26. Marts 1943

Besøg af Karl Gustav Ahlefeldt.

Karl Gustav besøgte mig om Eftermiddagen; han var ved at revne af Vigtighed over Avisernes rosende Omtale af hans Spil i Pelikanen. Hans Forfængelighed er så naiv og barnagtig, at jeg ikke tror, at Fru Betty Nansens Spådom om, at han til sidst vil få Storhedsvandvid, går i Opfyldelse; Karl Gustavs Selvglæde er så stor, at han ligefrem praler af sine mindre gode Sider; han mener, det er nødvendigt ”for en begavet Skuespiller” at skifte jævnligt Venner, en Skuespiller har Lov til at vandre hen over Konkurrenters Lig og andet af den samme Tønde. Han var fuld af Bysladder, blandt andet om, at Folk påstår, at jeg er Nazist; Karl Gustav betroede mig, at [han] var blevet Kommunist, at Penge, man ikke selv havde erhvervet, var umoralske.

Skuespilleren Karl Gustav Ahlefeldt (1910-1985). Fotografi cirka 1940. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Sted
Årti