
Opførelsen af Tristan og Isolde virkede stærkt på mig. Edyth Walker var en pragtfuld Isolde. Mest Indtryk på mig gjorde Slutningen af Scenen i anden Akt mellem Tristan og Isolde samt Isoldes Liebestod.
Jeg havde endnu ikke læst Aviserne så jeg blev ganske bestyrtet, da Mettegang meddelte mig, at Kongen var død på Gennemrejse i Hamburg Tirsdag Nat.
Havde en yndig Aften ude i Scala Teatret til Den Glade Enke, hvor er dog Arne Weel smuk, indtagende og fornem, hvor mon han har det sidste fra?