29. November 1915

Rørdam kom en Times Tid tidligere ned end Viggo, og vi sad så og talte om Filosofi. Da Viggo kom ned gik vi en Tur op på Klinten og hjem ad Holme Skov, hvor var Viggo dog smuk! Jeg var lidt alene med ham oppe på hans Værelse, da han takkede mig for de festlige Dage føjede han til med dyb Inderlighed: ”Det var dejligt”. Også efter Frokost sad vi 3 i interessant Samtale, så kom Vognen og Eventyret var forbi, men jeg er ikke alene, Viggo er i min Sjæl og Tanke, jeg er lykkelig fordi han elsker mig, og hvor elsker jeg ham. Jeg så på den bortkørende Vogn gennem det store Vindue. Jeg fremtog en Ramme til det gamle Fotografi af Viggo og stillede det på Fotografihylden inde i Klaverstuen. Gik ud gennem Holme Skov og indhentede Friis, der aflagde Rapport, allerede imorgen skulle vi til at køre Is. Isen er er 4 Tommer tyk. Underligt at Krigsvintrene altid er strenge: 1812, 1864, [1864], 1915.