20. September 1910

Tog med halvsyv Toget nd til Odense og kørte i Kupé med Borgmsteren og Frits Juul-Brockdorff. I Odense gik vi først hen til Barberen og så op at høre Parolen på Industripalæet. Der traf jeg den Gamle og Onkel Julius. Det er en rar Vildmand, den Gamle er blevet lokket på: Efter at de fynske Godsejertampe have tigget ham at stille sig, skønt han havde trukket sig tilbage, havde de ikke en Gang sørget for Sikkerhed for at få ham valgt. En slet Ledelse fra den skikkelige, men døve og aflægs Hofjægermester Hofman-Bangs Side, samt Mulvarpearbejde fra misundelige og intrigante Godsejere med Sehested-Juel og Hansen-Mullerup i Spidsen, have bevirket, at Rudolph Juel, der lige til imorges aldrig har tænkt på eller talt om Politik, og om hvem man ikke ved, om han er Højre- eller Venstremand, er blevet sat på Listen som No 1, så han bliver valgt. Jeg talte med et Utal af Godsejere, Proprietærer, Forpagtere og Bønder – alle er de mere eller mindre som en Flok Børn, Bønderne er egentlig de bedste. Kl. 12 kørte Onkel Julius Faderen og mig til Kværndrup, hvor Ivar ventede med Automobilet. Allerede halv to var vi i Svendborg. Professor Skov og Kone, der kom fra Einsiedelsborg, stødte til os ved Damperen, hvor alle de langelandske umiddelbare Landstingsvælgere indskibede dem. Faderen sad med Skovs og Staun og mig i den øverste Kahyt. Fru Skov er ret køn, men lidt simpel, Professoren meget grim, med et evigt Smil. Staun talte en Del om Datterens Rejse til Peking. I Rudkøbing afhentedes vi af det nye flotte Automobil, som Onkel William hoppede ind i ved Grønslettegården. Om Aftenen fik Onkel William mig afsides for at bede mig påvirke Preben til at forholde sig rolig – både han selv og Fyren i Udenrigsministeriet var åbenbart irriterede over, at [at] Preben havde agiteret og intrigeret for at få Sekretærposten i Peking ophøjet til et Gesandtskab.