30. August 1910

Havde en Del Skriveri om Morgenen. Så sammen med Reimers på mine Billeder og Kunstsager. Efter Frokost kørte vi ud i Charabanc. Luften var lidt fugtig og blød, med en ganske fin Dis. Vi kørte først at se Revninge Kirke indvendig og så om ad Rørbæk og forbi Risinge ad Klinten til Kerteminde, hvor Paul og Ehlers steg ud for at barberes, medens jeg blev siddende i Vognen. Paul og jeg gik hjem gennem Skoven, medens Ehlers kørte. Vi talte sammen om Ehlers uforstyrrelige Godmodighed og Facilitet og om hans morsomme Distraktion. Han hører aldrig efter hvad der fortælles ham men afbryder stadig, når han selv afbrydes taber han aldrig Tråden i sin egen Fortællen. Som vi have leet i disse Dage, jeg har [har] ikke længe, længe, leet således. Paul Reimers er bedårende i sin Elskværdighed, og så hans halvt barnlige, halvt raffinerede Latter. Vi gik sammen ned i Drivhuset, Allerup stod skjult bag Hækken, men blev kaldt frem og var lyksalig. Så gik Reimers og jeg i Vandet, han talte til mig om hvor hengivet Allerup var mig. Meget god Stemning ved Bordet, bagefter spøgte og lo vi inde i Lensgrevindens Stue og så op til Klintehuset, hvor vi, henslængte på Kurvestolene deklamerede til Havet og Længslerne. Paul sang dejligere end nogensinde, Allerup stod bag ved Væggen til højre, jeg stak Hovedet derind for at være Vidne til hans Betagelse.