7. December 1891

Dansk indenrigspolitik.

Efter at min Engelsktime var endt, gik jeg en Tur på Østervold og hjem gennem Anlægget. Medens jeg sad og læste min Jura kom der et Bybud, der skulle spørge fra Fader om jeg kunne spise med ham Klokken fem. Jeg gik derhen efter Timen hos Manuduktøren og traf Faderen meget velfornøjet med sig selv, mig og – Verden. Onkel Fritz og Onkel Julius, der er herinde til det store Højremøde, spiste med os. Vi fik Østers og en Mængde Champagne. Fader fortalte ved Bordet, at han havde talte med Klaus Berntsen om at der på Langeland kunne ske en Sammensmeltning mellem Højre og Venstre således at [at] det første Parti sammen med Venstre stemte på en moderat Oppositionsmand med Udelukkelse af Brandes. Den Slags gåen på Akkord kan jeg nu ikke lide, rent brød i Posen. I øvrigt vil nok uden den Slags Kneb Forskellen mellem de to Partier udjævnes så de politiske Betegnelser Højre og Venstre vil forsvinde fra Danmark.

Politikeren og lensgreven Christian Ahlefeldt-Laurvig (1844-1917). Udateret fotografi. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Emne
Årti