Frits Ahlefeldt-Laurvig og kongemagtens stilling.
»Se dette opslag i Tidslinjen
Da jeg havde læst med Reventlow gik jeg hen og spillede Tennis med Oscar. Den ”fine” og ”chikke” Klub havde flyttet sit Lokale op på det Kornloft, som ligger over Citadellets Bageri, det er et rart Sted at klæde sig om! Efter Frokost skrev jeg et otte Sider tæt skrevet Brev til Preben om alt det nyt, løst og fast, jeg vidste. Jeg fik Besøg af Wittrup, der bragte mig Kreutzersonaten. Jeg havde været så lykkelig hele Dagen, blot hen imod Aften, da jeg spadserede med Kaptajn[en], fik jeg sådan en urolig Længsel efter at leve mere med i Livet, end jeg gør, have noget at virke for, jeg ville sætte mig en Livsopgave. Gid det stod i min Magt at arbejde på at få den enevældige Kongemagt tilbage til vor ophøjede Konge, der var noget at virke for, hvis der var mange, der turde være sig den Anskuelse bekendt, – og hvor mange, især af Adelen, er ikke reaktionærtsindede i deres Hjerter. Langt fra at jeg skulle ønske et Adelsregimente: Vorherre bevare os nådig fra det! Nej jeg ville have en rimelig ikke overdreven Frihed og Lighed indadtil og så en kraftig Kongemagt. Jeg erindrer at jeg engang i Ophidselse i denne Optegnelsesbog har skrevet at den danske Adel (hvis der overhovedet nu i vore Dage kan tales om en sådan som Kaste) var illoyal overfor Kongehuset. Det er for drøje Ord. Ganske vist er der enkelte såsom Frijs, Fader og nogle enkelte andre, der driver et vist Koketteri med at være liberale og tale i en flot og halvt foragtelig Tone om de Kongelige, men det er også det hele, de tidligere Udtryk mortificeres.
