20. November 1891

Efter at have fuldendt Engelsktimen hos Fugl gik jeg hen for at tage Billetter til Miss Helyett på Casino til Preben (mærkelig Distraktion) Haffner og mig. I Strandstræde så jeg Prinsesse marie spadsere med en lille Dreng ved hver Hånd, de er så søde hendes Børn. Efter Frokost læste jeg Jura og var henne for at se til Lercherne i Kronprinsessegade, men traf dem ej. Reventlow var villig til at forandre Timen i Morgen, jeg skal jo nemlig ud til Middag på Parcelgården i Morgen, men så måtte jeg op at spørge Lüttichau om han ville bytte Time med os. Jeg gik så derop og ringede på, den næstældste Broder, ham, der studerer Teologi, kom og lukkede mig op, hvorfra han kender mig ved jeg ikke, men han vidste straks at det var mig uagtet jeg aldrig nogensinde har set ham, han råbte nemlig ind til Broderen: ”Helmuth! Det er Grev Ahlefeldt, der gerne ville tale med Dig.” Han var straks beredvillig til at lægge sin Time om, ville absolut have jeg skulle blive, men jeg havde kun et Kvarter til at komme hjem til Middag og måtte gå straks efter at have tændt en Cigar. Jeg var i meget glad Stemning da jeg kørte tilbage til Nørre Farimagsgade. Efter Middag læste jeg lidt i La jeunesse de la reine Marie-Amélie og så kom Haffner. Vi nød begge to Miss Helyett men var dog enige om at Operettens Melodier ikke er så tiltalende som dem i samme Komponists (Audran) Lykkebarnet, dog er mange af Sangene meget iørefaldende og spirituelle, Teksten er en lille Smule équivoque. Fru Wiehe bar Prisen og førte an for den i øvrigt særdeles flinke Trop. Dog lyder hendes ikke videre omfangsrige Stemme i det store Rum i Casino svagere end på Folketeatret. Af Bekendte så vi i Teatret Frederik Treschow, Sehested, Gregers Wedell, Henrik Bille-Brahe og Grev Visoni. Bagefter gik vi ind i Teatercafeen og spiste Østers og var så oppe hos Helene i Dybensgade. Vi fik først Klæderne af hende og klædte os så selv af, men da ingen af os havde Lyst til at gå i Seng med hende, blev hun vred og bad os om at gå.