30. November 1946

Talte udenfor Frederiksberg Teater med Karl Jørgensen; det glæder mig, at han har fået Hofjægermesterens Rolle i Julen på Ravnsholt; det er drøjt for de Skuespillere, som han, der må gå og vente på en tilfældig Rolle og ellers være uden Engagement. Vi talte om Odense, hvor han har haft sit Livs seks lykkeligste År, og om at den Stakkels Svend Melsings Stykke er langt bedre end Nøddebo Præstegård, der er kendt langt ud over Danmarks Grænser, så Folk derude tror, at Pastor Blicher er Typen på en dansk Præst, hvad han, til alt Held ikke er; standsede ud for Slotsgartnerens Baggård, inden jeg som de gamle Pensionister gik min sædvanlige Tur i Frederiksberg Have. Fik en udmærket Middag i Drachmannskroen og var så til Premieren i Riddersalen, hvor Maxim Gorkijs Natteherberg opførtes; Stykket er i sig selv tragisk: Det betragtedes i sin Tid som Forløber for Revolutionen af 1917; så kom [den] Revolutionen, som Stykket ligesom bebuder, og Resultatet ser vi nu: Et bloddryppende Diktatur. Forbløffende hvad den unge Instruktør, Asmund Rostrup, havde fået ud af denne Lilleputscene! Alle spillede godt, særlig Tiemroth som Baron, man skimtede uafbrudt den fine Mand bag det forhutlede, fordrukne Individ, der havner som Kammerat med Stamgæsterne på Natteherberget; Tove Maës virkede i Nataschas Rolle, som en uberørt Guds Engel i de depraverede Omgivelser. Jeg kender lidt til Miljøet fra dengang, jeg ledede Missionsarbejdet blandt Gadens Mænd. Mellem disse dybt depraverede Mænd i Gorkijs Helvede hersker der også Godhed og Hjælpsomhed midt i det; det dybe Forfald. Det er en Slags Godhedens Evangelium. I den lange Mellemakt talte jeg med Politimester Parker, der også kender Miljøet i Embeds Medfør. Ved Fremkaldelsen efter Forestillingens Slutning så Erling Schroeder og takkende ned på mig.