En lykkelig, mindeværdig Dag! Jeg tog ind til Odense med 11 Toget, afleverede den store Buket ved Garderoben, lod mig barbere hos Beyer og sad derpå roligt en ¾ Tid på mit Værelse henne på Grand Hotel. Gik så hen på Banegården og mødte Viggo på Perrontrappen, han så smuk og god ud, den kære.
Jeg havde – halvt modstræbende bestemt mig til at gå hen i Biografteatret at se den så meget omtalte Film Terje Wigen.
I Anledning af mine Udtalelser til Fyns Stiftstidende fik jeg smukke Breve fra Teatrets Kunstnere, et særlig smukt fra Fru Berthelsen-Grünwald.
Var inde i Odense at se Opførelsen af Selma Lagerlöfs Husmandstøsen, der blev opført af Steins Selskab med Ellen Gottschalch i Titelrollen. Det er et smukt Stykke, som jeg fulgte med megen Interesse. Ellen Gottschalch var nydelig og rørende.
Jeg var inde i Odense at se de senere Års største Teatersucces, Pastor Kaj Munks Cant. Forinden havde jeg det som altid rart på Grand Hotel, hvor jeg spiste Middag.
Havde en rar Eftermiddag henne i Kinopalæet, hvor jeg for anden Gang så Hans Onsdagsveninde. Karl Gustav så så godt ud; det upålidelige, der er i hans Karakter, har han ikke vanskeligt ved at gengive i Rollen her; lo hjerteligt over Peter Malberg som Baldur Svanemose.
Sad og spiste, og straks kom den indtagende Erling Schroeder hen til mig og fortalte løst og fast, han filmede i Roskildeegnen og ved Ledreborg, han spillede, sagde han, en interessant ung Greve i Filmen.
Arbejdede på Storkansleren. Så den amerikanske Film, der har vakt så stor Opsigt over hele Verden Månen skjuler sig. Filmen foregår under Besættelsen i Norge, men den er uden Fanatisme.