4. December 1890

”Figaros Bryllup” på Det Kongelige Teater.

Lidt efter spadserede vi tre unge med hinanden under Armen ned ad Bredgade til Det Kongelige Teater. Figaros Bryllup gik med al ønskelig Aplomb, særlig synes jeg om Fru Keller som Grevinden, Fru Lütken derimod og Lange skuffede mig lidt. Vi var oppe i Foyeren i Mellemakten og gjorde indbyrdes den ene vittige Bemærkning efter den anden over alle de grumme Fruentimmere vi så. Efter Forestillingens Slutning var vi hos A Porta og så et Slag ned ad Asfalten, da vi skiltes sagde han, at han når Moder var rejst kom op til os en Aften, det bliver morsomt. Jeg kan jo nu ikke andet end være i højeste Grad tilfreds, alt har føjet sig som jeg ønskede, vi er nu helt intime med de Gohr og han lægger hvert Øjeblik for Dagen, hvor glad han er ved at være Ven med os.

Operasangerinden Sophie Keller (1850-1929). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti