30. December 1909

Jeg kørte med den Gamle per Automobil ud til Dalsborg. Luften var som ladet med Elektricitet inde i Vognene, da den Gamle gnistrede af Arrigskab, og jeg hævnede mig ved at sige Ting, som jeg vidste var ham ubehagelige at høre på men ladende som jeg var bona fide. På Dalsborg havde det gamle Æsel vanskeligt ved at skjule sin Sindsstemning, på mig kunne ingen mærke noget, jeg har dog mere Selvbeherskelse – Onkel Preben var dog åbenbart klar over Situationen. Da vi kom hjem var vi til Eftermiddagsforestilling på Det Kgl. Teater, hvor den Gamle morede sig eller lod som om han morede sig barnligt over Olaf Poulsens Løjer, for at ærgre ham sad jeg hele Tiden med et stift ubevægeligt Ansigt. Passiarede rart i Mellemakten med Siegfried Scheel.