10. Maj 1945

Jeg fulgtes på Vejen hjem et Stykke med Frøken Brandt, der fortalte, at Erik Scaveniuses Elskerinde var arresteret af Frihedskæmperne, stærkt kompromitteret, Erik selv er så forhadt, at man [frygter] for, han vil blive lynchet; mon han trods alt stadig går rundt med sit spottende Smil? Under Kampene omkring Søndermarken var nogle Hipomænd posterede lige under Frøken Brandts Vinduer. På en Bænk i Frederiksberg Have kom jeg i Samtale med en i Historie meget kyndig Mand, der var glad ved at få nogle historiske Oplysninger af mig. Om Aftenen kom til min store Glæde Karl Gustav op til mig, opfyldt af de store Begivenheder og ganske uden interesse for Dagliglivets Småting; han så så smuk og mandig ud i sin Krigsudrustning, som var forskelligt sammensat. Han havde sin Kappe fra Soldatertiden; han havde været Frihedskæmper i over et År, men ikke talt til mig om det, da han ikke ville gøre mig ængstelig. Det hele ville vare nogle Dage endnu; så trådte vores gamle Politi til. Min Søn fortalte morsomt om, at en af Frihedskæmperne i en Forsamling [havde] sagt: ”Jeg synes vi skulle arrestere alle de Ludere, der har været med Tyskerne og sende dem til Tyskland.” Han mente ikke, at Russerne ville give det ulykkelige, mishandlede Bornholm tilbage. Island har revet sig løs, og Amerikanerne beholder nok Grønland, så der bliver snart ikke meget tilbage af Danmark. Det var mig en stor Glæde at se Karl Gustav.