28. Oktober 1945

Oplæsning ved Edouard Mielche på Odd Fellow Palæet.

Mødtes med Preben i Odd Fellow Palæets lille Sal til den af Svend Fridberg arrangerede Oplæsning af Nathan der weisse. Fridberg får nu Støtte af det Offentlige til de afholdte Oplæsninger. Edouard Mielche var en strålende Nathan, skøn som en Gud, hans Fremsigelse af Historien om Ringene greb mig dybt. Preben og jeg hilste bagefter på Direktør Hejle og Waldemar Willumsen. Gik på Langelinje med Preben, og bagefter var vi i Garnisonskirken at høre Pastor Braband; ligesom forrige Søndag faldt Preben i en dyb Søvn umiddelbart efter Prædikenens Begyndelse.

Skuespilleren Edouard Mielche (1905-1969). Fotografi cirka 1945. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti