29. December 1909

Atter øsende Regn og et ægyptisk Tusmørke, der virker dobbelt deprimerende i dette uhyggelige Hjem. Jeg gik hen på Thorvaldsens Museum og glædede mig over hans Figurers Ynde. Moder var lidt oppe og sad i Slåbrok. Siegfried kom og sad nogen Tid hos mig oppe på mit Værelse, han talte meget om sin Elskede. Efter Middag kørte Frøken Blumer og jeg hen at hente Komtesse Lerche til Herman Bangs Oplæsning på Casino. Det var Moderens Død af De uden Fædreland, Irene Holm og et kort Afsnit af Ved Vejen. Det var kort og varede kun en Time men til Gengæld des intensivere. De sidste Ord af Irene Holm virkede overraskende på mig, jeg har altid før tænkt mig dem som givende Udtryk for Bangs dybe Melankoli, men iaften slyngede han dem med vred Trods ud mod Publikum og med en let Forandring i Ordene: ”For at fortsætte det, som Menneskene kalde Livet”.