2. Februar 1889

Tante Line bor hos os i denne Tid, hun er så rar, det er så yndigt når hun er her i Besøg, hun bliver her som sædvanligt en Måned. Graas kommer i Følge Indbydelsen til Middag, men Moder og Tante Line kunne naturligvis ikke gå med i Teatret, Preben og jeg var der derfor alene med Graaes. Det var en af de behageligste Aftner, jeg har tilbragt i det kongelige Teater. Der blev givet Einar Christiansens Broder Rus. Stykket er udmærket skrevet og tyder på stor Begavelse hos Forfatteren, det er skrevet på letflydende, velklingende Vers og meget underholdende, om end Munkene kunne virke lidt trættende i Længden, men det er ikke frit for at være noget råt på sine Steder, særlige den næsten utilladelige tyske Sang, den Anke kunne måske også tilføjes, at Munkene [var] for grelt tegnede, men man har skam megen Fornøjelse af at se Stykket, den mesterlige Udførelse gør også en hel Del, Olaf Poulsen har skabt en hel ny Figur som Broder Rus, det er helt igennem en udmærket Præstation, undtagen til sidst, hvor det tragiske skal træde frem, den Del af Rollen magtede han ikke. E. Poulsen spillede fortrinligt som Abbeden, han var blot lidt for sympatisk, Fru Hennings var nydelig og spillede med usædvanlig Kraft, Zangenberg var måske den, der spillede bedst af dem alle.