6. December 1891

Vi gik bagefter i Det Kongelige Teater og så Drachmanns Ved Bosporus (Tyrkisk Rokoko bearbejdet for Scenen) samt det uopslidelige Aprilsnarrene. Man nyder bedre de af Erotik glødende Vers ved at læse dem. Fru Oda Nielsen var bedårende som Hetæren Scheïtan og hendes Spil var som altid præget af hendes udmærkede Kunst. I sidste Akt var hendes pragtfulde græsgrønne Silkegevandt besat med lutter små Glaskugler med Elektrisk Lys, hvilket var af en stor Virkning. Indenrigsministeren sad mellem Fader og mig, han er en elskværdig Personlighed og vistnok et livligt Hoved. Af andre Bekendte: Damkjær, Baron Valén, Joachim Moltke, Rothe, Scheel Gammel Estrup, Mac-Dougal, Caroline Kaas, Baronesse Dirkinck, etc., etc., etc. Knurre så lykkelig ud, men tænk også når man er så grim og lidet begavet som han er, da at få en ung Pige som Frøken Bruns til Kæreste, der har 20.000 (!!!) om Året og oven i Købet i sin Henrik ser Idealet af mandlig Skønhed.