20. Marts 1905

Jeg gik op på Amalienborg og var en af de første i Forgemakket. Den noget brusque og uslebne Kommandør Scheller havde jour. Efterhånden kom der så mange, at Gemakket næsten blev fuldt. Jeg talte for første Gang efter at jeg havde forladt Stokholm med Grev Sponneck, der kom mig i Møde på det allervenskabeligste, jeg tror, at han kan godt lide mig. Jeg talte med den gamle aflægse Baron Bertouch, med Professor Mathisen-Hansen, med Sehestedt Juel, Holck-Winterfeld, med min gamle Chef fra Næstvidtiden, Overintendant Nath. Min Samtale med Kongen var af et sjældent vægtigt Indhold. Kongen: ”De er jo den ældste Søn?” Jeg: ”Javel, Deres Majestæt.” ”De bor jo på Lundsgaard?” ”Javel D.M.” ”Er det ikke trist at bo der så ensomt?” ”Jeg befinder mig vel på Lundsgaard.” ”Deres yngre Broder er allerede gift, hvor kan det være, at han er blevet gift før Dem?” Pause. ”Det var nok en vellykket Udstilling i Tranekær sidste Sommer?” ”Jeg beder D.M. undskylde, men det var i Rudkøbing, at Udstillingen fandt Sted, den var så vellykket, at den endog gav Overskud.” ”Det gjorde den i Paris ikke engang, det har glædet mig at se Dem. Farvel.” I to Timer havde den 87-årige Mand stået ret op og ned og talt, men intet Spor af Træthed var der at mærke. Frøken Krarup-Hansen kom til Frokost bagefter at prøve Akustikken i Salen. Fru Graae var lidt flinkere i Dag, åndeligt set, og det var muligt at oplive hende. Sygeplejersken, Frøken Andersen, er meget omhyggelig og har et mildt og venligt Væsen. Der var stor Familiemiddag nærmest i Anledning af Hans’ og Sophys Forlovelse. Jeg sad mellem Ida Falbe og Roger Scavenius. Sidstnævnte vinder, når man får ham på Tomandshånd, han er vist egentlig et ulykkeligt Menneske. Jeg have en livlig Samtale med Ida Falbe og Ludvig Schack. Efter Bordet talte jeg en Del med Kammerherreinde Collet, med Professor Gram, Ludvig og Daniel. Fotograf Elfeldt fremviste Lysbilleder, der med Rette gjorde stor Lykke.