24. Oktober 1942

Forhold under besættelsen.

Meget bevæget ved Læsningen af Professor Bøggild-Andersens Tale til Kronprinsen i Anledning af Studenterjubilæet; Kronprinsens Tale var meget taktløs samt [med] Hentydninger[ne] til den Tid, hvor han skal være Konge; det er på Trods af alle Regler indenfor det gode Selskab. Den nye tyske kommanderende General, Hanneken, har nu givet Befaling til, at alle de danske Tropper i Jylland skal overføres fra Jylland til Øerne; han har også befalet, at de Officerer, danske, som bor på Kasernerne, skal bo ude i Byen. Skuespiller Ludvig Brandstrup er blevet idømt 14 Dages Fængsel, fordi han kom til at le oppe på Scenen, da fire tyske Løjtnanter naivt rejste sig op og gjorde Honnør; de troede, at Brandstrup fremførte Hitlerhilsenen.

Skuespilleren Ludvig Brandstrup (1892-1949). Fotografi 1944. Teatermuseet i Hofteatret.

Årti